Hjælpemenu

Hovedmenu

Grundnotat om udvekslingsprgrammet Grotius-civilret

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 199)
retlige og indre anliggender ministerråd
(Offentligt)

 

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag Journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. november 2000

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets forordning om forlængelse af tilskyndelses- og ud-vekslingsprogrammet for aktørerne på det civilretlige område (Grotius-civilret), KOM (2000) 516 endelig udgave/2.

 

 

 

 

Kære udenrigsminister.

Vedlagt sender jeg et grundnotat om et forslag til Rådsforordning om forlængelse af tilskyndelses- og udvekslingsprogrammet for aktørerne på det civilretlige område (Grotius-civilret), idet jeg skal anmode om, at grundnotatet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes, at grundnotatet ligeledes vil blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

 

 

G R U N D N O T A T

om

Kommissionens forslag til Rådets forordning om forlængelse af til-skyndelses- og udvekslingsprogrammet for aktørerne på det civilretli-ge område (Grotius-civilret) (KOM (2000) 516 endelig udgave/2)

1. Baggrund

 

Den 28. oktober 1996 vedtog Rådet en fælles aktion vedrørende et til-skyndelses- og udvekslingsprogram for aktørerne inden for retsvæsenet, kaldet Grotius-programmet, som gælder for perioden fra 1996 til udgan-gen af 2000.

 

Formålet med Grotius-programmet er at fremme det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne ved at styrke kendskabet til de andre medlems-staters juridiske og retlige systemer. Programmet giver mulighed for at få finansieret uddannelse, udvekslings- og praktikprogrammer, tilrettelæggel-se af møder, undersøgelser og forskning samt informationsudveksling. Programmet henvender sig til aktører inden for retsvæsenet og har en samlet finansieringsramme på 8,8 mio. euro, hvoraf ca. 37 % er blevet an-vendt til aktiviteter på det civilretlige område.

 

Grotius-programmet omfatter såvel det civilretlige som det strafferetlige samarbejde og blev vedtaget på grundlag af den tidligere artikel K.3 i trak-taten om Den Europæiske Union, som omfattede samarbejde på begge retsområder.

 

Efter Amsterdam-Traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 sker det om-handlede civilretlige samarbejde imidlertid med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV, mens det omhandlede strafferetlige samarbejde sker med hjem-mel i EU-Traktatens afsnit VI.

 

Såfremt Grotius-programmet skal fortsætte efter sit udløb ved udgangen af år 2000, skal det således opdeles i et program for samarbejde på det civil-retlige område og et andet program for samarbejde på det strafferetlige område.

 

Den 22. juni 1998 traf Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af den tidligere artikel 100 A i EF-Traktaten (indre marked) en afgørelse om et program for forbedring af juristers indsigt i fællesskabsretten, kaldet Ro-bert Schuman-aktionen, som udløber ved udgangen af 2001. I afgørelsen pålægges Kommissionen sammen med medlemsstaterne at drage omsorg for den overordnede sammenhæng mellem Robert Schuman-aktionen og lignende foranstaltninger, navnli g Grotius-programmet.

 

Da Grotius-programmet udløber ved udgangen af 2000, da programmets civilretlige del skal adskilles fra den strafferetlige del, og da den civilretlige del af Grotius-programmet skal koordineres med Robert Schuman-aktionen, som udløber ved udgangen af 2001, har Kommissionen fremsat forslag til rådsforordning, der i første omgang alene viderefører den civil-retlige del af Grotius-programmet for 2001.

 

På den måde opnås, at Robert Schuman-aktionen og Grotius-civilret pro-grammet begge udløber ved udgangen af 2001 og kan samordnes for frem-tiden.

 

Kommissionens forslag til forordning vedrører ikke den strafferetlige del af Grotius-programmet.

 

Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Am-sterdam-Traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foran-staltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender).

 

Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

 

2. Indhold

 

Kommissionen foreslår, at det nuværende Grotius-program, som blev ind-ført ved Rådets fælles aktion af 28. oktober 1996, videreføres i 2001 for så vidt angår det civilretlige samarbejde.

 

Det foreslås endvidere, at bestemmelserne i Rådets fælles aktion af 28. oktober 1996 skal fortsætte med at gælde for gennemførelsen af den civil-retlige del af programmet i 2001.

 

Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet for 2001 foreslås uændret, således at budgettet fastsættes til 650.000 euro, som skal bevilges af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. Be-løbet svarer til det gennemsnitlige beløb, som på årsbasis er blevet brugt til civilretligt samarbejde under det nuværende Grotius-program

 

Endelig foreslås det, at Kommissionen ved udløbet af regnskabsåret 2001 skal fremlægge en rapport om gennemførelsen af programmet for Europa-Parlamentet og Rådet.

 

3. Dansk ret

 

Danmark deltager i Grotius-programmet på grundlag af Rådets fælles ak-tion af 28. oktober 1996, som udløber ved udgangen af 2000.

 

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

 

Som anført under punkt 1 deltager Danmark ikke i en kommende vedta-gelse af rådsforordningen, der således ikke vil være bindende for eller fin-de anvendelse i Danmark.

 

Rådsforordningen vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser for Danmark, idet forordningen ikke får virkning her i landet.

 

I konsekvens heraf vil Danmark i medfør af artikel 3 i protokollen om Danmarks stilling heller ikke skulle bidrage til finansieringen af pro-grammet, når bortses fra de administrationsomkostninger, der påhviler EU-institutionerne.

 

Hvis man fra dansk side måtte ønske at blive knyttet til Grotius-programmets civilretlige del ved en mellemstatslig aftale, skønnes dette ikke at ville kræve lovændringer. Danmark vil i så fald skulle bidrage til finansieringen af programmet.

 

5. Høring

Forslaget er sendt til høring hos:

Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret samt retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advo-katrådet, Juridisk Institut, Århus Universitet, Juridisk Fakultet, Køben-havns Universitet samt Nordisk Ministerråd.

Når høringsfristen er udløbet, vil en høringsoversigt blive sendt til Folke-tingets Europaudvalg og Retsudvalg.