Note fra formandskabet vedrørende forstærket samarbejde
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 297)
traktatændringer
(Offentligt)
|
Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med regeringskonferencen en note fra formandskabet vedr. forstærket samarbejde, CONFER 4803/00.
|
MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER |
||||
|
formandskabet | |
|
RK-ministerkonklavet | |
Vedlagt følger til delegationerne en tekst om tættere samarbejde, der er revideret på baggrund af repræsentanternes drøftelse den 13. november.
Fire centrale spørgsmål er endnu ikke løst:
1) Bestemmelse A, litra d): der er en vis skepsis med hensyn til, at det skulle være nødvendigt at henvise udtrykkeligt til det indre marked som defineret i artikel 14, stk. 2, i TEF.
2) Tættere samarbejde inden for afsnit V i TEU (FUSP):
i) Kommissionens rolle: den af formandskabet foreslåede tekst giver Kommissionen samme rolle som i afsnit V i TEU (bestemmelse I, stk. 2). Visse delegationer ønsker imidlertid, at denne rolle styrkes, navnlig ved at kræve enstemmighed i Rådet i tilfælde af en negativ udtalelse fra Kommissionen.
ii) Mindsteantal medlemsstater (bestemmelse K, stk. 2): visse delegationer sætter spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i et tættere samarbejde med mindre end otte medlemsstater.
iii) Tættere samarbejde på sikkerheds- og forsvarsområdet (bestemmelse K, stk. 3): delegationerne har delte meninger om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at indsætte en specifik bestemmelse på dette område, og om, hvilken procedure der skal følges ved indførelsen af et tættere samarbejde, især hvad angår det krævede mindsteantal af medlemsstater og afstemningsreglen i Rådet i forbindelse med afgø ;relsen om bemyndigelse.
________________________
|
7. TÆTTERE SAMARBEJDE |
7.1. GENERELLE PRINCIPPER
BESTEMMELSE A
Generelle betingelser
Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes samarbejde, kan anvende de institutioner, procedurer og mekanismer, der er omhandlet i denne traktat og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvis samarbejdet
a) tager sigte på at fremme Unionens og Fællesskabets mål, beskytte og varetage deres interesser og styrke deres integrationsproces
b) overholder traktaterne og Unionens fælles institutionelle ramme
c) overholder gældende fællesskabsret og de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til de øvrige bestemmelser i traktaterne
d) forbliver inden for rammerne af Unionens og Det Europæiske Fællesskabs beføjelser og ikke vedrører områder, der hører under Det Europæiske Fællesskabs enekompetence; det må ikke berøre det indre marked som defineret i artikel 14, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller den økonomiske og sociale samhørighed, der er indført i henhold til afsnit XVII i samme tr aktat
e) ikke indebærer begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne og ikke fordrejer konkurrencevilkårene mellem dem
f) omfatter mindst otte medlemsstater, med forbehold af bestemmelse K
g) respekterer ikke-deltagende medlemsstaters beføjelser, rettigheder og forpligtelser
h) ikke berører bestemmelserne i protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union.
BESTEMMELSE B
Sidste udvej
Tættere samarbejde kan kun iværksættes som en sidste udvej, når det er fastslået i Rådet, at de fastsatte mål ikke kan nås inden for en rimelig frist, hvis man henholder sig til de relevante bestemmelser i traktaterne.
BESTEMMELSE C
Medlemsstaternes deltagelse
Tættere samarbejde er åbent for alle medlemsstater, når det indføres, og derefter når som helst i overensstemmelse med bestemmelse H, M, og P, forudsat at de efterkommer grundafgørelsen og de afgørelser, der er truffet i henhold hertil. Kommissionen og de medlemsstater, der er med i et tættere samarbejde, skal tilskynde til, at det størst mulige antal medlemsstater deltager.
BESTEMMELSE D
Institutionelle bestemmelser
1. Med henblik på vedtagelsen af de retsakter og afgørelser, der er nødvendige for gennemførelsen af det samarbejde, som er omhandlet i bestemmelse A, gælder de relevante institutionelle bestemmelser i denne traktat og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Medens alle Rådets medlemmer kan deltage i forhandlingerne, er det dog kun repræsentanterne for de deltagende medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af af gørelser. Kvalificeret flertal defineres som samme forholdsmæssige andel af de berørte rådsmedlemmers vægtede stemmer som den, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og i artikel 23, stk. 2, andet og tredje afsnit, i denne traktat for så vidt angår tættere samarbejde på grundlag af bestemmelse K. Enstemmighed kræver kun de berørte rådsmedlemmers stemmer.
2. Medlemsstaterne skal i det omfang, de er berørt, anvende de retsakter og afgørelser, der vedtages til gennemførelse af det tættere samarbejde, som de deltager i. Medlemsstater, der ikke deltager i det tættere samarbejde, må ikke hæmme de deltagende medlemsstaters gennemførelse heraf.
BESTEMMELSE E
Finansiering
De udgifter, bortset fra institutionernes administrationsomkostninger, som gennemførelsen af et tættere samarbejde medfører, afholdes af de deltagende medlemsstater, medmindre Rådet beslutter andet med enstemmighed blandt alle sine medlemmer og efter høring af Europa-Parlamentet.
BESTEMMELSE F
Sammenhæng i Unionens politikker
Rådet og Kommissionen sikrer sammenhæng i de foranstaltninger, der gennemføres på grundlag af dette afsnit, samt sammenhæng mellem disse foranstaltninger og Unionens politikker og samarbejder med henblik herpå.
7.2. TÆTTERE SAMARBEJDE I HENHOLD TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE AF DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB
BESTEMMELSE G
Procedure for indførelse af tættere samarbejde
1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes samarbejde på et af de områder, der er nævnt i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, retter anmodning til Kommissionen, der kan forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætter et forslag, giver den de berørte medlemsstater en begrundelse herfor.
2. Bemyndigelsen til at indlede et tættere samarbejde som nævnt i stk. 1 gives under overholdelse af bestemmelse A-F af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet.
Et medlem af Rådet kan anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd, inden Rådet træffer afgørelse.
3. De retsakter og afgørelser, der er nødvendige for gennemførelsen af det tættere samarbejde, er underlagt alle de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, medmindre andet er fastsat i denne bestemmelse og i bestemmelse A-F.
BESTEMMELSE H
Procedure for de øvrige medlemsstaters deltagelse
En medlemsstat, som ønsker at deltage i et tættere samarbejde indført i overensstemmelse med bestemmelse G, giver meddelelse herom til Rådet og til Kommissionen, som afgiver en udtalelse til Rådet inden tre måneder efter modtagelsen af denne meddelelse. De medlemsstater, der deltager i det tættere samarbejde, meddeler Rådet og Kommissionen deres eventuelle bemærkninger. Inden fire måneder efter datoen for modtagelsen af medd elelsen træffer Kommissionen afgørelse herom og om sådanne særlige ordninger, som den måtte finde nødvendige.
NYT SIDSTE STYKKE I ARTIKEL 249 I TEF
Når de ovenfor omhandlede retsakter vedtages som led i gennemførelsen af et tættere samarbejde fastlagt på grundlag af bestemmelse G, er de kun bindende for de medlemsstater, der deltager heri, og finder kun direkte anvendelse i disse stater.
7.3. TÆTTERE SAMARBEJDE I HENHOLD TIL AFSNIT V I TEU
BESTEMMELSE I
Generelle mål
1. Tættere samarbejde på et af de områder, der er omhandlet i afsnit V i denne traktat, har til formål at beskytte Unionens værdier og tjene dens interesser som helhed ved at styrke dens identitet som en sammenhængende kraft i internationale sammenhænge. Det skal overholde
{{SPA}} principperne, målene, de overordnede retningslinjer og sammenhængen i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og de afgørelser, der træffes som led i denne politik
{{SPA}} sammenhængen mellem alle Unionens politikker og dens optræden udadtil.
2. Artikel 11-28 i denne traktat finder anvendelse på det tættere samarbejde i henhold til denne bestemmelse, medmindre andet er fastsat i bestemmelse K og i bestemmelse A-F.
BESTEMMELSE J
Formål
Tættere samarbejde i henhold til afsnit V i denne traktat kan tage sigte på:
- iværksættelse af en fælles aktion eller en fælles holdning
- initiativer på sikkerheds- og forsvarsområdet, der bidrager til at opnå krisestyringskapacitet.
BESTEMMELSE K
Procedure for indførelse af tættere samarbejde
1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes samarbejde i henhold til bestemmelse J, retter anmodning herom til Rådet.
Anmodningen tilsendes Europa-Parlamentet og Kommissionen til underretning. Kommissionen afgiver en udtalelse om sammenhængen mellem det tættere samarbejde i henhold til stk. 2 og Fællesskabets politikker.
2. Når anmodningen om at måtte indlede et tættere samarbejde har til formål at iværksætte en fælles aktion eller en fælles holdning, og når den stammer fra mindst otte medlemsstater, gives bemyndigelsen af Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, under overholdelse af bestemmelse A-F. Et medlem af Rådet kan anmode om, at spørgsmålet forelægges for Det Europæiske Råd, før Rådet træffer afgørelse.
Når anmodningen stammer fra mellem tre og syv medlemsstater, træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal efter fremgangsmåden i artikel 23, stk. 2, andet og tredje afsnit, i denne traktat.
3. Når anmodningen om at indlede et tættere samarbejde har til formål at fremme initiativer på sikkerheds- og forsvarsområdet i overensstemmelse med bestemmelse J, andet led, skal den stamme fra mindst [fire] [otte] medlemsstater. I så fald gives bemyndigelsen af Rådet, som træffer afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 23, stk. 2, andet og tredje afsnit, i denne traktat, under overholdelse af bestemmelse A-F.
BESTEMMELSE L
Generalsekretærens/den højtstående repræsentants rolle
Med forbehold af formandskabets og Kommissionens beføjelser påser Rådets generalsekretær/højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik navnlig, at alle medlemmer af Rådet samt Europa-Parlamentet fuldt ud orienteres om gennemførelsen af et tættere samarbejde på FUSP-området.
BESTEMMELSE M
Procedure for de øvrige medlemsstaters deltagelse
En medlemsstat, som ønsker at deltage i et tættere samarbejde indført i overensstemmelse med bestemmelse K, giver meddelelse herom til Rådet og informerer Kommissionen. [For så vidt angår det tættere samarbejde, der er nævnt i bestemmelse K, afgiver Kommissionen inden tre måneder efter modtagelsen af denne meddelelse en udtalelse til Rådet, eventuelt med en henstilling vedrørende særlige ordninger, som den m&ari ng;tte finde nødvendige, for at den berørte medlemsstat kan deltage i det pågældende samarbejde.] Inden fire måneder efter datoen for modtagelsen af meddelelsen træffer Rådet afgørelse om anmodningen og om sådanne særlige ordninger, som det måtte finde nødvendige. Denne afgørelse betragtes som truffet, medmindre Rådet med kvalificeret flertal beslutter at stille den i bero; i så fald begrunder Rådet sin besl utning og fastsætter en frist for fornyet behandling heraf. I forbindelse med denne artikel træffer Rådet afgørelse på betingelserne i bestemmelse D.
7.4. TÆTTERE SAMARBEJDE I HENHOLD TIL AFSNIT VI I TEU
BESTEMMELSE N
Mål
1. Tættere samarbejde på et af de områder, der er omhandlet i afsnit VI i denne traktat, har til formål at gøre det muligt for Unionen hurtigere at udvikle sig til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed under overholdelse af Det Europæiske Fællesskabs beføjelser og de mål, der er fastsat i traktatafsnit VI.
2. Artikel 29-41 i denne traktat finder anvendelse på det tættere samarbejde i henhold til denne bestemmelse, medmindre andet er fastsat i bestemmelse O og i bestemmelse A-F.
3. De bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, der vedrører De Europæiske Fællesskabers Domstols beføjelser samt udøvelsen af disse beføjelser, finder anvendelse på bestemmelse N-P.
BESTEMMELSE O
Procedure for indførelse af tættere samarbejde
1. Medlemsstater, der har til hensigt at indføre et tættere indbyrdes samarbejde i henhold til bestemmelse N, retter anmodning til Kommissionen, der kan forelægge Rådet et forslag herom. Hvis Kommissionen ikke fremsætter et forslag, giver den de berørte medlemsstater en begrundelse herfor. Disse kan så forelægge Rådet et initiativ med henblik på at få bemyndigelse til det pågældende samarbejde.
2. Bemyndigelsen som nævnt i stk. 1 gives af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen eller på initiativ af mindst otte medlemsstater i overensstemmelse med stk. 1 og efter høring af Europa-Parlamentet under overholdelse af bestemmelse A-F. Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles skab.
Et medlem af Rådet kan anmode om, at sagen henvises til Det Europæiske Råd, inden Rådet træffer afgørelse.
BESTEMMELSE P
Procedure for de øvrige medlemsstaters deltagelse
En medlemsstat, som ønsker at deltage i et tættere samarbejde indført i overensstemmelse med bestemmelse O, giver meddelelse herom til Rådet og til Kommissionen, som inden tre måneder efter modtagelsen af denne meddelelse afgiver en udtalelse til Rådet, eventuelt med en henstilling vedrørende særlige ordninger, som den måtte finde nødvendige, for at den berørte medlemsstat kan deltage i det pågældende sa marbejde. Rådet træffer afgørelse om anmodningen inden fire måneder efter datoen for meddelelsen. Denne afgørelse betragtes som truffet, medmindre Rådet med kvalificeret flertal inden for samme frist beslutter at stille den i bero; i så fald begrunder Rådet sin beslutning og fastsætter en frist for fornyet behandling heraf. I forbindelse med dette stykke træffer Rådet afgørelse på betingelserne i bestemmelse D.
________________________