Hjælpemenu

Hovedmenu

Rådsmøde uddannelse/ungdomministre 9/11 00 Samlenotat

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 137)
undervisningsministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
UDU, Alm. del - bilag 49 (Løbenr. 1856)


Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres stedfortrædere

 

Bilag

Journalnummer

Kontor

 

1

400.C.2-0

EU-sekr.

30. oktober 2000

 

 

 

 

 

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 3. november 2000 - dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelses- og ungdomsministre) den 9. november 2000 - vedlægges Undervisningsministeriets aktuelle notat over de punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmødet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktuelt notat om møde i Rådet (uddannelse/ungdom) den 9. november 2000.

 

 

Rådet (undervisningsministre).

1 Mobilitet.

 

 

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om mo-bilitet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer un-der erhvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og er-hvervslærere (KOM(1999) 708) (politisk enighed) (side 3).

 

b) Forslag til resolution om en aktionsplan for mobilitet (vedtagelse af rådsresolution) (side 5).

 

2 Forberedelse af rapporten om de konkrete fremtidige mål for ud-dannelsessystemerne (information ved Kommissionen) (side 6).

 

3 Opfølgning af seminaret i Leyden om åben koordination og benchmarking af uddannelsessystemerne (information ved formandskabet og Kommissionen) (side 7).

 

 

4 Undervisningsministrenes bidrag til Luxembourg-processen (vedtagelse af bidrag til Rådet (beskæftigelse og sociale anliggender)) (side 7).

5 Den sociale dagsorden (vedtagelse af bidrag til Rådet (beskæftigelse og sociale anliggender)) (side 8).

 

 

6 Opfølgning af ministermødet i Paris den 3. november 2000 om højere uddannelser i Den Europæiske Union og Latin-Amerika (information ved formandskabet) (side 9).

 

7 Memorandum om livslang uddannelse (information ved Kommissionen) (side 10).

 

8 Information fra Europa-Kommissionen.

 

a) Det Europæiske Sprogår 2001 (side 10).

 

b) Fornyelse af samarbejdsaftalerne med henholdsvis USA og Ca-nada inden for områderne højere uddannelse og erhvervsuddannelse (KOM(2000) 656) og KOM(2000) 655) (side 10).

 

c) Festligholdelsen af 20-års-dagen for oprettelse af informations-nettet om uddannelse "Eurydice" samt festligholdelsen af 25-års-dagen for oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP) (side 11).

 

9 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om euro- pæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen (KOM(2000) 523) (A-punkt) (side 11).

 

 

 

Rådet (ungdomsministre).

 

10 De unge og Europa (offentlig debat) (side 13).

 

11 Gennemførelse af ungdomsprogrammet(informationved Kommissionen og udveksling af synspunkter) (side 14).

12 Forslag til resolution om social inddragelse af unge (vedtagelse af rådsresolution) (side 15).

13 Beskyttelse af unge sportsmænd/kvinder (information ved Kommissionen og udveksling af synspunkter) (side 16).

 

14 Kampen mod racisme blandt unge (bidrag ved den tyske delegation) (side 16).

 

 

 

 

 

 

 

1. Mobilitet.

a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om mobi-litet i Det Europæiske Fællesskab for studerende, personer under er-hvervsuddannelse, unge volontører, undervisere og erhvervslærere (KOM(1999) 708).

- Politisk enighed

 

 

Europa-Kommissionen fremlagde den 21. januar 2000 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om mobilitet i Det Euro-pæiske Fællesskab for studerende, personer under erhvervsuddannel-se, unge volontører, undervisere og erhvervslærere.

Som hjemmel for forslaget har Kommissionen henvist til Traktatens artikel 149 om uddannelse og artikel 150 om erhvervsuddannelse, hvorefter beslutning træffes efter proceduren i artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Forslaget skal ses som en opfølgning af Europa-Kommissionens grønbog "Hindringer for Mobilitet i Det Europæiske Fællesskab" (KOM(96) 462). Det fremgår af grønbogen, at der fortsat består hindringer for mobilitet for studerende, personer under erhvervsuddannelse, volontører, undervisere og erhvervslærere. Den forskellige status, disse grupper har i medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår bestemmelser om arbejdsl&oslas h;shedsforsikring, sociale ydelser, sygesik-ring og beskatning, udgør en hindring for mobiliteten.

På denne baggrund har Kommissionen foreslået, at det henstilles til medlemsstaterne

· at træffe de nødvendige foranstaltninger for at tilskynde til mo-bilitet for personer, som ønsker at gennemføre et studieforløb, en erhvervsuddannelsesperiode eller en aktivitet som volontør, underviser eller erhvervslærer i en anden medlemsstat;

 

 

· at træffe de nødvendige foranstaltninger for at gøre det muligt for de pågældende at påberåbe sig de erfaringer fra værtslandet, som de har indhøstet under mobiliteten;

 

· at gennemføre foranstaltninger, således at statsborgere fra tredjelande, der opholder sig lovligt og varigt i EU, ligeledes kan gøre brug af bestemmelserne om fri bevægelighed og ligebehandling samt bestemmelserne i denne henstilling.

 

Endvidere opfordres Europa-Kommissionen til hvert andet år at fo-relægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport, der er udarbejdet på grundlag af medlemsstaternes bidrag om gennemførelsen af henstillingen.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet fremgår det af forslaget, at "denne henstilling er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, for så vidt som det er nødvendigt med en fælles-skabsforanstaltning suppleret med foranstaltninger fra medlemssta-ternes side, som det tidligere er blevet understreget, for at fjerne hindringerne for mobiliteten. Det er vigtigt i denne sammenhæng at understrege, at i forbindelse med artikel 5 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet nødvendiggør mobiliteten et fællesskabstiltag, fordi mobilitet som et grund-læggende træk har tværnationale aspekter."

--- o0o ---

Europa-Parlamentet har den 5. oktober 2000 afgivet en positiv udtalelse om forslaget og fremlagt 56 ændringsforslag. Ændringsforslagene går hovedsageligt ud på at forbedre vilkårene før og under mobiliteten.

Dagsordenspunktet blev drøftet den 23. maj 2000 i EU-specialudval-get vedrørende uddannelse. Danmarks Lærerforening mente, at der skulle en mere praktisk indgangsvinkel til for at få løst problemerne i forbindelse med mobilitet. De i specialudvalget repræsenterede or-ganisationer havde i øvrigt ingen bemærkninger til punktet.

Dagsordenspunktet blev desuden drøftet den 25. oktober 2000 i EU-specialudvalget. Danmarks Lærerforening fremhævede igen, at der skulle en mere praktisk indgangsvinkel til for at få løst problemerne med mobiliteten. Lærerforeningen tvivlede desuden på, at problemerne ville blive løst med henstillingen. De i specialudvalget repræ-senterede organisationer havde i øvrigt ingen bemærkninger til punktet.

--- o0o ---

Hvis Danmark ønsker at gennemføre forslaget, vil det i sin nuvæ- rende udformning medføre lovgivnings- og statsfinansielle konse- kvenser.

Rådet (undervisningsministre) blev den 26. november 1999 og den 8. juni 2000 orienteret om forslaget. I forbindelse med rådsmøderne blev der oversendt et aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 12. november 1999 og den 26. maj 2000. Sagen blev forelagt til orientering på Europaudvalgets møder den 19. november 1999 og den 31. maj 2000.

 

b. Forslag til resolution om en aktionsplan for mobilitet.

- Vedtagelse af rådsresolution

På mødet i Lissabon den 23.-24. marts 2000 anmodede Det Euro-pæiske Råd om, at Rådet og Europa-Kommissionen senest ved ud-gangen af år 2000 fastlægger midler til fremme af mobiliteten for studerende og lærere.

Dette skal ske ved den bedst mulige udnyttelse af de eksisterende fællesskabsprogrammer, ved fjernelse af hindringerne for mobiliteten og ved større gennemsigtighed i forbindelse med anerkendelse af kvalifikationer og studieperioder. For så vidt angår lærerne skal der tages skridt til at fjerne hindringerne for mobilitet senest i år 2002.

Det er på denne baggrund, at det franske formandskab har fremlagt et forslag til resolution vedtaget af Rådet og ungdomsministrene, forsamlet i Rådet, om en aktionsplan for mobilitet.

Det fremgår blandt andet af forslaget, at medlemsstaterne i samarbejde med Europa-Kommissionen skal arbejde hen mod følgende målsætninger for at fremme mobiliteten for studerende og lærere:

· Forbedring af uddannelsen af lærere og af administrativt perso-nale til at varetage vejledning i forbindelse med mobilitet.

 

 

· Fremme af sprogkurser før og under mobilitetsopholdet.

 

· Forbedring af adgangen til information om mulighederne for mobilitet.

 

· Forbedring af mulighederne for mobilitet for alle - finansielt som socialt.

 

· Forbedring af mulighederne for at få anerkendt studie- og er-hvervsuddannelsesperioder, der er fuldført under et mobilitets-ophold.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke er redegjort for disse principper.

Efter behandlingen af resolutionsforslaget på rådsmødet den 9. no-vember 2000 er det hensigten, at resolutionen skal forelægges Det Europæiske Råd på mødet i Nice den 7.-9. december 2000.

--- o0o ---

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret mundtligt om dagsordenspunktet den 25. oktober 2000. De Samvirkende Inva-lideorganisationer ønskede, at aktionsplanen også skulle omfatte stu-derende med særlige problemer, herunder handicappede studerende.

De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde i øvrigt in-gen bemærkninger til punktet.

Forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konse-kvenser.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

2. Forberedelse af rapporten om de konkrete fremtidige mål for ud-dannelsessystemerne.

- Information ved Kommissionen

Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i Lissabon undervisningsministrene til at bidrage til Luxembourg-processen og Cardiff-pro-cessen samt til at forelægge Det Europæiske Råd en generel rapport i foråret 2001 om de konkrete fremtidige mål for uddannelsessystemerne.

På rådsmødet den 8. juni 2000 drøftede undervisningsministrene de fremtidige udfordringer og mål for uddannelsessystemerne. Der blev I denne forbindelse opnået enighed om at opfordre Europa-Kom-missionen til at forberede en første version af rapporten til Det Eu-ropæiske Råd.

Kommissionens endelige udkast til rapporten forventes først at foreligge efter rådsmødet den 9. november 2000.

På rådsmødet den 9. november 2000 vil Kommissionen orientere om arbejdet i forbindelse med rapporten.

Den endelige version af rapporten forventes forelagt for Det Euro-pæiske Råd på mødet i Stockholm den 23.-24. marts 2001.

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret om dags-ordenspunktet den 25. oktober 2000. Danmarks Lærerforening fandt, at den foreliggende skitse til rapport kun indeholdt indholds-mæssige betragtninger. Der var ikke nogle egentlige målsætninger. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde i øvrigt in-gen bemærkninger til punktet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

3. Opfølgning af seminaret i Leyden om åben koordination og benchmarking af uddannelsessystemerne.

 

- Information ved formandskabet og Kommissionen

 

Det hollandske undervisningsministerium og det franske formand-skab afholdt den 27.-28. september 2000 et seminar i Leyden om åben koordination og benchmarking af de europæiske uddannelses-systemer.

Som en opfølgning af seminaret i Leyden vil det franske formand-skab foreslå, at der afholdes nogle ekspertmøder under det franske formandskab og det kommende svenske formandskab.

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret mundtligt om dagsordenspunktet den 25. oktober 2000. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

Forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konse-kvenser.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

4. Undervisningsministrenes bidrag til Luxembourg-processen.

- Vedtagelse af bidrag til Rådet (beskæftigelse og sociale anliggender)

 

På rådsmødet den 8. juni 2000 drøftede undervisningsministrene de fremtidige udfordringer og mål for uddannelsessystemerne. Debatten var en første opfølgning af Det Europæiske Råds møde i Lissa-bon, jf. bemærkningerne til punkt 2.

Der var bred enighed om, at livslang uddannelse og informations- og kommunikationsteknologi skulle prioriteres højt i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken for 2001.

 

 

På denne baggrund har det franske formandskab udarbejdet et forslag til undervisningsministrenes bidrag til retninglinjerne for be-skæftigelsespolitikken for 2001.

Det fremgår blandt andet af forslaget, at uddannelsesområdet i Traktatens artikel 149 og 150 anerkendes som et særligt område, hvis målsætning - ud over at forbedre beskæftigelsen - er at bidrage til social og kulturel integration og til at give borgerne mulighed for livslang uddannelse.

Endvidere fremgår det af forslaget, at retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken burde koncentrere sig om, hvordan uddannelse kan bidrage til beskæftigelsesstategien, livslang uddannelse og nødvendigheden af at bekæmpe social udstødelse, større sprogkundskaber, mo-bilitet, forskning og fornyelse, der ikke kun bygger på økonomiske, men også på kulturelle og samfundsmæssige betragtninger.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke er redegjort for disse principper.

--- o0o ---

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret om dags-ordenspunktet den 25. oktober 2000. Danmarks Lærerforening syntes, at det på det foreliggende grundlag var svært at tage stilling til sagen. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde i øv-rigt ingen bemærkninger til punktet.

Forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konse-kvenser.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

5. Den sociale dagsorden.

- Vedtagelse af bidrag til Rådet (beskæftigelse og sociale anliggender)

Det franske formandskab har foreslået, at undervisningsministrene bidrager til den sociale dagsorden.

Det fremgår af forslaget, at der er sammenhæng mellem de mål, der er sat i den sociale dagsorden og i uddannelsessektorens mål.

Endvidere fremgår det af forslaget, at den sociale dagsorden bekræfter uddannelsens betydning på det sociale område, herunder uddannelsens betydning i forbindelse med forbedring af kvalifikationerne og dermed en forbedring af beskæftigelsen og væksten.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke er redegjort for disse principper.

--- o0o ---

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret mundtligt om dagsordenspunktet den 25. oktober 2000. De i specialudvalget re-præsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

Forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konse-kvenser.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

6. Opfølgning af ministermødet i Paris den 3. november 2000 om højere uddannelser i Den Europæiske Union og Latin-Amerika.

- Information ved formandskabet

Under det franske formandskab vil der den 3. november 2000 blive afholdt et uformelt ministermøde om samarbejde inden for de høje-re uddannelser mellem medlemstaterne i Den Europæiske Union og landene i Latin-Amerika.

Det franske formandskab vil informere Rådet om dette møde.

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret mundtligt om dagsordenspunktet den 25. oktober 2000.

De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde ingen be-mærkninger til punktet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

 

7. Memorandum om livslang uddannelse.

- Information ved Kommissionen

 

Europa-Kommissionen vil orientere om status for arbejde med me-morandummet om livslang uddannelse. Der foreligger endnu ikke oplysninger om, hvilke elementer memorandummet vil komme til at indeholde.

Sagen blev drøftet den 25. oktober 2000 i EU-specialudvalget ved-rørende uddannelse. De i specialudvalget repræsenterede organisatio-ner havde ingen bemærkninger til punktet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

8. Information fra Europa-Kommissionen.

 

 

 

a) Det Europæiske Sprogår 2001.

 

 

Europa-Kommissionen vil på rådsmødet den 9. november 2000 orientere om aktiviteterne i forbindelse med Det Europæiske Sprogår 2001. Det skal i denne forbindelse oplyses, at der i henhold til afgø-relsen om Det Europæiske Sprogår skal iværksættes en oplysnings-kampagne for at tilskynde alle borgere til at lære sprog.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

For så vidt angår det vedtagne forslag om Det Europæiske Sprogår blev det behandlet af Rådet (undervisningsministre) den 26. november 1999 og den 8. juni 2000. I forbindelse med rådsmøderne blev der oversendt et aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 12. november 1999 og den 26. maj 2000. Sagen blev forelagt til orientering på Europaudvalgets møder den 19. november 1999 og den 31. maj 2000.

 

b) Fornyelse af samarbejdsaftalerne med henholdsvis USA og Cana-da inden for områderne højere uddannelse og erhvervsuddannelse (KOM(2000) 656) og KOM(2000) 655).

 

I december 1995 indgik Det Europæiske Fællesskab aftaler med henholdsvis USA og Canada om samarbejde inden for højere uddannel-se og erhvervsuddannelse. Aftalerne trådte i kraft den 1. januar 1996 og udløber den 31. december 2000.

På denne baggrund vil Europa-Kommissionen orientere Rådet om sine forslag af 18. oktober 2000 om fornyelse af aftalerne.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

c) Festligholdelsen af 20-års-dagen for oprettelse af informationsnettet om uddannelse "Eurydice" samt festligholdelsen af 25-års-dagen for oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervs-uddannelse (CEDEFOP).

 

Europa-Kommissionen vil orientere Rådet om festligholdelsen af 20-års-dagen for oprettelse af informationsnettet om uddannelse "Eurydice" samt festligholdelsen af 25-års-dagen for oprettelse af Det Euro-pæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (CEDEFOP).

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

--- o0o ---

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret mundtligt om dagsordenspunktet den 25. oktober 2000. Danske Studerendes Fællesråd så gerne, at der blev afsat flere midler til forøgelse af mobi-liteten med USA og Canada. De i specialudvalget repræsenterede or-ganisationer havde i øvrigt ingen bemærkninger til punktet.

 

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om euro- pæisk samarbejde om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen (KOM(2000) 523).

- A-punkt

Europa-Kommissionen fremlagde den 25. januar 2000 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om europæisk samarbej-de om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen.

Efter at Europa-Parlamentet den 6. juli 2000 har afgivet en udtalelse om forslaget, har Kommissionen den 4. august 2000 fremlagt et æn-dret forslag (KOM(2000) 523).

Som hjemmel for forslaget har Kommissionen henvist til artikel 149 om uddannelse og artikel 150 om erhvervsuddannelse i TEF, hvoref-ter beslutning træffes efter proceduren i artikel 251 om fælles beslutningstagen mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Det fremgår af forslaget, at Europa-Kommissionen i skoleåret 1997/ 98 gennemførte et pilotprojekt med deltagelse af 101 skoler i medlemsstaterne samt Norge, Island og Liechtenstein. Erfaringerne fra pilotprojektet viste blandt andet, at der er en række metodologiske elementer, der er vigtige for en vellykket evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen. Disse elementer omfatter blandt andet nationa-le og internationale netværk.

Det er på denne baggrund, at det henstilles til medlemsstaterne, at de støtter bestræbelserne på at forbedre kvaliteten i skoleundervisnin-gen ved at fremme og eventuelt indføre gennemsigtige evaluerings-systemer med henblik på

· at opfordre skolerne til selvevaluering og eventuel ekstern eva- luering;

 

 

at støtte og eventuelt udarbejde eksterne evalueringssystemer;

 

· at støtte skolernes evne til at lære af hinanden på nationalt og europæisk plan;

 

· at opfordre til samarbejde mellem de myndigheder, som er an-svarlige for kvalitetsevalueringen i skoleundervisningen og frem-me deres europæiske netværk.

Europa-Kommissionen opfordres til i tæt samarbejde med medlemsstaterne

 

· at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og de myndig-heder, der er ansvarlige for kvalitetsevaluering i skoleundervis-ningen;

 

 

· at oprette en database til brug for spredning af oplysninger om kvalitetsevaluering;

 

· at forelægge Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en rapport hvert tredje år om gennemførelsen af henstillingen.

 

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet fremgår det af forslaget, at "nærhedsprincippet og medlemsstaternes ansvar for deres uddannelsessystemers organisering og struktur bør tages i betragtning; ligeledes bør deres uddannelsesinstitutioners autonomi og uafhængighed tages i betragtning."

--- o0o ---

Europa-Parlamentet har den 6. juli 2000 afgivet en positiv udtalelse om forslaget og fremlagt 42 ændringsforslag. Alle ændringsforslagene er helt eller delvist medtaget i Kommissionens ændrede forslag af 4. august 2000.

Dagsordenspunktet blev drøftet den 23. maj 2000 i EU-specialudval-get vedrørende uddannelse. Danmarks Lærerforening og Gymnasie-skolernes Lærerforening fandt, at der i forbindelse med evaluering ikke burde lægges så megen vægt på en sammenligning af uddannelserne. Man burde i stedet lægge mere vægt på de kvalitative og innovative aspekter. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde i øvrigt inge n bemærkninger til punktet.

Dagsordenspunktet blev desuden drøftet den 25. oktober 2000 i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse. De i specialudvalget repræ-senterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

Forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konse-kvenser.

Rådet (undervisningsministre) blev den 26. november 1999 og den 8. juni 2000 orienteret om forslaget. I forbindelse med rådsmøderne blev der oversendt et aktuelt notat til Folketingets Europaudvalg den 12. november 1999 og den 26. maj 2000. Sagen blev forelagt til orientering på Europaudvalgets møder den 19. november 1999 og den 31. maj 2000.

 

10. De unge og Europa.

- Offentlig debat

Europa-Kommisionen har til hensigt at fremlægge en hvidbog om ungdomspolitikken i Den Europæiske Union i første halvår af 2001.

Som led i forberedelsen af hvidbogen har det franske formandskab afholdt en europæisk sammenkomst for unge i Paris den 6.-7. oktober 2000.

 

På rådsmødet den 9. november 2000 vil formandskabet og Europa-Kommissionen orientere om forberedelserne i forbindelse med hvidbogen, herunder om resultaterne af den europæiske sammenkomst for unge, og der vil herefter blive afholdt en debat om forberedelserne i forbindelse med arbejdet med hvidbogen.

 

Der vil desuden i forbindelse med rådsmødet blive afholdt et møde med repræsentanter for de unge, der har deltaget i den europæiske sammenkomst for unge.

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret om dags-ordenspunktet den 25. oktober 2000. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

11. Gennemførelsen af ungdomsprogrammet.

- Information ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

Europa-Kommissionen vil orientere om gennemførelsen af ungdomsprogrammet, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 13. april 2000. Der vil desuden blive mulighed for, at delegatio-nerne kan fremkomme med deres bemærkninger til orienteringen.

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret om dags-ordenspunktet den 25. oktober 2000. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

For så vidt angår det vedtagne forslag til ungdomsprogrammet har det været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 20. november 1998 med henblik på et forhandlingsoplæg. Desuden har sagen været forelagt for Europaudvalget den 21. maj 1999 og den 19. november 1999 med henblik på en orientering.

Folketingets Europaudvalg har den 29. oktober 1998 fået oversendt et grundnotat om forslaget. Europaudvalget har desuden fået oversendt aktuelle notater om sagen den 12. november 1998, den 14. maj 1999, den 12. november 1999, den 23. november 1999 (notat om i- værksættelse af forligsproceduren) og den 23. marts 2000 (notat om resultatet af forligsproceduren).

 

12. Forslag til resolution om social inddragelse af unge.

- Vedtagelse af rådsresolution

Det franske formandskab har fremlagt et forslag til resolution vedtaget af Rådet og ungdomsministrene, forsamlet i Rådet, om social inddragelse af unge.

Som hjemmel for forslaget har formandskabet henvist til Traktatens artikel 2 om Unionens mål, artikel 136 om sociale rettigheder m.v. og artikel 146 om Den Europæiske Socialfond.

Formandskabet har desuden henvist til det stategiske mål, som blev fastsat af Det Europæiske Råd på mødet i Lissabon den 23.-24. marts 2000, og som indebærer nye rammer for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen og medlemsstaterne op-fordres til inden for deres respektive kompetenceområder

· at prioritere en forbedring af de unges sociale og økonomiske situation og at prioritere bekæmpelse af social udelukkelse højt i alle EU's politikker;

 

· at undersøge mulighederne for fælles arbejdsmål med henblik på at fremme adgangen for alle unge til væsentlige rettigheder (livs-kvalitet, beskæftigelse, uddannelse, bolig, sundhed, sport og fritidsaktiviteter).

Endvidere fremgår det, at forslaget skal ses som et bidrag til udvikling af samarbejdet inden for ungdomsområdet, samt at Rådet øn- sker, at resolutionen bliver taget i betragtning, når det skal besluttes, hvilke mål Rådet skal fastsætte til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

For så vidt angår nærheds- og proportionalitetsprincippet er der tale om et formandskabsinitiativ, hvor der ikke er redegjort for disse principper.

--- o0o ---

Dagsordenspunktet blev drøftet den 25. oktober 2000 i EU-special-udvalget vedrørende uddannelse. De i specialudvalget repræsente-rede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

Forslaget vil ikke kræve lovgivning eller få statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

13. Beskyttelse af unge sportsmænd/kvinder.

- Information ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

Europa-Kommissionen vil informere om dens overvejelser om de unge og sport.

Det må forventes, at Kommissionen blandt andet vil behandle følgende emner:

· Uddannelse af unge sportsmænd/kvinder.

 

· Helbredsmæssig beskyttelse af unge sportsmænd/kvinder.

 

· Kommercielle transaktioner, der involverer unge sportsmænd/ kvinder.

 

Dagsordenspunktet blev drøftet den 25. oktober 2000 i EU-special-udvalget vedrørende uddannelse. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

14. Kampen mod racisme blandt unge.

- Bidrag ved den tyske delegation

Den tyske delegation vil informere Rådet om kampen mod racismen blandt unge i Tyskland.

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse blev orienteret mundtligt om dagsordenspunktet den 25. oktober 2000. De i specialudvalget repræsenterede organisationer havde ingen bemærkninger til punktet.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.