Rådsmøde økonomi- og finansministre 27/11 00 Samlenotat
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 306)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 142
(Løbenr. 4399)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 27. november 2000 - vedlægges Økonomiministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.
align="LEFT">
Aktuelt notat vedrørende forelæggelserne af Rådsmøde (økonomi- og finansministre) den s7. november 2000 i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000
Hermed vedlægges følgende aktuelle notater til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg:
1. Fiskale spørgsmål
- Skattepakken (s 1-4)
- Moms på e-handel (s 5-9)
2. Finansielle tjenester
- Rapport fra vismandsgruppen vedrørende værdipapirmarkedet (s 10-11)
- Direktivet om investeringsservice (s 8)
4. Andre spørgsmål
- Forslag til forordning til beskyttelse af euroen (s 12-19)
- Lettelse af Grækenlands rentebryde til EIB i forbindelse med lån til afhjælpning af jordskælvskatastrofen i 1999 (s 20-21)
De aktuelle notater vedrørende de øvrige dagsordenspunkter er tidligere fremsendt.
november 23, 2000G:\ECOFIN\001127\AN 1a skattepakke.wpd
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg
vedr. ECOFIN den 27. november 2000
Dagsordenspunkt : Skattepakken
A. Resumé
På ECOFIN 1. december 1997 vedtog EU-landene en række konklusioner om en skattepakke, der omfatter en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning samt to direktivforslag om beskatning af renteindtægter og beskatning af renter/royalties.
Den særlige adfærdskodeksgruppe aflagde i november 1999 en rapport, hvor flertallet vurderede en række skatteordninger som i strid med adfærdskodeksen. Der var altså ikke enighed i gruppen. Gruppen aflægger rapport om ophævelse eller ændring af de sortlistede ordninger (rollback) og om, at der ikke indføres ny ordninger i strid med kodeksen (standstill).
Forslaget til rentebeskatningsdirektiv var længe blokeret, men ECOFIN i Feira den 18. - 19. juni 2000 blev enig om nogle principper for forslaget. Siden har det franske formandskab holdt embedsmands-møder med henblik på at opnå enighed om indholdet af direktivet. På ECOFIN den 27. november ventes det franske formandskab at aflægge en rapport om forslaget og anmode ECOFIN om at tage stilling til nogle af de udestående spørgsmål.
Formandskabet har også holdt et embedsmands-møde om forslaget til rente/royaltydirektiv. Formandskabet forventes også at forelægge en rapport om arbejdet med dette forslag.
De endelige rapporter om adfærdskodeksen og de to direktivforslag om beskatning af renteindtægter og beskatning af renter/royalties foreligger endnu ikke.
B. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
1. Baggrunden
Adfærdskodeksen er en politisk aftale om, at et EU-land ikke må have særregler om skattebegunstigelse, der skal tiltrække investeringer fra udlandet og derfor er isoleret fra landets indenlandske økonomi. EU-landene skal hurtigst muligt ophæve allerede gældende regler, der er i strid med kodeksen, og de må ikke indføre sådanne ny ordninger.
Der er redegjort for kodeksen i notater af 6. oktober og 21. november 1997 til udvalget.
ECOFIN nedsatte en særlig adfærdskodeks-gruppe til at gennemføre kodeksen. Gruppen gennemgik 271 nuværende skatteordninger i EU-landene og deres tilknyttede områder. Flertallet vurderede 66 ordninger som i strid med kodeksens kriterier (40 ordninger i EU-landene og 26 ordninger i tilknyttede områder). Flere af de berørte EU-lande protesterede mod bedømmelsen af forskellige ordninger. I november 1999 forelagde gruppen sin rapport for ECOF IN, som ikke tog stilling til den. Rapporten er siden blevet offentliggjort.
Selvom der altså ikke er enighed om november-rapporten, pålagde ECOFIN gruppen at overvåge ophævelse af de sortlistede ordninger eller ændring, så de skadelige elementer fjernes (rollback), og at overvåge, at der ikke indføres ny ordninger i strid med kodeksen (stand still).
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Skadelig skattekonkurrence i EU ses bedst at kunne imødegås ved aftale mellem EU-landene.
3. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelsen af rapporten medfører, at EU-landene skal gennemføre en roll back procedure.
4. Tidligere forelæggelse
Adfærdskodeksen har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 31 maj 2000.
C. Rentebeskatningsdirektivet
1. Indholdet af direktivforslaget
Direktivforslaget (KOM(1998)295) skal begrænse mulighederne for skatteunddragelse ved, at personer fra et EU-land placerer deres opsparing i andre EU-lande (eller i 3.-lande uden for EU) og undlader at oplyse kapitalindtægten til deres bopælslands skattemyndigheder.
Det oprindelige direktivforslag gik ud på en sameksistens-model, så det land, hvor renterne hidrører fra, kunne vælge mellem at sikre beskatningen ved at indsamle information og videregive den til skattemyndighederne i rentemodtagers bopælsland (så de kan kontrollere beskatningen) eller ved at opkræve en kildeskat på mindst 20 pct. af renterne.
Der er redegjort for forslaget i et notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.
Det ekstraordinære ECOFIN i Feira fastlagde en køreplan for det fremtidige arbejde med forslaget. Inden udgangen af 2000 skal der opnås politisk enighed blandt medlemslandene om direktivforslaget. Når direktivets væsentligste indhold er blevet fastlagt, men inden dets vedtagelse, skal EU forhandle med vigtige tredjelande (især USA og Schweiz) om tilsva-
rende tiltag i disse lande. EU-lande med afhængige områder (især Kanaløerne) forpligter sig til samme foranstaltninger. Direktivet skal først vedtages, når der er opnået tilstrækkelige forsikringer om anvendelsen i tredjelande m.fl., men dog senest ved udgangen af 2002. Der er enighed om, at det langsigtede mål er, at alle EU-lande skal sikre beskatningen af renter ved at indsamle og videregive information om disse indtægter. I en overgangsperiode på op til 7 år efter direktivets vedtagelse kan et land dog vælge at sikre beskatningen af renter ved at opkræve kildeskat. Disse lande skal overføre en passende del af denne skat til rentemodtagers bopælsland.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet forslaget i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af grænseoverskridende rentebetalinger i EU ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.
3. Gældende dansk ret
Der er redegjort for gældende dansk ret i et notat af 29. maj 1998 til Europaudvalget.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 29. maj 1998.
5. Høring
Der er redegjort for høring i et notat af 23. november 1999 til Europaudvalget.
6.Tidligere forelæggelse
Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 13 oktober 2000.
D. Rente/royalty-direktivet
1. Indholdet af direktivforslaget
Direktivforslaget (KOM(1998)67) skal begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde over grænserne. De nuværende ordninger medfører, at især de syd-europæiske lande opkræver kildeskat af renter og royalties, som et foretagende i et af disse lande betaler til et foretagende i et andet land. Kildeskatten tilbagebetales først senere helt eller delvis efter ansøgning, hvilket giver administrativt besvær, likviditetspro blemer og i nogle tilfælde dobbeltbeskatning.
Forslaget omfatter dog kun betalinger mellem forbundne selskaber i to EU-lande. Efter forslaget skal det land, hvorfra betalinger hidrører, undlade at opkræve kildeskat, når betalingen beskattes i det andet land, hvor det modtagende selskab er hjemmehørende. Grækenland og Portugal skal dog have en overgangsordning på 8 år efter direktivets vedtagelse.
3 år efter direktivet ikrafttrædelse skal Kommissionen redegøre for erfaringerne med dets anvendelse og stille forslag om en eventuel udvidelse til at omfatte flere foretagender.
Der er redegjort for forslaget i et notat af 7. september 1998 til Europaudvalget.
2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke vurderet forslaget i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet. Beskatning af grænseoverskridende rente/royalty-betalinger i EU ses imidlertid bedst at kunne ske ved regler fastsat af fællesskabet.
3. Gældende dansk ret
Der er redegjort for gældende dansk ret i et notat af 7. september 1998 til Europaudvalget.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Der er redegjort for virkningerne af en vedtagelse af forslaget i notatet af 7. september 1998.
5. Høring
Der er redegjort for høring i et notat af 7. september 1998 til Europaudvalget.
6.Tidligere forelæggelse
Direktivforslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget, senest 31 maj 2000.
5. kontorJ. nr. 5.2000-221-56
november 23, 2000G:\ECOFIN\001127\AN 1b ehandel.wpd
Aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg vedr. ECOFIN-Rådet den 27. november 2000.
- Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 218/92 om administrativt samarbejde inden for området indirekte skatter (moms)
- Forslag til Rådets Direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merafgiftsværdisystemet for visse tjenesteydelser, der leveres ad elektronisk vej.
Dagsordenspunkt.
Resumé:
Kommissionen foreslår ændring af henholdsvis 6. momsdirektiv og en forordning om administrativt samarbejde på området for indirekte skatter (moms). Baggrunden er, at Kommissionen ser behov for at få fastlagt momsreglerne for ydelser, der overføres ad elektronisk vej - typisk via Internettet. Der lægges op til, at disse ydelser, når de leveres til forbrugere i EU, skal pålægges moms i det land, hvor leverandøren er eta bleret. Leverandører etableret i et 3. land skal kun lade sig registrere for moms i ét EU-land, og kun hvis det samlede salg overstiger 100.000 EUR. Er kunden en erhvervsvirksomhed hæfter kunden for momsen. Salg til 3. lande sker med 0-sats. Det foreslås, at forordningen om administrativt samarbejde på momsomårdet ændres, så virksomheder kan få bekræftet gyldigheden af momsnumre på kunderne.
1. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 7. juni 2000 et forslag til ændring af direktiv 77/388/EØF og ændring af forordning 218/92 jf. KOM(2000)349.
Forslaget om direktivændringen er fremsat med hjemmel i art. 93.
Forslaget om ændring af forordningen er fremsat med hjemmel i art. 95.
Direktiv 77/388/EØF (6.momsdirektiv) omhandler moms på varer og tjenesteydelser i EU.
Forordning 218/92 omhandler administrativt samarbejde vedrørende indirekte skatter i EU.
Kommissionen har analyseret behovet for at ændre momsreglerne for at kunne tage højde for den tekniske udvikling, som muliggør elektronisk levering af ydelser. ECOFIN tog i juli 1998 beslutning om, at der skal findes en løsning vedrørende problemer af afgiftsmæssig karakter, som e-handel rejser.
Emnet har ligeledes været drøftet på et OECD ministermøde i Ottawa i oktober 1998.
Ifølge de nuværende momsregler i EU er der ikke moms på leverancer til private forbrugere i EU for så vidt leverandøren er etableret i et 3. land.
Hvis levering derimod sker fra en leverandør i et EU-land pålægges der moms i leverandørens hjemland. Dvs. at også leverancer til 3. lande momses. Kommissionen mener, at den forskel, der er på afgiftsområdet, fører til en uholdbar konkurrenceforvridning, der stiller EU-leverandører i en ufordelagtig position i forhold til 3. lands leverandører.
2. Forslagenes indhold
Nedenfor gennemgås først forslaget til ændringer af 6. momsdirektiv og dernæst forslag til ændring af forordningen.
Ændringer i 6. momsdirektiv
Forslaget går ud på at indføre momsfritagelse (0-sats) for ydelser leveret ad elektronisk vej, der af EU-leverandører sælges til kunder i 3.lande.
Forslaget går endvidere ud på at indføre momspligt for sådanne ydelser, når ydelserne sælges af en 3.landsleverandør til private forbrugere i EU.
Sælger 3.landsleverandøren kun til private forbrugere i ét EU-land, skal sælgeren momsregistreres i dette land. Sælges der til private i flere EU-lande (eventuelt alle 15), skal sælgeren kun momsregistreres i ét EU-land (i praksis det EU-land, hvor den første afgiftspligtige levering foretages). Der er ikke pligt til momsregistrering, hvis det årlige salg i EU til private er på under 100.000 EUR.
3. landsleverandører skal ikke momsregistreres i EU for salg til EU-erhvervskunder; for dette salg hæfter kunden for momsen.
Endelig foreslås det, at EU-leverandører, der leverer disse ydelser til private i andre EU-lande, skal afregne moms heraf i eget land. Er kunden i det andet EU-land en erhvervsvirksomhed, hæfter kunden for momsen.
Ved ydelser leveret ad elektronisk vej forstås f.eks. software (deriblandt computerspil), web-design, levering af information, ydelser inden for kulturelle aktiviteter, kunst, sport, videnskab, undervisning mm., når ydelserne leveres ad elektronisk vej.
Desuden er radio og tv-spredning samt andre lyd- og billedfrembringelser (eksempelvis "pay-per view"-ydelser) omfattet, for så vidt de leveres ad elektronisk vej.
Forslaget omfatter ikke leverancer af fysisk art - som f.eks. CD{{PU2}}er eller DVD{{PU2}}er - med elektronisk indhold.
Ændring af forordningen
Ændringen af forordningen sker for at sikre, at også leverandører af ydelser, der leveres ad elektronisk vej, kan få bekræftet gyldigheden af kunders momsnumre hos medlemslandenes afgiftsmyndigheder. De nuværende regler giver ikke mulighed herfor.
Ændringen skal ses som en handelsfremmende foranstaltning.
3. Gældende dansk ret
Der er ikke i den nugældende danske momslov særlige regler for ydelser, der leveres ad elektronisk vej.
For ydelser inden for kulturelle aktiviteter, kunst, sport, videnskab, undervisning, der leveres til danske forbrugere og danske virksomheder fra både EU-leverandører og 3. lands leverandører, er beskatningsstedet Danmark, når ydelsen præsteres her - uanset om ydelsen leveres elektronisk eller på anden vis.
For de øvrige ydelser, der er omfattet af Kommissionens forslag f.eks. ydelser vedrørende web-design og pay per view, er der ikke i det nugældende regelsæt særlige bestemmelser om beskatningssted.
4. Høring
Forslaget er sendt i høring den 28. juni 2000. Frist for afgivelse af høringssvar er fastsat til den 16. august 2000.
Høringsparterne er: Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Justistsministeriet, Kulturministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet, Forsk-ningsministeriet, Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Konkurrencestyrelsen, Told- og Skattestyrelsen, TV2, Multi Medie Foreningen, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, TV3, Nordisk Copyright Bureau, Tele Danmark, Fællesrådet for Elektroniske Medier, F orbrugerrådet, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Foreningen af danske Spillefilmproducenter, Dansk Musikbearbejderforening, Den danske Forlæggerforening, Det Danske Filminstitut, Dansk Kunstnerråd, Den danske gruppe af IFPI, Dansk Musikforlæggerforening, Copy-Dan, Dansk Dataforening, Danmarks Radio, Danmarks Biblioteksforening, Skatterevisorforeningen, Skattechefforeningen, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune, Finansrå ;det, Erhvervenes Skattesekretariat, Det Danske Handelskammer, De danske Landboforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Dansk Industri, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Gramex, KODA, Dansk Handel og Service, IT- Brancheforeningen,
5. Høringssvar.
Det nævnes generelt i de indkomne høringssvar, at det hilses velkommen at der er blevet taget initiativ til at tilpasse momssystemet til levering af digitale tjenesteydelser.
For så vidt angår indholdet kan det nævnes, at det af høringssvarene generelt fremgår, at man støtter, at der ikke længere skal pålægges moms, når EU-virksomheder sælger de omhandlede ydelser til aftagere uden for EU.
Efter forslaget skal der imidlertid fortsat pålægges moms i salgslandet ved salg til private inden for EU. For eksempel pålægges der dansk moms på 25 pct. ved salg fra Danmark til private forbrugere i Tyskland, mens der ved salg fra Tyskland til private forbrugere i Danmark pålægges moms efter den lavere tyske momssats (f.eks. 16 pct. normalsats). Dette betyder, at danske virksomheder på grund af den høje danske momssats vil st å svagt i konkurrencen med både andre EU-landes virksomheder og med virksomheder fra 3. lande ved salg til private i EU. Dette ulige konkurrenceforhold er der peget på i høringssvarene.
I høringssvarene anbefales det generelt, at der arbejdes for at sikre lige konkurrence mellem virksomheder både uden for og inden for EU, der leverer til private borgere i EU.
6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslagets vedtagelse vil medføre at det skal implementeres i dansk ret. Konkret vil der skulle ske ændring af momsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, som senest ændret ved. lov nr. 461 af 31. maj 2000.
7. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Omfanget af ydelser, der leveres elektronisk til danske forbrugere, er endnu ikke stort. Dvs. at der ikke kan siges at være nævneværdige fiskale konsekvenser af forslaget på kort sigt.
På længere sigt vil forbrugernes adfærdsmønster ændre sig. Dels vil de købe flere digitale ydelser, dels vil de i stigende omfang købe dem i lande, hvor momsen er lavere end i Danmark. I de tilfælde, hvor et produkt består af både en fysisk og en digital del, f.eks. en CD, vil afgiftsforskelle ligeledes give et incitament til at købe den digitale del af produktet, hvor afgiften er lavest. Forslaget kan således hav e fiskale konsekvenser på længere sigt.
8. Nærheds- og proportionalprincippet
Kommissionen nævner, at der er behov for EF-lovgivning på dette område, fordi der er alvorlige problemer med at anvende momsen korrekt for transaktioner, der digitalt transmitteres via elektroniske net. Det skyldes, at de nuværende regler blev til i en tid, da den type transaktioner ikke var forudset. Der henvises i øvrigt til punkt 1.
Det er den danske holdning, at spørgsmålet vedrørende moms af e-handelsydelser bedst løses på fællesskabsniveau.
9. Tidligere forelæggelse.
Forslaget har tidligere været forelagt Europaudvalget til orientering, jf. grundnotat af 5. juli 2000 og aktuelt notat af 29. september 2000.
Aktuelt notat til mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000 vedrørende ECOFIN-rådet den 27. november 2000
Dagsordenspunkt 2b. Vismandsrapporten
Nyt notat
1. Baggrund
Vismandsgruppen blev nedsat af ECOFIN den 17. juli 2000 med henblik på at vurdere barriererne for udviklingen af det europæiske værdipapirmarked. Formand er den tidligere EMI direktør Lamfalussy, og gruppen består af syv personer med indgående indsigt i de europæiske værdipapirmarkeder. Den foreløbige rapport fra gruppen forelå i sidste uge.
I rapporten fremgår gruppens foreløbige overvejelser til Rådet. Gruppen anmoder fortsat offentligheden om at komme med bemærkninger. På baggrund heraf og drøftelser i Rådet vil gruppen fremlægge en endelig rapport med anbefalinger i midten af februar 2001. Denne rapport vil også blive drøftet på Det Europæiske Råd i Stockholm den 23.-24. marts 2001.
2. Formål
Formålet med gruppen er at komme med anbefalinger i februar 2001 til at fjerne barriererne for udviklingen af de europæiske værdipapirmarkeder samt muligheder og behov for regulering.
3. Rapportens indhold
Det centrale i gruppens konklusioner i rapporten er, at der er store samfundsøkonomiske gevinster at hente ved effektive værdipapirmarkeder, da det kan skabe mere konkurrence og effektivitet på de finansielle markeder. Det giver højere
afkast til bl.a. pensioner og mere risikovillig kapital til virksomheder. Dette bidrager til en bedre samfundsøkonomi. Effektive finansielle markeder og sund økonomi styrker mulighederne for at løfte udfordringer for velfærdsstaten ved fremtidens flere ældre. Det vil også fremme innovation og indadgående investeringer i EU. Gruppen anfører, at der er tale om potentielt store samfundsøkonomiske gevinste r. Det indgår på den baggrund i gruppens foreløbige overvejelser, at der er et behov for en mere moderne EU-lovgivning på værdipapirområdet, der afspejler den finansielle integration.
Samtidig finder rapporten, at der er et behov for en hurtigere beslutningsprocedure i EU på området for finansielle tjenesteydelser, så beslutningerne kan følge med den hurtige udvikling i sektoren. Der lægges ikke op til, at der skal være et fælles værdipapirmarkedstilsyn, men at udfordringerne mødes gennem mere brug af rammelovgivning. Der kan i forhold hertil nedsættes en værdipapirmarkedskomité. I den forel&osl ash;bige rapport nævnes, at en sådan komité kan bidrage til at udforme de mere detaljerede reguleringer. Komiteen kan også tænkes at arbejde med sammenligning af den bedste standard i medlemslandene til gensidig inspiration. Som eksempel på, at man i Danmark anvender en sådan strategi, kan nævnes Fondsrådet.
4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Initiativerne sigter bl.a. mod at styrke det fælles finansielle indre marked.
5. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og lovgivningsmæssige konsekvenser
I rapporten er der stillet nogle forslag, hvis implementering kan indebære en del ændringer i såvel dansk lovgivning og EU procedurer. Mere effektive europæiske værdipapirmarkeder vil indebære en stor samfundsøkonomisk fordel.
6. Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000, vedrørende ECOFIN-rådsmødet den 27. november 2000.
Dagsordenspunkt: Status for arbejdet vedrørende Kommissionens forslag til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri (KOM(2000) 492 endelig)
Nyt notat
- Baggrund
I Rådets forordning nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen fastsættes det, at eurosedler og euromønter skal sættes i omløb fra den 1. januar 2002, og at de deltagende medlemslande skal sikre, at der findes passende sanktioner mod efterligning og forfalskning af eurosedler og euromønter.
I handlingsplanen om organiseret kriminalitet, vedtaget af Rådet den 28. april 1997, henstilles det, at Kommissionen undersøger behovet for fælles foranstaltninger med henblik på beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.
Beskyttelsen af euroen er endvidere behandlet i Kommissionens meddelelse af 31. juli 1998 til Rådet, Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank med titlen "Beskyttelse af euroen mod falskmøntneri" samt i Den Europæiske Centralbanks henstilling af 7. juli 1998 om eurosedlers og euromønters retlige beskyttelse.
Den 28. maj 1999 vedtog Rådet en resolution om styrkelse af den strafferetlige
beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen, ligesom Rådet den 29. maj 2000 vedtog en rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlig og anden beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen.
I en rådserklæring i tilknytning til rammeafgørelsen har Rådet anført, at der snarest bør foretages en indgående gennemgang af yderligere initiativer med henblik på eventuelt at udarbejde et supplerende instrument.
Den 28. juli 2000 har Kommissionen fremsat et forslag til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri. Forslaget indeholder bl.a. bestemmelser om kreditinstitutters strafferetlige ansvar m.v.
Formandskabet forventes på rådsmødet (ECOFIN) den 27. november at lægge op til en orientering og statusdrøftelse vedrørende arbejdet med Kommissionens forslag til forordning samt eventuelt at orientere om behovet for en supplerende rammeafgørelse om styrkelse af strafferetlig og anden beskyttelse mod falskmøntneri i forbindelse med indførelsen af euroen.
2. Indhold
Retsgrundlaget for Kommissionens forslag til forordning er EF-traktatens artikel 123, stk. 4, tredje punktum, og artikel 308.
Forslaget til forordning indeholder bl.a. bestemmelser om behandling af tekniske, operationelle og strategiske oplysninger samt bestemmelser om samarbejde og bistand i forbindelse med forfalskning af euroen, herunder om samarbejde mellem bl.a. Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Europol. Formålet med forordningen er at sikre beskyttelse af euroen på et højt niveau igennem information, koordination og gensidig bistand mellem de relevante nationale myndighed er og fællesskabsmyndigheder, herunder sikre at fundne forfalskninger af eurosedler og -mønter indsamles, registreres og viderebringes til relevante fællesskabsmyndigheder.
De konkrete bestemmelser i forslaget er som følger:
Begreber, definitioner og kompetente nationale myndigheder
Artikel 1
I forordningsforslaget artikel 1 defineres, hvad der forstås som falske eurosedler og euromønter samt falskmøntneri eller forfalskning af euroen. Herudover defineres en række begreber såsom tekniske oplysninger, dvs. oplysninger der beskriver de karakteristika, der adskiller ægte sedler og mønter fra falske sedler og mønter, operationelle oplysninger, dvs. oplysninger, der vedrører krænkelser i forbindelse med forfalskni ng, herunder personoplysninger til anvendelse i undersøgelser og efterforskning på stedet for at gøre disse mere effektive, samt strategiske oplysninger, dvs. oplysninger, der anvendes til risikovurderinger, der er mere vidtrækkende end behandling af en bestemt sag, der allerede efterforskes eller vil blive efterforsket.
Artikel 2
De kompetente nationale myndigheder udpeges i henhold til artikel 2 med henblik på at indsamle og analysere falske eurosedler og euromønter. Kompetente myndigheder omfatter nationale centralbanker, nationale møntudstedende myndigheder, nationale møntanalysecentre (Coin National Analysis Centre - CNAC), nationale centralkontorer som nævnt i Genéve-konventionens artikel 12 eller andre bemyndigede organismer. Genève-konventionel er den inte rnationale konvention til bekæmpelse af falskmøntneri af 20. april 1929.
For Danmark vil falske eurosedler og mønter, der beslaglægges skulle afleveres til i det nationale analysecenter CNAC placeret hos Politiet.
Behandling af tekniske oplysninger om forfalskning
Artikel 3
De tekniske oplysninger om falske sedler og mønter indsamles og registreres af de kompetente nationale myndigheder og fremsendes til ECB med henblik på lagring og behandling. De kompetente nationale myndigheder har direkte adgang til oplysningerne i ECB. ECB indsamler også oplysninger fra tredjelande.
Artikel 4
De kompetente nationale myndigheder fremsender eksemplarer af hver type falsk euroseddel samt tekniske og statistiske oplysninger til den bemyndigede nationale organisme (dvs. de nationale centralbanker eller evt. en anden organisme, der gives bemyndigelse - for Danmark vil det være Nationalbanken). Den bemyndigede nationale organisme videresender alle nye typer falske eurosedler til ECB. Ved strafferetslige undersøgelser anvendes samme procedure. ECB giver de berø rte myndigheder meddelelse om resultatet af analysen.
Artikel 5
Hvert land udpeger et nationalt møntanalysecenter (Coin National Analysis Centre - CNAC). De kompetente nationale myndigheder fremsender hver type falsk euromønt samt tekniske og statistiske oplysninger til CNAC, der videresender alle nye typer falske mønter til Det europæiske tekniske og videnskabelige center (ETSC). Ved strafferetslige undersøgelser anvendes samme procedure. ETSC giver de berørte myndigheder meddelelse om resultatet af analys en.
Artikel 6
Kreditinstitutter og vekselkontorer skal undersøge ægtheden af og tage falske eurosedler og euromønter ud af omløb og videresende dem til de kompetente myndigheder. Kreditinstitutioner er defineret som i direktiv 2000/12/EF. Hvis kreditinstitutterne og vekselkontorerne ikke opfylder deres forpligtelser, kan de "idømmes sanktioner, der er effektive og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, og som har en afskrækkende virkni ng".
Behandling af operationelle og strategiske oplysninger
Artikel 7-8
I henhold til artikel 7 sikrer medlemslandene, at Europol opretter en "enhed" til bekæmpelse af eurofalskmøntneri. "Enheden" forvaltes som en administrativ enhed i Europol. "Enheden" skal forvalte et system til udveksling, indsamling og analyse af operationelle og strategiske oplysninger. "Enheden" skal støtte informationsudveksling med medlemslandenes kompetente myndigheder og afgivelse oplysninger til ECB og Europa-Kommiss ionen. De kompetente nationale myndigheder yder den nødvendige bistand. ECB og Europa-Kommissionen har adgang til at konsultere "enhedens" system til udveksling, indsamling og analyse af operationelle og strategiske oplysninge (artikel 8).
Artikel 9
I henhold til artikel 9 skal alle oplysninger om tilfælde af falskmønteri videresendes til det nationale centralkontor efter artikel 12 i Genéve-konventionen med henblik på centralisering af oplysningerne på nationalt niveau.
Artikel 10
Medlemslandene sikrer at de nationale centralkontorer videresender alle oplysninger via den nationale Europol-enhed til "enheden" under Europol, dvs. informationssystemet under Europol. De nationale centralkontorer har direkte adgang til "enheden".
Samarbejde og gensidig bistand
Artikel 11
Medlemslandenes kompetente nationale myndigheder fremsender på anmodning alle oplysninger, der kan være til hjælp til bekæmpelse af falskmøntneri, til andre medlemslandes nationale kompetente nationale myndigheder.
Artikel 12
Med henblik på øjeblikkelig bistand og hurtig rundsendelse af oplysninger opretter "enheden" under Europol et meddelelsessystem, der kan udløse øjeblikkelig og egnet aktion. Dette system til "hurtig varsling" skal kunne benyttes døgnet rundt og fungere i sammenhæng med det operationelle og strategiske informationssystem.
Artikel 13
Medlemslandene sikrer, at "enheden" under Europol indsamler operationelle og strategiske oplysninger om falskmøntneri fra trejdelande. Enheden etablerer et samarbejde med tredjelande herunder teknisk og administrativ bistand i overensstemmelse med førtiltrædelsesaftalerne om forebyggelse af ulovlige aktiviteter. Enheden stiller deres kompetente tjenestegrene til rådighed ved modtagelse af oplysninger om forfalskninger i et tredjeland.
Afsluttende bestemmelser
Artikel 14
Medlemslandene, institutionerne og andre organismer sikrer mindst samme beskyttelse ved behandling af personoplysninger inden for rammerne af forordning som den beskyttelse, der er foreskrevet i Europa-Parlamentets og rådets direktiv 95/46 af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Artikel 15
Forordningen skal træde i kraft den 1. januar 2001 og er bindende og gælder i hvert medlemsland.
3. Europa-Parlamentet
Forslaget til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, som endnu ikke er kommet med en udtalelse.
- Høring
Der er ikke foretaget høring i anledning af forslaget til Rådets forordning om beskyttelse af euroen mod falskmøntneri.
- Specialudvalget vedrørende økonomisk politik
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende økonomisk politik, samt med Justitsministeriet.
- Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Eurolandene og de øvrige lande i EU er enige om, at bekæmpelse af falsknerier af euroen fremover skal ske på et højere niveau. Desuden er euroen fællesskabets valuta, herunder valutaen for EU-budgettet og internationale transaktioner. Derfor lægges vægt på, at beskyttelsen af euroen og bekæmpelse af falskmøntneri skal være højt prioriteret i EU. Derfor varetages samarbejdet om beskyttelse af euroen bedst p&a ring; fællesskabsplan. Sagen ses ikke at være i strid med nærhedsprincippet.
- Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser.
Ifølge artikel 6, stk. 2, i Kommissionens forslag skal medlemsstaterne gennemføre de nødvendige bestemmelser i national ret med henblik på at sikre, at kreditinstitutter, der forsætligt eller uagtsomt undlader at foretage den nødvendige ægthedskontrol og at inddrage og videresende falske eurosedler og euromønter, kan idømmes strafferetlige sanktioner, der er effektive, proportionale og afskrækkende. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil forslaget have lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark, idet dansk ret ikke giver mulighed for at straffe uagtsomme forhold af den i artikel 6, stk. 2, beskrevne art.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget til Rådets forordning om beskyttelse af euroen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Aktuelt notat til brug for mødet i Folketingets Europaudvalg den 24. november 2000 vedrørende ECOFIN den 27. november 2000
Dagsordenspunkt 6: Lettelse af Grækenlands rentebyrde til EIB i forbindelse med lån til afhjælpning af jordskælvskatastrofen i 1999.
Nyt notat
Baggrund og indhold
Grækenland blev den 7. september 1999 ramt af et kraftigt jordskælv, der kostede mange menneskeliv og ødelagde mere end 100.000 huse. I den forbindelse gav EIB på græsk opfordring et lån til genopbygning af de berørte områder.
Den græske regering har som følge af jordskælvslånet en renteudgift på 5,3 mio. euro om året. Hertil kommer de direkte udgifter til at genopbygge huse, skoler, infrastruktur m.m. i den generelt fattige Attica region efter de betydelige jordskælvsskader. På den baggrund har Grækenland brug for en afhjælpning på 2 mio. euro af rentebyrden på gælden til EIB. Svarende til 38 pct. af den årlige rentebyrde.
Midlerne skal gå direkte til den græske stat og vil blive trukket på en budgetline i EU, der allerede er oprettet til tilsvarende formål i forbindelse med de græske jordskælvskatastrofer i 1981 og 1986. Der kan opstå tilsvarende forespørgsler i de kommende år.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det er naturligt at landene hjælper hinanden med at håndtere effekterne af
voldsomme naturkatastrofer.
Statsfinansielle konsekvenser
Ingen direkte konsekvenser, da beløbet finansieres inden for EUs eksisterende rammer
Samfunds-og miljømæssige konsekvenser
Ingen
Tidligere forelæggelser
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg