Hjælpemenu

Hovedmenu

Formandskabsnote vedr. reform af EF-Domstolen og Rette i Første Instans, SN 4209/00

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1548)
traktatændringer
(Offentligt)

Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres stedfortrædere

 

Bilag

Journalnummer

Kontor

 

1

400.C.2-0

EU-sekr.

25. september 2000

 

 

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med regeringskonferencen en dansk version af en note fra formandskabet om reform af Domstolen og Retten i Første Instans, SN 4209/00.

Fransk version af noten er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. september 2000.

 

 

KONFERENCENMELLEM REPRÆSENTANTERNE FORMEDLEMSSTATERNES REGERINGER

 

Bruxelles, den 19. september 2000 (21.09)(OR. fr)

   

SN 4209/00

NOTE FRA FORMANDSKABET

til:

Gruppen af Repræsentanter for Fællesskabets Medlemsstater

Vedr.:

RK 2000: Arbejdet med de ændringer, der skal foretages i traktaterne, for så vidt angår Domstolen og Retten i Første Instans - De ændringer, der skal foretages i artiklerne i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab

 

 

I bilaget følger til delegationerne et dokument med kompromistekster, som formandskabet har udarbejdet efter drøftelserne i Gruppen af Formandskabets Venner (Domstolen og Retten i Første Instans) den 14. og 18. september.

Ændringer i forhold til det foregående dokument (SN 4048/00), som gruppen af medlemsstaternes repræsentanter har behandlet, er angivet med fede typer.

BILAG

Artikel 220

Domstolen og Retten i Første Instans værner inden for rammerne af deres respektive beføjelser om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af denne traktat.

Endvidere kan der på de betingelser, der er fastsat i artikel 225a, knyttes retsafdelinger til Retten i Første Instans, som på bestemte områder skal udøve den domstolskompetence, der er fastsat i denne traktat.

Artikel 221

Domstolen består af samme antal dommere, som der er medlemsstater.

Retten sættes i form af afdelinger eller som udvidet afdeling i overensstemmelse med de regler herfor, der er fastsat i Domstolens statut.

Afgørelser kan endvidere træffes af samtlige Domstolens medlemmer i de tilfælde, der er fastsat i statutten.

Artikel 222

Domstolen bistås af otte generaladvokater. På Domstolens begæring kan Rådet med enstemmighed vedtage at forøge antallet af generaladvokater.

Generaladvokaten skal fuldstændig upartisk og uafhængigt offentligt fremsætte begrundede forslag til afgørelse af de sager, hvor Domstolens intervention kræves ifølge dens statut.

 

Artikel 223

Til dommere og generaladvokater ved Domstolen vælges personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og som i deres hjemland opfylder betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder, eller som er jurister, hvis faglige kvalifikationer er almindeligt anerkendt. De udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år.

Hvert tredje år finder en delvis nybesættelse af dommerembederne og generaladvokaternes embeder sted på de betingelser, der er fastsat i Domstolens statut.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år Domstolens præsident og formændene for Domstolens afdelinger. Domstolens præsident og formændene for Domstolens afdelinger kan genvælges.

De afgående dommere og generaladvokater kan genudnævnes.

Domstolen udnævner sin justitssekretær og træffer bestemmelse om hans stilling.

Domstolen fastsætter sit procesreglement. Reglementet kræver Rådets godkendelse med kvalificeret flertal.

Artikel 224

Antallet af dommere ved Retten i Første Instans fastsættes i Domstolens statut. Det kan i statutten bestemmes, at Retten bistås af generaladvokater.

Til medlemmer af Retten i Første Instans vælges personer, hvis uafhængighed og evne til at varetage de højeste retslige funktioner er uomtvistelig; de udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje år. Afgående medlemmer kan genudnævnes.

Dommerne vælger af deres midte for et tidsrum af tre år præsidenten for Retten i Første Instans og formændene for Rettens afdelinger. Rettens præsident og formændene for Rettens afdelinger kan genvælges.

Retten i Første Instans udnævner sin justitssekretær og træffer bestemmelse om hans stilling.

Retten i Første Instans fastsætter sit procesreglement i forståelse med Domstolen. Reglementet skal godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.

Medmindre andet er fastsat i Domstolens statut, finder denne traktats bestemmelser om Domstolen og bestemmelserne i protokollen vedrørende statutten for Domstolen anvendelse på Retten i Første Instans.

 

Artikel 225

1. Retten i Første Instans har kompetence til som første instans at træffe afgørelse i de sager, der er omhandlet i artikel 230, 232, 235, 236 og 238, bortset fra sager, der hører under en retsafdeling, eller sager, der i henhold til statutten pådømmes af Domstolen. Det kan fastsættes i statutten, at Retten i Første Instans har kompetence til at træffe afgørelse i andre arter af sager.

De afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans i medfør af dette stykke, kan appelleres til Domstolen, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål, på de betingelser og med de begrænsninger, der fastsættes i statutten.

2. Retten i Første Instans har kompetence til at træffe afgørelse om klager, der indbringes vedrørende retsafdelingernes afgørelser.

Hvis dette er fastsat i afgørelsen om oprettelse af retsafdelingen, kan de afgørelser, der træffes af Retten i Første Instans i medfør af dette stykke, på de betingelser og med de begrænsninger, der fastsættes i Domstolens statut, undtagelsesvis appelleres til Domstolen, hvis sagen rejser et vigtigt institutionelt spørgsmål, eller der er alvorlig risiko for, at den anfægter enheden eller sammenhængen i f&a elig;llesskabsretten.

3. Retten i Første Instans har kompetence til at afgøre præjudicielle spørgsmål, som forelægges den i medfør af artikel 234, på områder, der fastlægges i statutten. Præjudicielle spørgsmål, der rejser et meget vigtigt spørgsmål vedrørende fortolkningen af traktaten, henhører dog under Domstolens kompetence.

Præjudicielle spørgsmål indbringes for Domstolen af en ret i en af medlemsstaterne. Domstolens præsident henviser en sag til Retten i Første Instans, hvis sagen henhører under dennes kompetence i medfør af dette stykke.

Hvis Retten i Første Instans finder, at sagen kræver en principafgørelse, der kan anfægte enheden og sammenhængen i fællesskabsretten, kan den henvise sagen til Domstolen, så denne kan træffe afgørelse.

Artikel 225a

Rådet kan med enstemmighed efter forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Domstolen eller på begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen oprette retsafdelinger, der som første instans skal træffe afgørelse i visse arter af sager inden for bestemte områder.

I afgørelsen om at oprette en retsafdeling fastsættes bestemmelserne om sammensætningen af afdelingen samt omfanget af dens beføjelser.

Retsafdelingernes afgørelser kan appelleres til Retten i Første Instans, dog kun for så vidt angår retsspørgsmål samt faktiske spørgsmål, hvis dette er fastsat i afgørelsen om oprettelse af afdelingen.

Til medlemmer af retsafdelingerne vælges personer, hvis uafhængighed og evne til at varetage retslige funktioner er uomtvistelig. De udnævnes af Rådet med enstemmighed.

Retsafdelingerne fastsætter deres procesreglement i forståelse med Domstolen. Reglementet skal godkendes af Rådet med kvalificeret flertal.

Medmindre andet er fastsat i afgørelsen om oprettelse af retsafdelingen, finder denne traktats bestemmelser om Domstolen og bestemmelserne i Domstolens statut anvendelse på retsafdelingerne.

Artikel 245

Domstolens statut fastsættes i en særlig protokol.

Rådet kan med enstemmighed på begæring af Domstolen og efter høring af Europa-Parlamentet og Kommissionen eller på begæring af Kommissionen efter høring af Europa-Parlamentet og Domstolen ændre bestemmelserne i statutten, bortset fra afsnit I heri.

Artikel 290

Med forbehold af de i Domstolens statut fastsatte bestemmelser fastlægger Rådet med enstemmighed den ordning, der skal gælde for Fællesskabets institutioner på det sproglige område.

 

 

________________________