Schengen: Redegørelse vedr. Danmarks indtræden i det praktiske

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Retsudvalget
(Alm. del - bilag 1126)
EU
(Offentligt)

 

 

 

 

Vedlagt sendes i 70 eksemplarer en redegørelse vedrørende det forberedende arbejde med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

 

 

/

 

 

R E D E G Ø R E L S E

 

vedrørende det forberedende arbejde med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

 

1. Baggrund.

 

Den 19. december 1996 undertegnede Danmark, Finland og Sverige tiltrædelsesaftaler i forhold til Schengen-konventionen. Samtidig undertegnede Norge og Island en samarbejdsaftale i forhold til Schengen-landene.

 

Folketinget bemyndigede ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 regeringen til at ratificere tiltrædelsesaftalen på Danmarks vegne, og ratifikationen fandt herefter sted den 23. september 1997.

 

Ved Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, er Schengen-samarbejdet blevet integreret i Den Europæiske Union. Dette er sket i form af en protokol knyttet som bilag til Traktaten om Den Europæiske Union og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

 

Det fremgår af Schengen-protokollens artikel 6, at Island og Norge, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, deltager som associerede i gennemførelsen af Schengen-reglerne og den videre udvikling heraf på baggrund af samarbejdsaftalen af 19. december 1996. Island og Norge har den 18. maj 1999 indgået en aftale med Rådet om relevante procedurer i den forbindelse. Island og Norge har endvidere den 30. juni 1999 indgået en aftale med Rådet vedrør ende de områder af Schengen-reglerne, der gælder for Irland og Storbritannien. De nævnte aftaler er ratificeret af Island den 26. maj 2000 og af Norge den 17. maj 2000 og trådte i kraft den 26. juni 2000.

 

Af protokollens artikel 2 fremgår det, at Schengen-reglerne, der er nærmere defineret i et bilag til protokollen, fra datoen for Amsterdam-traktatens ikrafttræden er gældende for EU-landene, bortset fra Storbritannien og Irland. For Danmarks og de øvrige nordiske landes vedkommende følger det dog af artikel 2, stk. 2, at Schengen-reglerne først er gældende fra den dato, som Rådet beslutter med enstemmighed blandt EU-landene, bortset fra Storbritann ien og Irland.

 

Rådet (Schengen-landene) træffer afgørelsen, når det har konstateret, at forudsætningerne for gennemførelsen af Schengen-reglerne er opfyldt, og at kontrollen ved de ydre grænser er effektiv.

 

Forud for denne afgørelse skal der gennemføres en evaluering af de nordiske lande.

 

Mandatet for evalueringen af de nordiske lande blev fastlagt på et møde den 16. december 1999 i De Faste Repræsentanters Komité (Coreper). Det fremgår af mandatet, at Den Europæiske Union sigter mod, at der inden udgangen af år 2000 vil blive truffet afgørelse om at bringe Schengen-reglerne i anvendelse i de nordiske lande.

 

Det fremgår endvidere af mandatet, at der i løbet af år 2000 skal udarbejdes en rapport, der evaluerer de fem nordiske landes mulighed for at bringe Schengen-reglerne i anvendelse. Rådet skal på baggrund af rapporten træffe afgørelse om spørgsmålet om de nordiske landes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

 

Danmark og de øvrige nordiske lande er i tæt samarbejde i færd med at gennemføre de nødvendige foranstaltninger med henblik på landenes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde samt den forudgående evaluering af de nordiske lande. Der er i den forbindelse nedsat en nordisk styregruppe. Styregruppen, der består af repræsentanter for de myndigheder, der er ansvarlige for det forberedende arbejde i de respektive lande, afholder regelmæ ;ssige møder med henblik på koordinering og udveksling af oplysninger.

 

På nationalt plan sikres den overordnede koordinering gennem afholdelse af regelmæssige møder med henblik på udveksling af oplysninger og erfaringer i den nationale Schengen-gruppe med deltagelse af alle relevante myndigheder og repræsentanter for Københavns Lufthavne A/S og SAS.

 

Herudover er der nedsat en koordinationsgruppe med deltagelse af Justitsministeriet, Rigspolitichefen, Indenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet. Koordinationsgruppen afholder regelmæssige møder blandt andet med henblik på forberedelse af møderne i den nordiske styregruppe og møderne i den arbejdsgruppe i rådsregi, der er ansvarlig for gennemførelsen af evalueringen af de nordiske lande.

 

Endelig er der blevet nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter for Justitsministeriet, Rigspolitichefen, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet med henblik på koordinering af udarbejdelsen af informationsmateriale i forbindelse med Schengen-reglernes iværksættelse.

 

Under hensyn til det omfattende forberedende arbejde, der er iværksat såvel i EU som nationalt, med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, har Justitsministeriet fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde en samlet redegørelse for de gennemførte initiativer og planlagte foranstaltninger.

 

2. Status for det forberedende arbejde.

 

2.1 Det retlige grundlag.

 

Folketinget har med henblik på Danmarks indtræden i Schengen-samarbejdet vedtaget lov nr. 418 af 10. juni 1997, der - udover at bemyndige regeringen til at ratificere tiltrædelsesaftalen - indeholder bestemmelser, der angår opfyldelsen af konventionen, herunder bestemmelserne om Schengen-informationssystemet og bestemmelserne om polititjenestemænd fra et andet Schengen-land m.v., der udfører opgaver i Danmark efter konventionens artikel 40 og 41.

 

Efter lovens § 1, der trådte i kraft den 12. juni 1997, bemyndiges regeringen til på Danmarks vegne at ratificere henholdsvis den danske tiltrædelsesaftale med tilhørende tiltrædelsesprotokoller og samarbejdsaftalen vedrørende Norge og Island.

 

Justitsministeren fastsætter ved bekendtgørelse ikrafttrædelsestidspunktet for de resterende bestemmelser i loven.

 

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men forventes for så vidt angår bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet sat i kraft ved kongelig anordning også for disse landsdele.

 

Ændringer af udlændingeloven med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde er gennemført ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengen-konventionen m.v.), lov nr. 473 af 3. juli 1998, lov nr. 140 af 17. marts 1999 og lov nr. 425 af 31. maj 2000.

 

Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af indenrigsministeren ved bekendtgørelse.

 

Lovgivningen gælder ikke for Færøerne og Grønland, men forventes sat i kraft ved kongelig anordning også for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger, jf. afsnit 2.

 

Indenrigsministeriet vil endvidere foretage de ændringer i udlændingebekendtgørelsen, som er nødvendige som følge af Schengen-reglerne.

 

De nordiske lande vil endvidere forud for Schengen-reglernes iværksættelse i forhold til de nordiske lande undertegne en tillægsprotokol til Den Nordiske Paskontroloverenskomst med henblik på at bringe denne i overensstemmelse med Schengen-reglerne.

 

For så vidt angår beskyttelse af personoplysninger har Folketinget vedtaget lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger. Loven gælder ikke for Færøerne, men forventes sat i kraft ved kongelig anordning for rigsmyndighedernes behandling af oplysninger med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Loven gælder heller ikke for Grønland, men forventes sat i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de s& aelig;rlige grønlandske forhold tilsiger.

 

2.2 Visumsamarbejdet.

 

Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet indebærer en række nye lovgivningsmæssige og administrative ændringer på visumområdet.

 

Ændringer af udlændingeloven med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde er gennemført ved lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven (Schengen-konventionen m.v.), lov nr. 473 af 3. juli 1998, lov nr. 140 af 17. marts 1999 og lov nr. 425 af 31. maj 2000. Lovgivningen vil blive sat i kraft ved bekendtgørelse i forbindelse med Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

 

Herefter vil der som udgangspunktet ikke længere skulle udstedes nationalt gældende visum, men et fælles Schengen-visum, der vil gælde for samtlige Schengen-lande. Der vil dog være mulighed for under ganske særlige betingelser at udstede et visum med begrænset geografisk gyldighed gældende f.eks. for Danmark.

 

Ved udstedelse af visum skal der tages hensyn til de øvrige Schengen-landes interesser. Det er blandt andet ensbetydende med, at det skal undersøges, om en visumansøger er registreret i Schengen-informationssystemet som uønsket udlænding, ligesom der i nogle tilfælde skal foretages konsultation af andre Schengen-landes myndigheder/repræsentationer. I den forbindelse er Udlændingestyrelsen i samarbejde med Udenrigsministeriet og Rigspolitichefen i f&aeli g;rd med at etablere den centrale del af et fælles visumsystem, hvor både de danske repræsentationer, Udlændingestyrelsen, Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet og politiet vil blive tilsluttet.

 

Schengen-landenes fælles konsulære instruks om visum er udsendt til alle de danske repræsentationer, der vil blive bemyndiget til at udstede Schengen-visum. En revideret udgave af den fælles konsulære instruks om visum, der blandt andet indeholder en redegørelse for dansk visumpraksis, vil blive sendt til repræsentationerne forud for Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

 

Efter Schengen-reglerne kan et Schengen-land, der ikke har en ambassade eller et konsulat i et konkret tredjeland, lade sig repræsentere af et andet Schengen-land med henblik på visumudstedelse i det pågældende tredjeland. De nordiske lande overvejer at etablere et samarbejde herom. I tredjelande, hvor ingen nordiske lande har repræsentationer, er Tyskland, Frankrig og Holland blevet anmodet om at repræsentere de nordiske lande.

 

Endvidere er der indledt forhandlinger mellem Danmark og Island med henblik på indgåelse af en aftale, hvorefter Danmark repræsenterer Island i de tredjelande, hvor Island ikke er repræsenteret, men hvor Danmark har en repræsentation.

 

Endelig er Udlændingestyrelsen i færd med at forberede uddannelsesprogrammer for personale med ansvar for visumspørgsmål. Dele af uddannelsen vil blive tilrettelagt i samarbejde med Udenrigsministeriet.

 

2.3 Grænsekontrol.

 

Rigspolitichefen iværksatte i februar 1999 et projektarbejde (Schengen-kontrolprojektet) med henblik på at overveje og fremkomme med anbefalinger vedrørende gennemførelsen af Schengen-regelsættets kontrolordninger for dansk politis vedkommende. Projektarbejdet blev koordineret af en styregruppe bestående af repræsentanter for Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Politimest eren i Gråsten og Politimesteren i Nakskov. Styregruppen har på baggrund af projektarbejdet udarbejdet en rapport af 28. februar 2000, som Rigspolitichefen den 6. marts 2000 har sendt til Justitsministeriet.

 

Rapporten indeholder en række overvejelser og anbefalinger vedrørende tekniske og organisatoriske forhold i forbindelse med tilrettelæggelsen dels af personkontrollen ved de ydre Schengen-grænser, herunder vedrørende kontrol af f.eks. fly, færger, krydstogtskibe, fragtskibe, fiskefartøjer og lystfartøjer med destination til eller fra lande uden for Schengen-området, dels af den omlægning af den interne kontrol, der vil følge af oph&ae lig;velsen af den systematiske personkontrol ved Danmarks indre Schengen-grænser.

 

 

2.3.1 Ydre Schengen-grænser.

 

Ved de ændringer i udlændingelovgivningen, der er gennemført med henblik på Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet, skal ind- og udrejsekontrol ved de ydre Schengen-grænser finde sted i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 6, ligesom afvisning af tredjelandsstatsborgere skal ske i overensstemmelse med Schengen-konventionens artikel 5.

 

I dag er 300 polititjenestemænd beskæftiget med grænsekontrol, heraf 150 i Grænsepolitiafdelingen i Tønder og Gråsten politikredse, 75 ved havne og søgrænser og 75 ved lufthavnene. I forbindelse med Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde vil dette tal blive forøget med 150 polititjenestemænd med henblik på kontrollen i Københavns Lufthavn i Kastrup og i Billund Lufthavn.

 

Rigspolitichefens styregruppe har påpeget, at det efter Schengen-reglerne påhviler de respektive lande på baggrund af polititaktiske overvejelser med tilstrækkeligt mandskab at overvåge de ydre grænser mellem de godkendte grænseovergangssteder med mobile enheder med henblik på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og at undgå uautoriseret indvandring.

 

Styregruppen har på den baggrund anbefalet, at der indgås aftaler mellem politiet og relevante myndigheder som Forsvarsministeriet (Forsvarskommandoen), Skatteministeriet (Told & Skat), Miljøministeriet (Miljøstyrelsen) og Fødevareministeriet (Fiskeriinspektionen) om etablering af et samarbejde med henblik på overvågning af luftrummet og søgrænsen samt gennemførelse af politimæssige indsatser til søs.

 

Rigspolitichefen har oplyst, at der i forhold til den aktuelle situation ikke herudover er behov for at iværksætte særlige foranstaltninger. Det bemærkes i den forbindelse, at der bortset fra nogle enkeltstående tilfælde i 1993 og 1994 ikke kendes eksempler på illegal indvandring i Danmark fra søsiden. Dette skyldes formentlig dels Danmarks geografiske placering, dels det tætte samarbejde, der inden for Østersø-regionen finder sted mell em Danmark og potentielle transitlande som f.eks. de baltiske lande og Polen.

 

Justitsministeriet har over for Rigspolitichefen tiltrådt, at det forberedende arbejde fortsættes i overensstemmelse med styregruppens anbefalinger. Endvidere har Justitsministeriet anmodet Rigspolitichefen om at tage kontakt til Told & Skat, Forsvarskommandoen, Miljøstyrelsen og Fiskeriinspektionen med henblik på at indgå de nødvendige aftaler mv.

 

Rigspolitichefen har herudover til hensigt at anskaffe en del nyt teknisk udstyr i forbindelse med Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde. Udstyret vil blive anskaffet dels med henblik på gennemførelsen af kontrollen ved Danmarks ydre Schengen-grænser, dels med henblik på gennemførelsen af de omlægninger i den interne kontrol, der vil følge af ophævelsen af den systematiske personkontrol ved Danmarks indre Schengen-grænser. De t drejer sig blandt andet om CO2-måleudstyr og mobilt edb-udstyr til brug for forespørgsler i Schengen-informationssystemet.

 

Indenrigsministeriet er endvidere i et samarbejde med Rigspolitichefen i færd med at fastlægge de lufthavne og havne, som efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde skal være godkendte grænseovergangssteder ved passage af Danmarks ydre Schengen-grænser, samt vilkårene for en sådan godkendelse.

 

2.3.2 Den interne kontrol, herunder kontrollen i de grænsenære områder.

 

Ved de ændringer i udlændingelovgivningen, der er gennemført som følge af Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet, må ind- og udrejsekontrol ved de indre Schengen-grænser ikke finde sted, jf. Schengen-konventionens artikel 2, jf. dog afsnit 3.3.3.

 

Rigspolitichefens styregruppe har peget på, at afskaffelsen af personkontrollen ved de indre Schengen-grænser medfører et behov for at intensivere anvendelsen af interne kontroller, herunder i de grænsenære områder. Dette synspunkt gælder principielt i forhold til samtlige politikredse. Styregruppen har imidlertid lagt vægt på, at de interne kontroller bør målrettes og tilpasses de konkrete behov. Styregruppen har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at politiets personaleressourcer anvendes på den mest hensigtsmæssige måde.

 

På den baggrund har styregruppen i rapporten anbefalet at udvide indsatsområdet for Grænsepolitiafdelingen, der er etableret i fortsættelse af regeringens handlingsplan fra maj måned 1998 for den fremtidige kontrol i grænseområdet (ved den dansk-tyske landegrænse), til at omfatte målrettede indsatser i forhold til alle former for grænseoverskridende kriminalitet i Jylland og på Fyn.

 

Styregruppen har endvidere anbefalet, at der etableres en tilsvarende fleksibel politienhed med udgangspunkt i Nykøbing Falster og Nakskov politikredse. Denne politienheds indsatsområde vil i givet fald være Lolland, Falster og Sjælland, herunder København. Politienheden vil kunne etableres ved anvendelse af de ressourcer, der frigøres ved afskaffelsen af personkontrollen ved færgeruterne mellem Tyskland og Danmark.

 

Justitsministeriet har tiltrådt, at Rigspolitichefen arbejder videre i overensstemmelse med styregruppens anbefalinger vedrørende tilrettelæggelsen af den interne kontrol, herunder i grænsenære områder.

 

Justitsministeriet har i den forbindelse lagt til grund, at kompetence og ansvar ved gennemførelsen af de af styregruppen anbefalede målrettede indsatser i relation til overtrædelser af udlændingeloven og grænseoverskridende kriminalitet påhviler politimesteren i den politikreds, hvor indsatsen gennemføres. Deltagende politi fra politienhederne, der organisatorisk vil høre under Tønder, Gråsten, Nakskov eller Nykøbing Falster politikr edse, vil således i forbindelse med gennemførelsen af målrettede indsatser være under ledelse af politimesteren i den politikreds, hvor indsatsen gennemføres. Justitsministeriet har endvidere lagt til grund, at personale fra de to politienheder vil kunne supplere Rigspolitichefens Task Force i forbindelse med bistand til efterforskning af sager vedrørende organiseret menneskesmugling.

 

Det bemærkes, at politiet ved de ændringer i udlændingelovgivningen, der er gennemført som følge af Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet, kan standse et køretøj inde i landet med henblik på at kontrollere, om køretøjet transporterer en eller flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet. Ransagning af køretøjer inde i landet vil alene kunne ske efter retsplejelovens almindelige regler.

2.3.3 Midlertidig grænsekontrol.

 

Efter Schengen-konventionens artikel 2, stk. 2, kan de respektive Schengen-lande i et begrænset tidsrum iværksætte national grænsekontrol ved de indre Schengen-grænser, når den offentlige orden eller den nationale sikkerhed kræver det.

 

Justitsministeriet har på den baggrund anmodet Rigspolitichefen om at overveje, hvorledes en beslutningsprocedure for midlertidig genindførelse af grænsekontrol efter Schengen-konven-tionens artikel 2, stk. 2, kan tilrettelægges, og hvorledes midlertidig personkontrol i givet fald kan gennemføres ved Danmarks indre Schengen-grænser, herunder havne, lufthavne og landegrænser henholdsvis til Tyskland og ved Øresundsforbindelsen til Sverige.

 

2.4 Politisamarbejdet.

 

Der har i mange år eksisteret et tæt samarbejde mellem de nordiske landes politi og anklagemyndigheder. Dette samarbejde vil fortsætte efter Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

 

Herudover har Danmark og Sverige den 6. oktober 1999 indgået en aftale om politimæssigt samarbejde i Øresundsregionen. Baggrunden for aftalen er etableringen af Øresundsforbindelsen, der medfører, at Danmark og Sverige får fælles landgrænse. Aftalen indeholder blandt andet bestem-melser med henblik på udmøntning af Schengen-konventionens regler om politimæssigt samarbejde, herunder bestemmelsen i Schengen-konventionens artikel 41 om gr ænseoverskridende forfølgelse. Folketinget vedtog den 4. maj 2000 lov nr. 318 om gennemførelsen af aftalen, og aftalen er trådt i kraft den 1. juli 2000.

 

I tilknytning til aftalen har Danmark og Sverige afgivet erklæringer om anvendelsen af bestemmelserne om grænseoverskridende forfølgelse i Schengen-konventionens artikel 41. Det fremgår blandt andet heraf, at svensk politi får mulighed for at fortsætte en igangværende forfølgelse på dansk territorium op til 25 km fra Øresundsforbindelsens afslutning. Svensk politi vil ikke kunne pågribe personer uden for Øresundsforbindelsens omr åde. Der gælder ingen tilsvarende begrænsning for dansk politis forfølgelse af personer fra Øresundsforbindelsen og ind på svensk territorium. Svenske politifolk vil kunne medbringe deres tjenestevåben, men disse må alene benyttes i nødværge. Svensk politi vil i øvrigt skulle overholde dansk lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser under udførelsen af opgaver i Danmark.

 

Med henblik på en styrkelse af det politimæssige samarbejde i den dansk-tyske grænseregion er der indledt forhandlinger mellem Danmark og Tyskland om en bilateral samarbejdsaftale. Aftalen skal supplere og konkretisere reglerne i Schengen-konventionen om det politimæssige samarbejde mellem Schengen-landene. Forhandlingerne forventes afsluttet i løbet af efteråret 2000.

 

Allerede i forbindelse med undertegnelsen af tiltrædelsesaftalen har Danmark i forhold til Tyskland fastsat en geografisk begrænsning for grænseoverskridende forfølgelse. Tyske politifolk vil således kun kunne fortsætte en forfølgelse 25 kilometer ind i Danmark. Tyske politifolk må ikke pågribe personer på dansk grund. Tyske politifolk vil kunne medbringe deres tjenestevåben, men disse må alene benyttes i nødværge. Tys k politi vil skulle overholde dansk lovgivning og administrativt fastsatte bestemmelser under udførelsen af opgaver i Danmark.

 

2.5 Uddannelse af dansk politi.

 

Rigspolitichefen har planlagt et meget omfattende informations- og uddannelsesprogram, der omfatter samtlige ansatte i politiet, med henblik at sikre, at de ansatte i politiet får kendskab til Schengen-reglerne, herunder til de specifikke regler vedrørende udførelse af kontrol og reglerne om politimæssigt samarbejde. Rigspolitichefen vil herudover udarbejde en række vejledninger og manualer, der fastlægger de overordnede retningslinier for den kontrol, som personalet skal udføre, dels ved de ydre grænser, dels inde i landet, herunder i de grænsenære områder.

 

2.6 Bekæmpelse af narkotikakriminalitet.

 

Der pågår et tæt samarbejde mellem politi og Told & Skat om bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika. Det kan i den forbindelse nævnes, at de nævnte myndigheder har etableret et samarbejde med henblik på målrettede undersøgelser efter narkotika ved flyafgange og flyankomster ved toldcentret i Københavns Lufthavn i Kastrup. Politiet og Told & Skat planlægger herudover en øget indsats i forhold til Danmarks ydre Schengen-g rænser.

 

Endvidere har Rigspolitichefen oprettet en særlig koordinerings-, moniterings- og analyseenhed, der benævnes Nationalt Efterforskningsstøttecenter (NEC), blandt andet med henblik på at koordinere indsatsen mod narkotikakriminalitet. Enheden samarbejder med andre myndigheder, såvel nationale som internationale, ligesom enheden blandt andet driver et nationalt efterforskningsregister vedrørende narkotikakriminalitet. Enheden vil i forbindelse med Danmarks indtræd en i det praktiske Schengen-samarbejde blive inddraget i implementeringen af Schengen-reglerne om bekæmpelse af narkotikakriminalitet.

 

2.7 Schengen-informationssystemet.

 

De nordiske landes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde forudsætter, at de nordiske lande får adgang til at indlægge og trække på oplysninger i Schengen-informationssystemet.

 

Blandt Schengen-landene er der enighed om, at såvel etableringen af de nationale dele af Schengen-informationssystemet (N.SIS) og SIRENE-kontorerne i de nordiske lande som den nødvendige udbygning af den centrale del af Schengen-informationssystemet (C.SIS) med henblik på de nordiske landes tilslutning til Schengen-informationssystemet skal være tilendebragt den 30. oktober 2000.

 

Der er endvidere enighed om, at de nødvendige efterfølgende testkørsler mellem Schengen-landene skal gennemføres således, at de nordiske lande teknisk vil kunne tilsluttes Schengen-informationssystemet efter den 27. november 2000.

 

Udviklingen af Danmarks nationale del af Schengen-informationssystemet (N.SIS) er sket i samarbejde mellem de nordiske lande. Driften af den nationale del af Schengen-informations-systemet i Danmark forestås af Rigspolitichefens driftsleverandør CSC Danmark A/S, der tillige forestår driften af politiets centrale edb-systemer mv.

Rigspolitichefen er udpeget som den centrale myndighed, der er ansvarlig for den nationale del af Schengen-informationssystemet, mens Registertilsynet er udpeget som national tilsynsmyndighed i forhold til Schengen-informationssystemet.

 

SIRENE-kontoret, der blandt andet vil være ansvarlig for videregivelse af supplerende oplysninger i tilknytning til indberetninger i Schengen-informationssystemet, vil organisatorisk blive placeret i en sektion hos Rigspolitichefen. Det er hensigten, at sektionen på tidspunktet for Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde skal have 39 ansatte, hvoraf ca. 20 vil være beskæftiget med SIRENE-funktioner.

 

Rigspolitichefen oplyst, at autoriseret personale i politiet fra ca. 7.300 pc-arbejdspladser vil få adgang til at foretage søgning af oplysninger i Schengen-informationssystemet. Ca. 6.100 af disse arbejdspladser er placeret i de enkelte politikredse, mens ca. 1.200 er placeret hos Rigspolitichefen. Der vil endvidere kunne foretages søgning i Schengen-informationssystemet for så vidt angår eftersøgte genstande fra ca. 600 radiodataterminaler, der er placeret i polit iets køretøjer, og fra ca. 200 bærbare radiodataterminaler. Rigspolitichefen er herudover i færd med at undersøge, om det vil være muligt at etablere adgang til at foretage søgning i Schengen-informations-systemet vedrørende eftersøgte personer fra andet mobilt udstyr.

 

Udlændingestyrelsen er endvidere - med henblik på at muliggøre søgninger af, om en visumansøger er registreret i Schengen-informationssystemet som uønsket udlænding - i samarbejde med Udenrigsministeriet og Rigspolitichefen i færd med at etablere den centrale del af et fælles visumsystem, hvor både de danske repræsentationer, Udlændingestyrelsen, Udenrigsministeriet, Indenrigsministeriet og politiet vil blive tilsluttet, jf. afsn it 3.2. Oplysningerne om uønskede udlændinge i Schengen-informationssystemet vil tillige skulle anvendes af udlændingemyndighederne i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, Færøerne eller Grønland.

 

For så vidt angår danske myndigheders indberetning af oplysninger i Schengen-informations-systemet, forventes det, at der på årsbasis vil blive indlagt ca. 50 indberetninger om eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på udlevering, jf. Schengen-konventionens artikel 95. Det forventes endvidere, at der vil blive indlagt ca. 400 indberetninger vedrørende uønskede udlændinge, der nægtes indrejse, jf. Schengen-konventionens art ikel 96, og ca. 140.000 indberetninger vedrørende genstande (motorkøretøjer, påhængsvogne og campingvogne, skydevåben, blankodokumenter, identitetsdokumenter og pengesedler), jf. Schengen-konventionens artikel 100.

 

Herudover forventes det, at der ved Danmark tilslutning til Schengen-informationssystemet vil skulle indlægges ca. 500 indberetninger vedrørende eftersøgte personer, jf. Schengen-konventionens artikel 95, ca. 400 indberetninger vedrørende uønskede udlændinge, jf. Schengen-konventionens artikel 96, og ca. 100.000 indberetninger vedrørende genstande, jf. Schengen-konventionens artikel 100.

 

2.8 Retligt samarbejde.

 

Schengen-konventionen indeholder en række bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager, herunder om direkte fremsendelse mellem de retlige myndigheder. Justitsministeriet vil på den baggrund udarbejde en ny vejledning om behandlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager.

 

Vejledningen vil indeholde retningslinier for de danske myndigheders behandling af anmodninger om retshjælp og vil blandt andet indeholde en redegørelse om Schengen-konventionens bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det vil i den forbindelse blive præciseret, at retsanmodninger vil kunne sendes direkte mellem de retlige myndigheder i Danmark og de retlige myndigheder i de andre Schengen-lande. Vejledningen forventes færdiggjort i løbet af efteråre t 2000.

 

1. Grønland og Færøerne.

 

Det fremgår af artikel 5, stk. 1, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen, at bestemmelserne i aftalen ikke finder anvendelse på Færøerne og i Grønland.

 

I aftalens artikel 5, stk. 2, er det imidlertid bestemt, at der ikke udføres kontrol af personer, der rejser mellem på den ene side Grønland og Færøerne og på den anden side de stater, der har tilsluttet sig Schengen-konventionen og Samarbejdsaftalen med Norge og Island.

 

Disse bestemmelser er indsat, fordi Grønland og Færøerne på den ene side ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, men på den anden side er omfattet af den rejseordning, der er fastlagt inden for rammerne af Den Nordiske Pasunion. Efter denne ordning kan nordiske statsborgere frit rejse mellem de nordiske lande over godkendte grænseovergangssteder uden at medbringe pas og uden at gennemgå paskontrol. Andre statsborgere end nordiske kan ligeledes rejse me llem de nordiske lande over godkendte grænseovergangssteder uden at skulle gennemgå paskontrol, men sådanne statsborgere skal medbringe pas eller anden godkendt rejselegitimation.

 

Det fremgår af den fælles erklæring i slutakten til den danske tiltrædelsesaftale, at bestemmelserne i aftalen bringes i anvendelse, når forudsætningerne herfor er opfyldt i forhold til de andre Schengen-lande, og når kontrollen ved de ydre grænser er blevet effektiv, samt når Eksekutivkomitéen har konstateret, at de regler, den finder nødvendige for gennemførelsen af effektive kontrol- og overvågningsforanstaltninger ved de ydre grænser på Færøerne og i Grønland samt de nødvendige kompenserende foranstaltninger, herunder benyttelse af Schengen-informationssystemet, er trådt i kraft og er blevet effektive.

 

Der er mellem Schengen-landene og de nordiske lande enighed om, at de fem nordiske lande bør indtræde samtidig i det praktiske Schengen-samarbejde, samt at denne indtræden bør finde sted i marts måned 2001. Dette betyder, at de nødvendige kompenserende foranstaltninger, der efter slutakten skal gennemføres på Færøerne og i Grønland, skal være gennemført inden dette tidspunkt.

 

Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen har i samarbejde med de grønlandske og færøske myndigheder udarbejdet to notater om gennemførelsen af artikel 5, stk. 2, i Danmarks tiltrædelsesaftale til Schengen-konventionen i forhold til henholdsvis Grønland og Færøerne.

 

Notaterne indeholder en oversigt over de Schengen-regler, som efter Danmarks, Grønlands og Færøernes opfattelse er relevante i forhold til Grønland og Færøerne.

 

Det understreges i notaterne, at man fra dansk, grønlandsk og færøsk side er enig i, at kontrollen ved de ydre grænser i Grønland og på Færøerne skal gennemføres i overensstemmelse med Schengen-reglerne. I forbindelse med tilrettelæggelsen af kontrollen bør man imidlertid tage hensyn til de grønlandske og færøske ønsker om at videreudvikle turismeerhvervet og råstofsektoren. Gennemførelsen af k ontrollen bør derfor ikke hindre den eksisterende persontrafik med tilknytning til disse områder eller hindre yderligere udvikling heraf. For Grønlands vedkommende bør man endvidere tage hensyn til den fastboende befolknings passage af grænsen mellem Canada og Grønland.

 

Notaterne er udarbejdet med henblik på evalueringen af de nordiske lande og er forelagt for den arbejdsgruppe i rådsregi, der er ansvarlig for at gennemføre evalueringen af de nordiske lande forud for de nordiske landes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

 

Notaterne er oversendt til Folketingets Retsudvalg den 28. september 1999.

 

Justitsministeriet gennemførte endvidere i september måned 1999 to besøg henholdsvis i Grønland og på Færøerne med deltagelse af centralt placerede embedsmænd fra EU-landene, Rådssekretariatet, Norge og Island.

 

Besøgene havde til formål at give deltagerne indsigt i de særlige forhold, der gør sig gældende i Grønland og på Færøerne. Deltagerne fik i den forbindelse mulighed for at møde repræsentanter for hjemmestyremyndighederne, politiet, lufthavnsmyndighederne og de to rigsombud, ligesom deltagerne fik mulighed for at danne sig et indtryk af de geografiske og demografiske forhold.

 

2. Evalueringen af de nordiske lande.

 

Som nævnt ovenfor under afsnit 1 skal der forud for Rådets afgørelse om at bringe Schengen-reglerne i anvendelse i de nordiske lande gennemføres en evaluering af de nordiske lande.

 

Evalueringen af de nordiske lande blev indledt i begyndelsen af år 2000, hvor de nordiske lande besvarede et omfattende spørgeskema vedrørende iværksatte og forberedte foranstaltninger med henblik på landenes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

 

Efterfølgende har Schengen-landene gennemført to evalueringsbesøg i de nordiske lande vedrørende databeskyttelse og politisamarbejde i henholdsvis marts og april måned 2000. I forbindelse med evalueringsbesøgene fik de deltagende repræsentanter fra Schengen-landene mulighed for at møde repræsentanter for relevante myndigheder, herunder registermyndigheder, i de respektive nordiske lande, ligesom de f.eks. i Danmark fik mulighed for at besigtige lokaliteterne for bl.a. SIRENE-kontoret, virksomheden CSC, der skal drive den danske nationale del af Schengen-informationssystemet (N.SIS), samt Øresundsforbindelsen.

 

Der er udarbejdet to rapporter om resultaterne af evalueringsbesøgene. Rapporterne er generelt positive i bedømmelsen af de nordiske lande. Rapporterne indeholder tillige enkelte anbefalinger i forhold til de nordiske lande, bl.a. med henblik på indsamling af oplysninger til brug for det politimæssige samarbejde, ligesom der anmodes om yderligere oplysninger vedrørende bl.a. den organisatoriske tilrettelæggelse af SIRENE-kontorerne i de nordiske lande og om anvende lsen af de såkaldte "nordic alerts" (nordiske efterlysninger).

 

Der er endvidere gennemført evalueringsbesøg vedrørende det konsulære visumsamarbejde. For Danmarks vedkommende fandt besøget sted den 19. juni 2000 på den danske ambassade i Moskva. I forbindelse med besøget blev de deltagende repræsentanter fra Schengen-landene orienteret om de nuværende sagsgange på ambassaden og om planlagte tiltag med henblik på opfyldelse af Schengen-reglerne om visum-samarbejdet. De deltagende repræsentan ter fra Schengen-landene er i færd med at udarbejde evalueringsrapporter i anledning af blandt andet besøget ved den danske ambassade i Moskva.

 

I forbindelse med evalueringen af de nordiske lande vil der blive gennemført yderligere to evalueringsbesøg. Disse besøg vedrører kontrollen ved de ydre Schengen-grænser og Schengen-informationssystemet.

 

På et møde den 29. maj 2000 i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island tog ministrene de foreløbige evalueringsresultater vedrørende databeskyttelse og politisamarbejde til efterretning. I tilknytning til mødet vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) et udkast til rådskonklusioner vedrørende evalueringen af de nordiske lande.

 

I konklusionerne noterer Rådet sig med tilfredshed de betydelige fremskridt i det forberedende arbejde med henblik på Schengen-reglernes iværksættelse i forhold til de nordiske lande.

 

Samtidig fastslår Rådet, at der - hvis forudsætningerne i de foreløbige evalueringsrapporter opfyldes rettidigt - ikke vil være grund til på ny at vurdere det forberedende arbejde på de evaluerede områder.

 

Rådet henstiller i konklusionerne, at det forberedende arbejde fortsættes med henblik på forelæggelsen af en fuldstændig evalueringsrapport. Rådet bemærker i den forbindelse, at evalueringer vedrørende det konsulære visumsamarbejde og kontrollen ved de ydre Schengen-grænser vil blive gennemført henholdsvis i juni måned og i andet halvår 2000. Endvidere vil det i begyndelsen af 2001 blive kontrolleret, om Schengen-informations systemet fungerer efter hensigten.

 

Endelig bekræfter Rådet i konklusionerne den politiske målsætning om inden udgangen af år 2000 at kunne træffe afgørelse om at bringe Schengen-reglerne i anvendelse i forhold til de nordiske lande med virkning fra den 25. marts 2001.

 

3. Justitsministeriets vurdering.

 

Konklusionerne, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 29. maj 2000, er særdeles tilfredsstillende for de nordiske lande. Konklusionerne indebærer reelt en afslutning af store dele af evalueringen af de nordiske lande.

 

Rådskonklusionerne anerkender det grundige og rettidige forarbejde i de nordiske lande. Samtidig er det tilfredsstillende, at der nu tegner sig en meget klar tidshorisont for de nordiske landes indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde.

 

Det er Justitsministeriets vurdering, at det omfattende forberedende arbejde, der er iværksat med henblik på Danmarks indtræden i det praktiske Schengen-samarbejde, herunder særligt det tætte samarbejde såvel mellem de ansvarlige myndigheder i Danmark som i forhold til de øvrige nordiske lande, vil medvirke til, at Schengen-landenes evaluering af Danmark vil kunne afsluttes med et tilfredsstillende resultat, således at der vil kunne træffes afg&oslas h;relse om at bringe Schengen-reglerne i anvendelse i forhold til Danmark og de øvrige nordiske lande med virkning fra den 25. marts 2001.