Rådsmøde økonomi- og finansministre 13/3 2000 Samlenotat

4. Lovgivning, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

5. Nærheds- og proportionalitetsprincippet.

6. Tidligere forelæggelser.

UDENRIGSMINISTERIET N.1, j.nr. 400.D.9-0-1998
Nordgruppen 2 bilag

Bidrag til aktuelt notat for rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 13. marts 2000: Decharge 1998 - Revisionsrettens årsberetning og særberetninger.

På rådsmødet forventes vedtaget henstilling til Europa-Parlamentet om at give decharge til Kommissionen for 1998-budgettet på baggrund af Revisionsrettens årsberetning for 1998 samt Revisionsrettens særberetninger, jfr. TEF art. 276. Kommissionen forventer endvidere at præsentere en handlingsplan for forbedring af finanskontrollen i lyset af Revisionsrettens bemærkninger. Henstillingen afspejler Kommissionens reformstrategi og herunder især de konkrete forslag vedrørende styrkelse af finanskontrol og bekæmpelse af svig. Disse omfatter bl.a. styrkelse af Kommissionens kontrolprocedurer og opstramning af de interne forretningsgange, herunder decentralisering af finanskontrollen, oprettelse af en uafhængig, central intern revisionstjeneste, etablering af en central finanstjeneste, samt styrkelse af finansforvaltningen og kontrol i de enkelte generaldirektorater.

Årsberetningen indeholder dels Revisionsrettens beretning om aktiviteterne i forbindelse med det almindelige budget og den 6., 7. og 8. Europæiske Udviklingsfond, dels en revisionserklæring om regnskabets rigtighed og lovformelighed. Revisionsretten har i lighed med praksis for regnskabsåret 1997 valgt at offentliggøre resultaterne af revisioner vedrørende specifikke emner i en række særberetninger, som årsberetningen såled es skal ses i sammenhæng med.

Revisionsretten anfører, at regnskabet for 1998 i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU's indtægter og udgifter og den finansielle stilling. Revisionsretten påpeger dog en række svagheder i såvel Kommissionens som medlemslandenes forvaltning af EU-midlerne.

Revisionsretten understreger, at der er svagheder i regnskabssystemerne, der medfører, at regnskabsoplysningerne i nogle tilfælde er ukorrekte eller ufuldstændige. Dette medfører et så væsentligt antal substansfejl (dvs. fejl, der har

direkte betydning for de udbetalte beløb) og formelle fejl, at Retten heller ikke i år kan afgive en erklæring om, at de transaktioner, der ligger til grund for Kommissionens betalinger, er lovlige og formelt rigtige. Revisionsretten bemærker, at der procentvis var lige så mange substansfejl i 1998 som i de foregående år.

I den del af årsberetningen, der vedrører budgettets finansiering, anfører Revisionsretten, at revisionsresultaterne fsva. det traditionelle egne indtægter generelt var tilfredsstillende . Dog var de særskilte regnskaber, medlemslandene fører, behæftet med væsentlige fejl, som bevirker, at de samlede fordringer ikke er opført med det rigtige beløb på den konsoliderede balance. Fsva. moms-indtægterne bemærker Revisionsretten, at det er medlemslandenes opgave at sikre effektiv inkassering i overensstemmelse med lovgivningen og inden for de fastsatte frister. Revisionsretten bemærker i denne forbindelse, at Kommissionen erkender, at forskelle i fortolkning og anvendelse af de fælles momsregler på nuværende tidspunkt bevirker, at moms-ordningen ikke er neutral, og at det gør forholdene særdeles komplekse.

Hvad angår den fælles landbrugspolitik bemærker Revisionsretten, at regnskabet for EUGFL, Garantisektionen, generelt er rigtigt. Retten konstaterer dog, at de underliggende transaktioner igen er behæftet med for mange substansfejl, som indvirker på lovligheden og på de udbetalte beløb. Revisionsretten konstaterer endvidere, at der er formelle fejl i mere end hver syvende transaktion.

På strukturfondsområdet bemærker Revisionsretten, at mange foranstaltninger var finansieret på betingelser, der ikke var i overensstemmelse med principperne og procedurerne for Fællesskabets politikker samt at de foranstaltninger, der er iværksat for at råde bod på dette, ikke har været særlig effektive.

Hvad angår bistand til tredjelande bemærker Revisionsretten, at regnskabet er ufuldstændigt og dermed ikke rigtigt, og at Kommissionens analyse af den økonomiske forvaltninger i den foreliggende form hverken er anvendelig eller fuldstændig. Revisionsretten bemærker endvidere, at ordningen for teknisk og administrativ bistand til programmer trods de bebudede reformer stadig er kompleks og uigennemskuelig, navnlig i forbindelse med bistand til østlandene. De g&aeli g;ldende bestemmelser for ordningen er så vage, at de ikke giver sikkerhed for, at udgifterne holdes inden for de beløbsrammer, budgetmyndigheden har fastlagt. I 1998 er der ikke aflagt korrekt regnskab for ordningen.

Det er et generelt kritikpunkt fra Revisionsrettens side, at Kommissionen i alt for høj grad anser udnyttelsesgraden af bevillingerne for at være den væsentligste indikator for målopfyldelse. Retten opfordrer således Kommissionen til at fokusere mere på egentlig mål- og resultatstyring af EU's aktiviteter og ressourceforbrug.
Fsva. Danmark har Revisionsretten ikke fundet anledning til bemærkninger i sager af større omfang. Dog nævnes Danmark i forbindelse med Kommissionens håndtering af Rettens tidligere revision af eksport af feta fra Danmark, ligesom Retten har bemærkninger til de danske procedurer for uddelegering af ansvar i forbindelse med udbetaling af landbrugsstøtte. Fsva. Feta-sagen har Revisionsretten dog bemærket, at det beløb, Kommissionen har udelukket som fø lge af resultaterne af Rettens revision af eksport af Feta fra Danmark, ikke er stort nok. Rettens bemærkninger vedrørte de danske myndigheders beslutning om ikke at tage hensyn til resultaterne af nationale laboratorieanalyser af bl.a. vand- og fedtindholdet i Fetaost i perioden 1990-1994. Mht. udbetaling af landbrugsstøtte pågår der en drøftelse med Kommissionen om anvendelsen af EU-direktoratets interne revisionstjeneste. Fødevareministeriet har på den baggrund udbudt attesteringsopgaven i licitation med henblik på at sikre en ekstern revision.

Kommissionen venter at præsentere en handlingsplan for forbedring af finanskontrollen i lyset af Revisionsrettens bemærkninger, hvor Kommissionen sektor for sektor gennemgår planer for opfølgning på Rettens anbefalinger med henblik på at reducere den høje fejlmargin og opnå positiv decharge. Ca. 80% af EU's udgifter afholdes i forbindelse med den fælles landbrugspolitik (EUGFL, Garantifonden) samt strukturfondsmidlerne. Kommissionen anfører, at da disse midler hovedsageligt udbetales af medlemsstaterne vil en stor del af opfølgningen på Rettens bemærkninger omfatte øget fokus på kontrolprocedurer i forhold til medlemsstaternes forvaltning af EU-midlerne.

Vedtagelsen af henstilling om decharge har ingen umiddelbare statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Dechargeproceduren udgør en integreret del af EU's finansielle bestemmelser og nærhedsprincippet vurderes på den baggrund ikke at have betydning for sagen.

Rigsrevisionen er i henhold til Traktaten samarbejdspartner for Den Europæiske Revisionsret i Danmark. Dette indebærer, at Rigsrevisionen altid deltager i Rettens revisionsbesøg, når de gennemføres i Danmark, ligesom al korrespondance og kontakt i øvrigt med Den Europæiske Revisionsret sker med og gennem Rigsrevisionen. Rigsrevisoren har på den baggrund udarbejdet et notat om årsberetningen til statsrevisorerne (vedlagt).

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen forud for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 29. november 1999.