Status på informationsteknologi og telekommunikationsområdet under portugisisk formandskab
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 650)
forskningsministerråd
(Offentligt)
|
|
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
29. februar 2000 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Forskningsministeriets notat vedrørende status over resultaterne på informationsteknologi- og telekommunikationsområdet under det finske EU-formandskab i 2. halvår af 1999, samt oversigt over kommende initiativer under det portugisiske EU-formandskab i 1. halvår 2000.
|
Status over resultaterne på informationsteknologi- og telekommunikationsområdet under det finske EU-formandskab i 2. halvår af 1999, samt oversigt over kommende initiativer under det portugisiske EU-formandskab i 1. halvår af 2000 |
Forskningsministeriet10. februar 2000 Internationalt sekretariat for IT og teleJ.nr. IST 6293FSKT 0074 |
A. Resultater under det finske EU-formandskab i 2. halvår af 1999
Vedtagelse af direktiv om elektroniske signaturer
Kommissionen og Europa Parlamentets direktiv om en fælles europæisk ramme for elektroniske signaturer - KOM (98) 297 og (99)195
På Rådsmødet den 30. november 1999 blev direktivforslaget endeligt vedtaget af Rådet.
Direktivet sigter mod at etablere en fælles europæisk ramme for, at man kan foretage juridisk bindende dispositioner via åbne net (som for eksempel Internet), uden at afsender og modtager først skal aftale, hvordan man gør. Brug af elektronisk kommunikation til bindende juridiske dispositioner forudsætter, at der kan kommunikeres med sikkerhed for afsenders identitet og for, at indholdet ikke er blevet ændret.
Hovedformålet med direktivet er at lette anvendelsen af elektroniske signaturer samt at medvirke til deres juridiske anerkendelse. Direktivet tilvejebringer en ramme for elektroniske signaturer, og de tilknyttede certificeringstjenester m.v. med henblik på at sikre det indre markeds funktion.
Direktivet skaber en fællesskabsramme for, hvilke retsvirkninger der skal tillægges elektroniske signaturer. Der fastlægges endvidere en række kvalitets- og sikkerhedsmæssige fællesskabskrav til elektroniske signaturer for så vidt angår det, der i direktivet betegnes som "kvalificerede certifikater".
Forslaget indeholder en regulering af de udbydere, der udbyder disse kvalificerede certifikater. Kravene stilles både til selve certifikaterne og til udbyderne. Ansvarsforholdene for udbyderne af kvalificerede certifikater er reguleret i forslaget. Udbyderen pålægges ansvaret for at påvise, at der ikke sker fejl (culpa-ansvar med omvendt bevisbyrde).
Endelig forpligter direktivet medlemsstaterne til at føre tilsyn med udbyderne af kvalificerede certifikater. Der åbnes mulighed for, at medlemsstaterne kan overlade etableringen af et sådant system til markedsaktørerne i form af selvregulering.
En fælles europæisk regulering af elektroniske signaturer er et væsentligt fremskridt for elektronisk handel og kommunikation.
Direktivforslagets anvendelsesområde er elektroniske signaturer. Der lægges således vægt på, at direktivet ikke alene skal omfatte digitale signaturer.
Den fremtidige regulatoriske ramme på telekommunikationsområdet (1999 review'et)
Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tilhørende tjenester - Revurdering af kommunikationslovgivningen i 1999 - KOM (99)539
Under hovedoverskriften "1999-review'et" vil der over de næste 2-3 år blive foretaget en vurdering af, hvordan den gældende EU-teleregu-lering kan ændres, så den dels bliver simplere og mere overskuelig, dels tager højde for den teknologiske udvikling og for sammensmeltningen (konvergensen) af førhen adskilte tjenester indenfor telekommunikation, radio-tv og IT. Der er altså tale om at undersøge, om den eksisterende EU-regulering og så fremover er hensigtsmæssig og tilstrækkelig.
Kommissionen offentliggjorde i november 1999 en meddelelse om 1999-review'et. Meddelelsen blev præsenteret ved Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999, hvor Rådet vedtog et sæt generelle Rådskonklusioner, hvori det bl.a. anføres, at revisionen af lovgivningen bør konsolidere og forenkle den nuværende lovgivning samtidig med, at en vis sektorspecifik regulering fastholdes. Der opfordres til en øget anvendelse af ko nkurrencelovens principper og fokus på opfyldelse af samfundsmæssige mål. Kommissionen opfordres bl.a. til at forelægge resultaterne af den offentlige høring i god tid med henblik på en drøftelse ved næste Rådsmøde for telekommunikation.
Femte implementeringsrapport
Kommissionens meddelelse om femte rapport om gennemførelsen af EU's lovpakke for telesektoren - KOM (99)537
Kommissionen udsendte i november 1999 en meddelelse om den femte implementeringsrapport om medlemsstaternes gennemførelse af EUs teleregulering.
Rapporten fokuserer på markedsudvikling, konkurrenceudvikling og regulatoriske principper. Rapporten gennemgår ikke kun den formelle gennemførelse af EU-regelsættet i de enkelte medlemsstater, men også den faktiske konkurrencesituation i de enkelte medlemsstater ud fra forskellige parametre. Kommissionens implementeringsrapporter har efterhånden fået status af en karakterbog over medlemsstaternes fremskridt og hovedkonklusionen i meddelelsen er, at det går fremad. Meddelelsen kommer dog også med en række forslag til forbedringer, som kan indføres under 99-review'et.
Resultater af den offentlige høring over frekvensgrønbogen
Kommissionens meddelelse om næste skridt i frekvenspolitikken - resultater af den offentlige høring over frekvensgrønbogen - KOM (98) 538
Kommissionen offentliggjorde i november en meddelelse om resultaterne af den offentlige høring over frekvensgrønbogen.
Frekvensgrønbogens formål er at belyse, om der er et behov for at gennemføre en generel EU-politik på radiofrekvensområdet. Grønbogen blev præsenteret på Rådsmødet (telekommunikation) den 27. november 1998, og der var en kort drøftelse af grønbogen på Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999. Kommissionen giver i grønbogen udtryk for, at Fællesskabet (dvs. Kommissionen) b& oslash;r have en mere central rolle i fastlæggelsen af frekvenspolitikken - ikke mindst i forhold til den internationale koordinering i ITU (Den Internationale Teleunion) og CEPT (en sammenslutning af europæiske post- og teleadministrationer).
Grønbogen stiller en række spørgsmål vedrørende åbenhed og gennemsigtighed i frekvenspolitik, fastsættelse af kriterier til brug for frekvensharmonisering og behov for indførelse af retsmidler til sikring af harmoniseringen, krav til frekvensplanlægning, handel med frekvenser og relationen til de internationale radiokommunikationsorganisationer.
Den danske regering afgav den 9. april 1999 et høringssvar til Kommissionen. I høringssvaret angives det bl.a., at Danmark støtter, at Kommissionen på en case by case basis og med udgangspunkt i EU's politik og målsætninger tager initiativ til evt. regulering eller andre tiltag på frekvensområdet. Endvidere har Folketinget afgivet et høringssvar til Kommissionen.
Kommissionen forventes i marts 2000 at følge meddelelsen op med konkrete forslag til EU-initiativer, som vil indgå under 99-review'et. Sagen blev kort drøftet på Rådsmøde (telekommunikation) den 30. november 1999.
Fremtidens Informationssamfund: Håndtering af udfordringerne
Globaliseringen af Informationssamfundet: Reaktion til GBD
Nye kommunikationsnetværk er i deres natur globale. Den elektroniske markedsplads er uden grænser, og tjenester vil i stigende grad blive udbudt globalt. En national eller regional regulering vil derfor i sagens natur ikke være tilstrækkelig. Kommissionen pegede således allerede med sin meddelelse af 4. februar 1998 om globalisering og informationssamfundet på behovet for at finde løsninger på globalt plan.
Kommissionen har i samarbejde med Rådet etableret en dialog med internetindustrien på globalt plan i form af Global Business Dialogue (GBD). Målet er at få industriens bud på, hvorledes de globale udfordringer i forbindelse med informationssamfundet bør håndteres.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november orienterede Kommissionen om den seneste udvikling i arbejdet i GBD. (GBD er et forum bestående af større virksomheder). Formandskabet havde med henblik på en åben debat på Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999 fremlagt en kort note vedrørende fremtidens informationssamfund.
Arbejdet i GBD blev udmøntet i form af en række anbefalinger på en konference i Paris den 13. september 1999. Anbefalingerne omfatter følgende 9 forskellige områder med relevans for informationssamfundet: autentifikation/sikkerhed i elektronisk kommunikation, forbrugertillid, indhold og kommerciel kommunikation (herunder markedsføring), infrastruktur, intellektuel ejendomsret, jurisdiktion, ansvarsregler, databeskyttelse samt skatter og afgifter. P&a ring; konferencen var konklusionen, at GBD i løbet af de næste 6 måneder vil søge at få tilbagemeldinger på GBD's anbefalinger fra offentlige myndigheder og organisationer. GBD vil oprette arbejdsgrupper, som vil udvikle nye politiske initiativer og overvåge udviklingen, og afholde en ny konference i GBD i september 2000.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999 blev der gennemført en åben debat, hvor Rådet især fokuserede på, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem regulering og selvregulering, og at der skal ses nærmere på forskellige varianter af selvregulering. Medlemsstaterne understregede generelt, at især de små og mellemstore virksomheder skal hjælpes i brugen af e-handel, og at det er centralt at beskytte forbrugerne.
Kommissionen vil på Rådsmødet (telekommunikation) den 2. maj 2000 på ny orientere om sagen.
Markedsudviklingen for digitalt tv i EU
Kommissionen og Europa Parlamentets direktiv om standarder for transmission af tv-signaler - KOM (95)47
Den 24. oktober 1995 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 95/47/EF om standarder for transmission af tv-signaler. Direktivets formål var at etablere en ramme for den første fase af udviklingen af nye digitale tv-tjenester. Direktivet indeholder en forpligtelse for Kommissionen til løbende at følge medlemsstaternes implementering og desuden vurdere direktivets anvendelighed.
Ifølge direktivet er Kommissionen forpligtet til at rapportere til Rådet herom inden 1. juli 1997 og derefter hvert 2. år. Kommissionens første rapportering fandt imidlertid først sted 10. november 1999 i form af en meddelelse, KOM (99)540. Årsagen er dels, at udbredelsen af digitalt tv har været længere om at slå igennem på markedet end forventet, og dels en afventning af grønbøgerne for frekvens og konvergens.
Kommissionen anfører i meddelelsen, at ændringer af direktivet passende kan ske inden for rammerne af den samlede revision af EU's kommunikationslovgivning (1999-review'et).
Meddelelsen blev præsenteret på Rådsmøde (telekommunikation) den 30. november 1999.
År 2000 (computer)-problemet
Sagen vedrører de computerproblemer, som frygtedes at kunne opstå ved årtusindskiftet.
Punktet har været et fast punkt på Rådsmøderne (telekommunikation) siden foråret 1997. Sagen har endvidere været drøftet på Rådsmøderne for indre marked, transport og energi.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999 blev der en sidste gang orienteret om status i medlemsstaterne og indsatsen for en koordinering i EU-regi.
8 eEurope "et informationssamfund for alle".
Kommissionens meddelelse om eEurope - et informationssamfund for alle - Meddelelse om Kommissionens initiativ op til Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den 23-24. marts 2000 - KOM(99)687
Kommissionen har den 8. december 1999 udsendt en meddelelse ved navn "eEurope - et informationssamfund for alle".
Initiativet vil blive diskuteret på et særligt topmøde om beskæftigelse, økonomisk reform og social samhørighed (Towards a Europe of Innovation and Knowledge) i Lissabon den 23-24. marts 2000. En egentlig handlingsplan forventes vedtaget ved topmødet i juni 2000.
Baggrunden for meddelelsen er, at Kommissionen vil sikre, at EU kan udnytte de økonomiske og samfundsmæssige værdier, der ligger i frembruddet af en ny verdensøkonomi baseret på informationssamfundets regler. EU bevæger sig ikke hurtigt nok, og meddelelsen lægger op til at igangsætte tiltag, der udbygger og styrker EU's beherskelse af den digitale teknologi. Disse skal bygge på EU's stærke sider, ikke mindst EU's førende position indenfor mobilkommunikation, så Europa kan blive førende i udviklingen frem mod en "trådløs Internet og kommunikationsverden".
Meddelelsens formål er at få Kommissionen og de enkelte medlemsstater til at sætte tempoet op med hensyn til at få alle europæerne "på Internettet" og sikre, at EU bevarer en global konkurrenceevne og dermed kan høste fordelene af informationssamfundets udvikling. Kommissionen henviser i sin meddelelse til, at ny teknologi kan drive væksten, og at et samfund med adgang til Internettet skaber nye former for beskæftigelse. Det skal ske på en måde, så alle kommer med og samfundene ikke deles.
Meddelelsen opstiller tre centrale mål:
- Alle borgere, hjem og skoler, hver eneste virksomhed og forvaltning skal med ind i den digitale tidsalder og kobles til nettet.
- Europa skal kunne sin digitale ABC og skal støttes heri af en iværksætterkultur, der er klar til at skyde penge i udviklingen af nye idéer.
- Hele processen skal virke socialt integrerende, underbygge forbrugernes tillid og styrke den sociale sammenhængskraft.
B. Nye og kommende initiativer under det portugisiske formandskab i 1. halvår af 2000
Prioriteterne for det portugisiske formandskab i 1. halvdel af 2000 er nedennævnte, idet punkterne 1 og 2 er formandskabets hovedprioriteter.
1 Den fremtidige regulatoriske ramme på telekommunikationsområdet (1999 review'et)
Under hovedoverskriften "1999-review'et" vil der over de næste 2-3 år blive foretaget en vurdering af, hvordan den gældende EU-teleregu-lering kan ændres, så den dels bliver simplere og mere overskuelig, dels tager højde for den teknologiske udvikling og for sammensmeltningen (konvergensen) af førhen adskilte tjenester inden for telekommunikation, radio-tv og IT. Der er altså tale om at undersøge, om den eksisterende EU-regulering o gså fremover er hensigtsmæssig og tilstrækkelig.
Kommissionen forventes i løbet af maj 2000 at udmønte sin meddelelse fra november 1999 i en række nye initiativer, herunder 5 direktivforslag, bl.a. om netadgang og samtrafik, tilladelser og licenser samt beskyttelse af personoplysninger i telesektoren. Det forventes, at der på basis af en rapport fra Kommissionen om resultatet af den gennemførte høring afholdes en politisk debat om 1999 review'et på Rådsmødet (telekommunikation) den 2. maj 2000.
eEurope - "et informationssamfund for alle"
Initiativet vil blive drøftet på et særligt topmøde om beskæftigelse, økonomisk reform og social samhørighed (Towards a Europe of Innovation and Knowledge) i Lissabon den 23-24. marts 2000.
Det forventes, at meddelelsen bl.a. vil blive behandlet på Rådsmøde (telekommunikation) den 2. maj 2000. Det er hensigten, at der pr. juni 2000 skal foreligge en handlingsplan for området.
2 Internet forvaltning og domæne navne
Det var forventet, at Kommissionen inden Rådsmødet (telekommunikation) den 30. november 1999 ville vedtage en meddelelse om forvaltning af Internet. Det forventes nu, at denne meddelelse vil blive vedtaget inden Rådsmødet (telekommunikation) 2. maj 2000.
Meddelelsen forventes at indeholde en status for udviklingen af Internet samt evt. også forslag til, hvorledes forvaltningen af Internet bør varetages.
Indtil efteråret 1998 har systemet for tildeling af domænenavne været administreret under den amerikanske regering, og et enkelt privat amerikansk firma har fra 1993 til 1998 reelt haft monopol på alle registreringer af domænenavne i de globale domæner som .com, .net og .org. Med henblik på at sikre dels en reel konkurrence på registreringer, dels en global forvaltningsstruktur, er der nu dannet en ny privat non-profit organisation. Denne or ganisation, ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), er etableret i USA og ledes af en internationalt sammensat bestyrelse, som afspejler de forskellige interesser på området. Regeringsrepræsentanter kan ifølge statutten for ICANN ikke være medlemmer af bestyrelsen.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999 informerede Kommissionen om den nye forvaltningsstruktur. Kommissionen har desuden løbende orienteret Rådet om udviklingen i sagen, og en arbejdsgruppe under Kommissionen har fulgt processen med etableringen af ICANN. EU har endvidere støttet bestræbelserne på at sikre en global struktur i forvaltningen af domænenavnene.
Med henblik på at sikre, at regeringerne på globalt plan tages med på råd i forhold til ICANN's arbejde og for at sikre, at regeringerne på globalt plan kan koordinere deres administration, har Kommissionen taget initiativ til oprettelse af en rådgivende regeringskomité, Government Advisory Committee (GAC), under ICANN.
Skabelsen af et .eu domæne på Internet
Kommissionens arbejdsdokument om oprettelse af .eu Internet topdomæne - KOM(00)153
Kommissionen har den 2. februar 2000 godkendt et arbejdsdokument om planerne om etablering af et samlet Europæisk domæne for Internetnavne - dvs. etableringen af et .eu. Registreringer af domæner under .eu (f.eks. adressen www.business.eu) vil efter Kommissionens opfattelse betyde, at elektronisk handel vil kunne få en eksplicit europæisk profil. Endvidere er der i det eksisterende domæne for kommercielle virksomheder - .com - en betydelig pladsm angel, som et europæisk domæne delvist vil kunne afhjælpe. Kommissionen forudsætter således, at domænet .eu, dels skal anvendes til grænseoverskridende europæisk elektronisk handel, dels som adresse for de europæiske institutioner (Europa-Parlamentet, Kommissionen , Ministerrådet mv.). I arbejdsdokumentet opstilles der 6 specifikke spørgsmål vedrørende forvaltningen og organiseringen af et sådant nyt europæisk dom&ae lig;ne.
Der er fastsat en kort høringsfrist på kun 6 uger, hvorefter Kommissionen forventer at starte konkretiseringen af planerne. Det må forventes, at Kommissionen senere fremsætter et forslag til en Europa-Parlamentet og Råds beslutning, som kan udgøre det legale fundament for projektet.
Europæisk indhold på globale netværk
Kommissionen forventes i marts/april 2000 at offentliggøre en meddelelse, som indeholder forslag til forlængelse af Fællesskabets eksisterende støtteprogrammer til henholdsvis fremme af europæisk multimedie indhold og fremme af et flersproget informationssamfund (INFO 2000 og MLIS).
En styrkelse af den europæiske koordinering af frekvensanvendelsen i EU
Kommissionen har - dels i sin grønbog om frekvenspolitikken i EU, dels i meddelelsen om resultaterne af høringen over grønbogen - givet udtryk for, at der er behov for en styrkelse af den europæiske koordinering af frekvenspolitikken, ikke mindst i forhold til den globale tilrettelse af frekvenspolitikken i ITU (den Internationale Telekommunikations Union). Endvidere peger Kommissionen på, at området i kraft af en stigende økonomisk betydning ikke blot kan overlades til teknikerne, men at der er behov for en bredere afvejning af de forskellige samfundsmæssige hensyn.
Kommissionen forventes i marts 2000 at offentliggøre konkrete forslag til EU-initiativer, som vil skulle indgå under 99-review'et. Sagen forventes drøftet på Rådsmøde (telekommunikation) den 2. maj 2000.
Resultatet af høring over grønbog om offentlig information
Kommissionens meddelelse om information i den offentlige sektor: En vigtig ressource for Europa - grønbog om information i den offentlige sektor i informationssamfundet.- KOM (98) 585
Kommissionen forventes i løbet af foråret 2000 at udsende en meddelelse, der sammenfatter resultatet af den foretagne høring. Meddelelsen vil evt. også indeholde forslag til EU-initiativer.
Formålet med grønbogen var at starte en debat om, hvorvidt der er behov for at iværksætte fælles europæiske initiativer på området. Grønbogens hovedbudskab er, at den offentlige sektor i EU producerer og opbevarer en mængde information, som i teorien er tilgængelig for borgerne, dvs. informationer som ikke er fortrolige. Men den reelle tilgængelighed er meget forskellig fra land til land. Det skyldes, at både retstilstand og praksis i medlemslandene mht. adgang til offentlig information varierer. Den manglende tilgængelighed har bl.a. betydning for europæiske virksomheders konkurrenceevne og borgernes udnyttelse af deres rettigheder.
På Rådsmødet (telekommunikation) den 22. april 1999 præsenterede Kommissionen grønbogen. Fristen for at sende svar til Kommissionen var den 1. juni 1999. Regeringen har afgivet høringssvar, hvor hovedindholdet var følgende:
· Positiv indstilling over for debat om emnet.
· Som udgangspunkt er regeringen imod en EU-harmonisering af reglerne for borgernes adgang til informationer.
· Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være behov for EU-regulering, men som udgangspunkt må subsidiaritetsprincippet gælde for dette område.
· Øvrige initiativer, som kan forbedre adgang til og udnyttelse af offentlig information, hilses velkommen og støttes af Danmark.
Den 17. maj 1999 afholdt Folketingets Europaudvalg sammen med Forskningsudvalget og Retsudvalget en offentlig høring om grønbogen. Til høringen var bl.a. forskningsministeren og justitsministeren inviteret til at tale. På basis af høringen har Folketingets Europaudvalg afgivet høringssvar til Kommissionen.
Det ventes, at sagen bliver behandlet på Rådsmødet (telekommunikation) den 2. maj 2000 på basis af meddelelsen fra Kommissionen. Meddelelsen vil sammenfatte resultatet af høringen samt evt. indeholde konkrete forslag.
Globalisering af informationssamfundet (GBD)
Der henvises til pkt. A 5 ovenfor.
Ved Rådsmødet (telekommunikation) den 2. maj 2000 vil formandskabet orientere om arbejdet i GBD.