Rådsmøde arbejds- og socialministre 13/3 00 Samlenotat

Finansministeriet bemærker, at der i tjenestemandslovgivningen og i de statslige overenskomster og aftaler anvendes alderskriterier. Finansministeriet bemærker, at undtagelsesbestemmelserne i udkastets art. 5 vil betyde en del fortolkningsspørgsmål i forhold til gældende regler. Finansministeriet finder behov for en nærmere vurdering af rækkevidden af direktivets forbud mod diskrimination på grund af alder, herunder direktivet s undtagelsesbestemmelse i art. 5, forinden endelig holdning kan fastlægges.

Med hensyn til direktivforslagets forbud mod diskriminering på grund af handicap er Finansministeriet principielt enig i forslagets beskyttelseshensyn. Finansministeriet finder imidlertid at rækkevidden af det foreliggende forslag er usikker, bl.a. fordi handicap ikke er defineret.

Efter Finansministeriets opfattelse bør det så vidt muligt undgås at fravige de almindelige danske bevisbyrderegler.

Forslaget er forelagt Europa-Udvalget til orientering den 26. november 1999 forud for rådsmødet den 29. november 1999. 2 grundnotater om direktivforslagene fremsendes samtidig med dette notat.

Det skønnes, at der vil være behov for ændring af Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Der vil i forskelsbehandlingsloven eller i særskilte love skulle indarbejdes diskriminationsværnsbestemmelser om alder og handicap.

Der vil i forskelsbehandlingsloven skulle indsættes en regel om delt bevisbyrde og en regel om beskyttelse af lønmodtageren, hvis arbejdsgiveren afskediger eller på anden måde behandler lønmodtageren ufordelagtigt, efter at lønmodtageren har klaget over forskelsbehandling (repressalier).

Det vurderes, at der i dansk ret eksisterer den nødvendige klageadgang, jf. art. 8, stk. 2 i Arbejdsmarkedsdirektivet og art. 7 stk. 2 i Racedirektivet om organisationers m.v. ret til at indgive klage.

For så vidt angår alderskravene er det uklart, om man vil kunne opretholde alderskravene på henholdsvis 18 år og 30 år i funktionærlovens § 2 b, stk. 1, om krav på godtgørelse ved opsigelse.

Bestemmelserne i art. 5 b og c omhandler efter deres indhold alene fastsættelsen af minimumsgrænser for ret til udbetaling af pension, men da listen ikke er udtømmende, er det uklart om man kan opretholde aldersbegrænsningen på 16 år for indtræden i ATP-ordningen (ATP-lovens § 2) og aldersbegrænsningen i tjenestemandspensionslovgivningen på 25 år (§ 4) samt aldersbegrænsninger i forskellige overenskomstbaserede arbejdsmark edspensioner.

Direktivforslagene vil medføre højere beskyttelsesniveau for personer, der udsættes for diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

Det er ikke muligt at give et skøn over statsfinansielle konsekvenser af forslaget.

Det er ikke muligt at give et skøn over de Samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.

Nyt notat

A. Formandskabets papir "Beskæftigelse, økonomiske reformer og social samhørighed - på vej mod et Europa præget af innovation og viden".

B. Kommissionens meddelelse "Fællesskabspolitikker til gavn for beskæftigelsen (art. 172).

C. Kommissionens meddelelse om social integration - "Et Europa for alle".

D. Kommissionens meddelelse "Strategier for beskæftigelsen i informationssamfundet", KOM (2000) 48.

E. Orientering ved Kommissionen om første rapport om status for den sociale situation i Europa.

I henhold til Konklusionerne fra DER i Køln afholdes et ekstraordinært Europæisk Råd i Lissabon den 23.-24. marts 2000 under temaet "Beskæftigelse, økonomiske reformer og social samhørighed - hen mod et Europa kendetegnet ved innovation og viden.

På rådsmødet den 13. marts er der lagt op til en drøftelse af arbejds- og socialministrenes bidrag til DER i Lissabon. Drøftelsen vil ske på baggrund af ovennævnte dokumenter, antageligt først og fremmest det portugisiske formandsskabs papir.

A. Formandskabets papir "Beskæftigelse, økonomiske reformer og social samhørighed - på vej mod et Europa præget af innovation og viden", 5256/00.

Det portugisiske formandskabs papir er oversendt til Folketingets Europaudvalget den 20. januar 2000.

Papiret lægger op til, at der skal fastlægges et nyt strategisk mål for de næste 10 år: På verdensplan at gøre Den Europæiske Union til et mere dynamisk og konkurrencedygtigt økonomisk område, der bygger på innovation og viden, og som kan højne niveauet for økonomisk vækst, med øget og bedre beskæftigelse og med øget social samhørighed. Målsætningen angives at v&a elig;re en bæredygtig gennemsnitlig årlig vækst på mindst 3 pct.

Det anføres, at der er ved at ske et paradigmeskifte, idet Europa er på vej mod en økonomi og et samfund præget af innovation og viden. De aktuelle forbedrede økonomiske konjunkturer gør ifølge papiret tidspunktet passende til at gå i gang med de nødvendige reformer. Papiret opremser et række mere eller mindre konkrete anbefalinger til DER i Lissabon. I det følgende beskrives nogle vigtige punkter i papiret med s&ael ig;rligt vægt på de punkter, der vedrører social- og arbejdsministrenes område.

En økonomisk og social strategi til at forny grundlaget for vækst i Europa skal kombinere de makroøkonomiske politikker, de økonomiske reformer og strukturpolitikkerne, de aktive beskæftigelsespolitikker og moderniseringen af den sociale beskyttelse. Der lægges op til, at de eksisterende processer på europæisk plan til at udvikle ovennævnte politikker (Luxembourg-, Køln- og Cardiff-processerne) skal samordnes under hensyn til et nyt strategisk mål.

Papiret anbefaler udviklingen af en EU-politik for informations- og vidensamfundet. Der skal tilskyndes til innovation i produkter og tjenesteydelser med mere videnindhold, informationsteknologi skal udbredes i virksomhederne og i uddannelsessystemet, arbejdstagernes IT-færdigheder skal forbedres, og de offentlige tjenester skal moderniseres med udnyttelse af informationsteknologi.

Det anbefales, at DER i Lissabon fastlægger uddannelsespolitikkernes bidrag til beskæftigelsespolitikkerne inden for Luxembourg-processen. Det anbefales videre, at DER på grundlag af Kommissionens meddelelse om et europæisk område for forskning fastlægger de europæiske mål på mellemlangt sigt om europæiske støtteforanstaltninger inden for viden- og teknologiområdet (V&T) og fastlægger samordningsmetoder fo r nationale V&T-politikker.

Vedr. økonomiske reformer anbefales det bl.a., at der vedtages en åben samordningsmetode med henblik på at fremskynde Cardiff-processen, således at der udarbejdes en benchmarking omkring god praksis med hensyn til prioriterer, der er opstillet på europæisk plan, og under hensyn til de initiativer, som Europa-Kommissionen har iværksat, f.eks. handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, handlingsplanen for risikovillig kapital, forslaget vedr& oslash;rende det europæiske patent og initiativerne vedrørende politikken for virksomhedsstøtte.

Der anbefales en reform af den europæiske sociale model. Det anføres, at det er nødvendigt at vedtage en positiv strategi, som øger beskæftigelsen og skaber beskæftigelsesmuligheder for alle, og som kombinerer principper som initiativ, ansvar, social retfærdighed og solidaritet. Der anbefales en styrkelse af de aktive beskæftigelsespolitikkers rolle, en modernisering af den sociale sikring ved at konsolidere støttegrundlaget samt e n effektivisering af politikken for bekæmpelse af social udstødelse.

Vedr. styrkelsen af de aktive beskæftigelsespolitikker foreslår papiret, at DER fastlægger retningslinier for midtvejsvurderingen af Luxembourg-processen. Ifølge papiret bør hovedvægten lægges på 1) en effektivisering af de aktive arbejdsmarkedspolitikker med hensyn til beskæftigelsesegnethed, 2) skabelse af større synergi mellem tilpasningsevne og livslang uddannelse og erhvervsuddannelse, 3) øget beskæftigelse i nden for tjenesteydelser ved at lette iværksætterinitiativer og nedbringe de indirekte lønomkostninger for de mindst kvalificerede arbejdstagere m.v. samt 4) at udvikle integrationen af princippet om lige muligheder, med særlig vægt på alle de aspekter, der er medvirkende til at skabe harmoni mellem arbejdslivet og familielivet.

Om moderniseringen af den social beskyttelse ved at konsolidere støttegrundlaget anføres det bl.a., at beskæftigelsesegnetheden og tilpasningsevnen skal forbedres gennem livslang uddannelse, de aktive arbejdsmarkedspolitikker skal effektiviseres, skatte- og afgiftssystemerne skal moderniseres, så det kan betale sig at arbejde, tidlig udtræden af arbejdsmarkedet skal hindres, og der skal indføres en fleksibel fordeling af arbejdstiden for at skabe et harmonisk forhold mellem arbejdsliv og familieliv. DER i Lissabon anbefales at stadfæste nedsættelsen af en gruppe på højt plan med henblik på modernisering af den social beskyttelse og fastlægge prioriteterne for dens arbejde med vægt på gennemførelsen af en sonderende undersøgelse af, om pensionssystemet vil være holdbart i 2010-2020. Videre anbefales DER at fastlægge, hvordan medlemsstaterne skal samarbejde og udveksle god praksi s og at anmode Europa-Kommissionen om at udarbejde de nødvendige procedurer med henblik på at styrke systemerne vedrørende information om social beskyttelse.

Inden for området "styrket bekæmpelse af social udstødelse" anfbefales DER på grundlag af rapporten om den sociale situation og Europa-Kommissionens meddelelse om et Europa for alle at fastlægge en åben samordningsmetode til fremme af social integration. Det anbefales, at der udarbejdes programmer for de grupper, der er hårdest ramt af udstødelse, og hvor topprioriteten skal være at udrydde fattigdom blandt børn inden 2010. De t anbefales videre at fastlægge en ramme med indikatorer for overvågning af den sociale situation, så der kan fastsættes politiske mål på baggrund af erfaringerne i de forskellige medlemsstater.

Papiret anfører om de makroøkonomiske politikker, at der skal sikres et policy mix, der stimulerer væksten og beskæftigelsen, og samtidig skal der sikres makroøkonomisk stabilitet og konsolidering af euroen. Ifølge papiret gælder det om som led i stabilitets- og vækstpagten at stimulere væksten og overgangen til en innovations- og videnbaseret økonomi, hvilket forudsætter, at strukturpolitikkerne og -reformerne tildele s en større rolle.

I afsnittet "metoder til at sikre en europæiske dimension" gøres der mere generelt rede for, hvorledes man på europæisk plan skal samordne politikker og fastlægge strategiske retningslinier på forskellige områder, der helt eller delvist er underlagt national regulering (beskæftigelse, social sikring m.v.). Det anføres, at graden af samordning afhænger af, hvilke emner der er tale om, og i hvert enkelt tilfælde også af nærhedsprincippet. Der opstilles en model med forskellige trin, der er inspireret af beskæftigelsesstrategien med fælles retningsliner og nationale handlingsplaner m.v.

Endelig gentager papiret, at der kræves et bedre sammenhæng mellem Køln-, Cardiff- og Luxembourg-processerne. Det anføres, at det i betragtning af de forskellige subsidiaritetsniveauer og rådssammensætninger er berettiget at bevare processerne som særskilte, men at tiden er inde til at forbedre samordningen af dem og deres synergi. DER i Lissabon skal bygge videre på de konklusioner, der blev vedtaget af DER i Helsingfors, således at de overordnede retningslinier for de økonomiske politikker får styrket deres karakter af rammedokument.

B. Kommissionens meddelelse "Fællesskabspolitikker til gavn for beskæftigelsen (art. 172).

Dokumentet foreligger endnu ikke.

C. Kommissionens meddelelse om social integration - "Et Europa for alle".

Dokumentet foreligger endnu ikke.

D. Kommissionens meddelelse "Strategier for beskæftigelsen i informationssamfundet", KOM (2000) 48.

I meddelelsens indledning anføres det, at på det særlige beskæftigelsestopmøde i Luxembourg i november 1997 lagde stats- og regeringscheferne stor vægt på informationssamfundets potentielle betydning for beskæftigelsen. På DER i Wien i december 1998 blev der nedsat en ekspertgruppe, hvor medlemsstater udvekslede nationale strategier for informationssamfundet. Endvidere omfattede de nationale handlingsplaner for beskæftigelsen 1 999 en indsats for informationssamfundet.

I lyset af informationssamfundets hastige udvikling udvider Kommissionens meddelelse perspektivet fra jobmuligheder til beskæftigelsesstrategier med udgangspunkt i medlemsstaternes vellykkede initiativer (optimal praksis), og den understreger den stærke sammenhæng mellem en forbedret europæisk reaktion på informationssamfundet og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i Europa. Der en opstilles en strategi i form af henstillinger inden for hovedomr&ar ing;derne undervisning, beskæftigelse, offentlige tjenester og virksomhederne. Der opstilles tidsplan for alle henstillinger, og der opstilles indikatorer for, hvorledes man kan se, om målet henstillingerne opfyldes.

Om undervisning anføres det, at dagens uddannelsessystem skal forberede de studerende til en virkelighed, hvor mobiltelefoner, PC'er, internet m.v. er allestedsnærværende. Det betyder, at de studerende skal have adgang til den nyeste hardware of software, og at de skal lære at bruge teknologien og bruge teknologien til at lære. Det henstilles, at undervisernes uddannelse og support forbedres, og der skal indføres nytænkning i undervisningssystem ets strategi. Det henstilles, at alle skoler tilsluttes internettet, at multimedieegenskaberne forbedres på skolernes PC'er, at alle undervisere skal have informationssamfunds(IS-)kvalifikationer, at evnen til at integrere IS-værktøjer i undervisningen skal udvikles, at integrationen af IS-værktøjer i undervisningen gennem offentlige/private partnerskaber skal støttes, samt at indholdsudviklende netvært i uddannelsessektoren skal støttes.

Vedr. beskæftigelsen anføres det, at den teknologiske udvikling og globaliseringen stiller nye krav til organiseringen af arbejdet og til arbejdstagernes kvalifikationer. Det henstilles, at alle arbejdstagere skal have mulighed for at erhverve IS-kvalifikationer, at der udarbejdes rammeaftaler m.v. for distancearbejde, at der optages flere studerende på IT-uddannelser på universitetsniveau og i den forbindelse bevarer kønsbalancen, at man fremmer mellemlang e IT-kurser og gør brug af erhvervslivets certificerede uddannelsesinitiativer, samt at standarder for brugervenligt udstyr skal forbedre de handicappedes beskæftigelsesegnethed.

Om offentlige tjenester anføres det, at den såkaldte E-administration kan overvinde tids- og afstandsmæssige forhindringer og give borgerne adgang til offentlige oplysninger og tjenesteydelser, når og hvor de ønsker dem, og i en tilgængelig form. Meddelelsen anbefaler, at man prioriterer adgangen til offentlige informationer, online-transaktioner med forvaltninger m.v. Det henstilles, at der oprettes en brugervenlig hjemmeside for borgerne (www.Danmar k.dk nævnes som optimal praksis), at der gives elektronisk adgang til offentlige tjenester, at der åbnes rådgivningskontorer for erhvervslivet, samt at der sikres offentligt tilgængelig internetadgang og tilbydes IS-kurser i alle lokalsamfund.

Endelig anføre det vedr. virksomheden i informationssamfundet, at der vil opstå nye muligheder for nye virksomheder, og at der er behov for iværksættere. Det henstilles, at iværksætterviljen fremmes gennem finanspolitikken samt ved belønning af risikovillige investeringer, at samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningen styrkes, at offentlige programmer skal gøre mainstreaming til en integreret bestanddel af SMV'ers IS-behov, samt at d er skal oplyses om optimal praksis og virksomhedernes benchmark-brug af informations- og kommunikationsteknologi.

E. Kommissionen første rapport om status for den sociale situation i Europa.

Dokumentet foreligger endnu ikke.

Arbejdsmarkedslovgivningen generelt.

En større grad af samordning af medlemslandenes forskellige politikker, herunder beskæftigelses- og socialpolitikkerne, giver nogle gevinster, der ikke kan opnås, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Det understreges i formandsskabets papir, at graden af samordning afhænger af emnet, hvilket er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

De 2 dokumenter, der har været til rådighed, har været sendt til skriftlig høring i EF-Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er indkommet svar fra Landsorganisationen i Danmark, Sammenslutningen Af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finansministeriet og Ligestillingsrådet. Dansk Arbejdsgiverforening har meddelt, at de svarer senere.