Svar på spm. om frekvens, til udenrigsministeren Kopi til økonomiministeren
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 192)
økonomi- og
finansministerråd
(Offentligt)
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 17. oktober 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 85) vedlægges Økonomiministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 9.
Besvarelse af spørgsmål 9 (alm. del - bilag 85) stillet af Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2000
Spørgsmål 9
Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 13. oktober - oversende et notat om beskæftigelsesfrekvensen i EU, herunder opgørelsesmetoden herfor.
Svar
Beskæftigelsesfrekvensen for EU-landene set under ét var 62,1 pct. i 1999. Det fremgår af tabel 1. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark var 76,5 pct.; den højeste blandt EU-landene.
Kilden til tabellen er Eurostats arbejdsstyrkeundersøgelse 1999. Denne undersøgelse foretages som en stikprøvebaseret interviewundersøgelse i alle medlemslande. Svarpersonernes placering i forhold til arbejdsstyrken sker på grundlag af deres erhvervsmæssige status i en given referenceuge efter nogle på forhånd fastlagte definitioner anbefalet af den internationale arbejdsorganisation ILO.
Med hensyn til opgørelsen af de beskæftigede har Eurostat udmøntet ILO's retningslinjer således: Beskæftigede er alle personer, som i referenceugen var beskæftiget i mindst en time ved betalt arbejde eller som selvstændig eller som medarbejdende familiemedlem. Som beskæftigede regnes også personer, der er midlertidigt fraværende fra arbejdet, hvis de har et mundtligt eller skriftligt tilsagn om at kunne vende tilbage ind en for seks måneder. Fuldtids- og deltidsbeskæftigede indgår således på lige fod i opgørelsen.
Tabel 1 Beskæftigelsesfrekvenser og deltidsfrekvenser i
EU-landene 1999
|
Beskæftigelsesfrekvenser |
Deltidsfre-kvenser | |
|
------------- pct ------------- | ||
|
Belgien |
58,9 |
19,7 |
|
Danmark |
76,5 |
20,6 |
|
Tyskland |
64,8 |
18,6 |
|
Grækenland |
55,6 |
5,5 |
|
Spanien |
52,3 |
8,2 |
|
Frankrig |
60,4 |
17,1 |
|
Irland |
62,5 |
16,6 |
|
Italien |
52,5 |
7,8 |
|
Luxemburg |
61,6 |
10,7 |
|
Holland |
70,9 |
39,1 |
|
Østrig |
68,2 |
16,5 |
|
Portugal |
67,4 |
8,7 |
|
Finland |
67,4 |
11,9 |
|
Sverige |
70,6 |
23,6 |
|
Storbritannien |
70,4 |
24,0 |
|
EU i alt |
62,1 |
17,3 |
Kilde: Eurostats arbejdsstyrkeundersøgelse 1999
Anm: 15-64 årige
Beskæftigelsesfrekvensen angiver det således opgjorte antal beskæftigede i
procent af befolkningen (begge størrelser opgjort for de 15-64 årige). I opgørelsen af beskæftigelsesfrekvensen har omfanget af beskæftigelsen i løbet af ugen ingen betydning - blot der er tale om mindst én times beskæftigelse.
I tabel 1 er ligeledes vist deltidsfrekvensen, dvs. hvor stor en andel de deltidsbeskæftigede udgør af det samlede antal beskæftigede. Opgørelsen af de deltidsbeskæftigede er baseret på svarpersonernes egen angivelse af, om de er fuldtids- eller deltidsbeskæftigede. Eurostat angiver, at det er umuligt at foretage en mere præcis sondring mellem fuldtid og deltid. Det skyldes, at antallet af "sædvanlige" arbejdstimer varierer fra et me dlemsland til et andet og fra branche til branche.