Rådsmøde Økonomi- og finansministre 17/7 00 Pressemeddelelse

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1551)
rådsmødereferater
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 711 (Løbenr. 27556)

 

Til

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Pressemeddelelse vedr. rådsmøde Økofin den 17. juli 2000

Dette rådsmøde 2283 (10328/00 Presse 263) blev behandlet af Europaudvalget på mødet den 14. juli 2000. Dansk delegationsleder: Økonomiminister Marianne Jelved og statssekretær Michael Dithmer.

B-dagsordenspunkter til behandling på ministermødet, bl.a.:

 

FORMANDSKABETS ARBEJDSPROGRAM - ÅBEN DEBAT: (TV-transmitteret) speciel vægt på praktiske aspekter ved overgang til euroen og på finansiering af innovation *

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I FEIRA - SKATTEPAKKEN {{SPA}} KONKLUSIONER: Fiskalgruppen opfordres til at fortsætte arbejdet og procedureregler vedr. adfærdskodeks bekræftes *

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I LISSABON *

- OFFENTLIGE FINANSER: KVALITET OG HOLDBARHED: Se nedenfor

- RESULTATINDIKATORER FOR STRUKTURREFORMEN: Rådet noterer sig, hvor langt man er nået med gennemførelsen af konklusionerne om de offentlige finansers holdbarhed og resultatindikatorerne for strukturreformerne. Udvalget for Økonomisk Politik opfordres til at aflægge sin rapport for økofin-rådet d. 7. november.

HVIDVASKNING AF PENGE (FO): Orienterende drøftelse af direktivforslag {{SPA}} samtlige delegationer var for en hurtig vedtagelse. Rapport herom ventes d. 29. september *

FINANSIELLE TJENESTEYDELSER *

- REGULERING AF DE EUROPÆISKE VÆRDIPAPIRMARKEDER - MANDAT TIL VISMANDSUDVALGET: Formålet er at fjerne hindringer for, at det indre marked kan fungere effektivt på værdipapirmarkedet og udnytte fordelene ved overgang til euroen optimalt. Første rapport fra vismandsudvalget forventes primo november 2000 og endelig rapport i første halvår 2001

- EN EUROPÆISK REGNSKABSSTRATEGI {{SPA}} KONKLUSIONER: Konklusion i 6 pk.

- INSTITUTTER FOR KOLLEKTIV INVESTERING I VÆRDIPAPIRER (INVESTERINGSINSTITUTTER) {{SPA}} KONKLUSIONER (FO): Konklusion i 7 pk.

EFFEKTIV FINANSIEL ADMINISTRATION *

- RAPPORT FRA DE PERSONLIGE REPRÆSENTANTER: Se nedenfor

- SAMLET STRATEGI FOR BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABETS FINANSIELLE
INTERESSER {{SPA}} KONKLUSIONER: Se nedenfor

- OLAF-AKTIVITETER: Præsentation af rapport ved kommissær Schreyer {{SPA}} speciel vægt på revisionsretsberetning fra 1998, decharge for 1998-budgettet samt kommissionsudkast for strukturfondene og administrativ reform. Rådet udtrykte tilfredshed med Kommissionen samt direktøren for OLAF og ønsker arbejdet forsat. Rådets konklusioner i 12 pk.

KANDIDATLANDENES ØKONOMISKE STABILITET OG VALUTAKURSSTRATEGI {{SPA}} KONKLUSIONER: Økofin-rådet ønsker at bidrage til udvidelsen ved at drøfte den økonomiske situation i kandidatlandene og derigennem hjælpe dem til fastlæggelse af økonomisk strategi for integration i EU *

A-dagsordenspunkter færdigforhandlet af COREPER inden ministermødet. bl.a.:

 

ØKOFIN *

- Sanering og likvidation af kreditinstitutter: Rådet vedtog direktiv herom med kvalificeret flertal - Holland stemte imod

FISKALE SPØRGSMÅL *

- Punktafgift på mineralolier *: Vedtog beslutning om bemyndigelse af Italien til anvendelse af differentieret afgiftssats

FORBINDELSER MED TREDJELANDE *

- Topmødet mellem EU og Japan: Bekræftede EU{{PU2}}s holdning forud for topmødet d. 19. juli 2000 i Tokyo

- Det Internationale Naturgummiråd: Vedtog den holdning EU skal indtage på næste INRC-møde d. 17.-20. juli 2000 i Kuala Lumpur

- Balkan {{SPA}} Donau: Vedtog afgørelse om bidrag til rydning af sejlrenden i Donau

UDDANNELSE *

- TEMPUS III-programmet: Vedtog afgørelse om ændring af afgørelse 1999/311 med det formål at ændre definitionen af støtteberettigede lande.

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}*

- Beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser: Vedtog nyt direktiv herom, der fastsætter minimumsforskrifter

Ikke-hemmelige erklæringer vedr. A-dagsordenspunkter (vedlagt bagest):

Punktafgift på mineralolier

Henvisning til A-dagsordenspunkter vedr. økofin behandlet på andre rådsmøder siden det foregående økofin-ministerrådsmøde den 19. juni 2000:

Rådsmøde transport d. 26. juni 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 1504)

- Principperne for registrering af skatter og bidrag til sociale ordninger: Fastlagde fælles holdning med henblik på ændring af forordning (EF) nr. 2223/96

Rådsmøde sundhed d. 29. juni 2000 (endnu ikke udsendt)
- Beskatning af motorbrændstof til fly
- Reduktion af punktafgiften for visse mineralolier
- Det Forenede Kongerige
- Tyskland
- MOMS- særlige foranstaltninger for Det Forenede Kongerige, Irland og Nederlandene
- Udveksling af oplysninger med tredjelande

Rådsmøde almindelige anliggender d. 10. juli 2000 (Alm. del {{SPA}} bilag 1483)
- Supplerende makrofinansiel bistand til Moldova*: Rådet vedtog afgørelse herom (FO)

 

Punkter, som ikke blev behandlet på rådsmødet, herunder evt. mandater (FO) jf. EUU-dagsordenen, 5. udg.:

Ingen

Bruxelles, den 21. september 2000

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen

 

 

Press Release:  Brussels (17-07-2000) - Press: 263 - Nr: 10328/00

10328/00 (Presse 263)

(OR. fr)

 

PRESSEMEDDELELSE

Vedr.:

2283. samling i Rådet - ØKONOMI OG FINANS - den 17. juli 2000 i Bruxelles

 

 

Formand:

Laurent FABIUS Den Franske Republiks økonomi-, finans- og industriminister

 

 

INDHOLD

DELTAGERE *

PUNKTER, DER HAR VÆRET DEBATTERET

FORMANDSKABETS ARBEJDSPROGRAM - ÅBEN DEBAT *

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I FEIRA - SKATTEPAKKEN - KONKLUSIONER *

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I LISSABON *

- OFFENTLIGE FINANSER: KVALITET OG HOLDBARHED

- RESULTATINDIKATORER FOR STRUKTURREFORMEN

HVIDVASKNING AF PENGE *

FINANSIELLE TJENESTEYDELSER *

- REGULERING AF DE EUROPÆISKE VÆRDIPAPIRMARKEDER - MANDAT TIL VISMANDSUDVALGET

- EN EUROPÆISK REGNSKABSSTRATEGI {{SPA}} KONKLUSIONER

- INSTITUTTER FOR KOLLEKTIV INVESTERING I VÆRDIPAPIRER (INVESTERINGSINSTITUTTER) {{SPA}} KONKLUSIONER

EFFEKTIV FINANSIEL ADMINISTRATION *

- RAPPORT FRA DE PERSONLIGE REPRÆSENTANTER

- SAMLET STRATEGI FOR BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABETS FINANSIELLE INTERESSER - KONKLUSIONER

- OLAF-AKTIVITETER

KANDIDATLANDENES ØKONOMISKE STABILITET OG VALUTAKURSSTRATEGI - KONKLUSIONER *

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

ØKOFIN *

- Sanering og likvidation af kreditinstitutter

FISKALE SPØRGSMÅL *

- Punktafgift på mineralolier *

FORBINDELSER MED TREDJELANDE *

- Topmødet mellem EU og Japan

- Det Internationale Naturgummiråd

- Balkan - Donau

UDDANNELSE *

- TEMPUS III-programmet

BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}}{{NEL}} *

- Beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser

_________________

Yderligere oplysninger: 02/285 64 23, 02/285 84 15 eller 02/285 81 11.

 

 

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:
Didier REYNDERS	Finansminister
Danmark:
Marianne JELVED	Økonomiminister
Michael DITHMER	Statssekretær for økonomiske spørgsmål
Tyskland:
Karl DILLER	Statssekretær, medlem af Forbundsdagen, under forbundsfinansministeren
Grækenland:
Yannos PAPANTONIOU	Økonomi- og finansminister
Spanien:
Rodrigo de RATO y FIGAREDO	Anden viceministerpræsident samt økonomi- og finansminister
Frankrig:
Laurent FABIUS	Økonomi-, finans- og industriminister
Irland:
Charlie McCREEVY	Finansminister
Italien:
Vincenzo VISCO	Minister for statens finanser, budget og økonomisk planlægning
Ottaviano DEL TURCO	Finansminister
Luxembourg:
Jean-Claude JUNCKER	Premierminister, finansminister og arbejdsminister
Henri GRETHEN	Økonomiminister
Nederlandene:
Gerrit ZALM	Finansminister
Østrig:
Karl-Heinz GRASSER	Forbundsfinansminister
Portugal:
Joaquim PINA MOURA	Finans- og økonomiminister
António NOGUEIRA LEITE	Statssekretær for statens finanser og finansielle spørgsmål
Finland:
Sauli NIINISTÖ	Vicestatsminister og finansminister
Raimo SAILAS	Statssekretær for finansielle spørgsmål
Sverige:
Bosse RINGHOLM	Finansminister
Sven HEGELUND	Statssekretær under finansministeren
Det Forenede Kongerige:
Melanie JOHNSON	Statssekretær for økonomiske spørgsmål, Finansministeriet
* * *
Kommissionen:
Frits BOLKESTEIN	Medlem
Michaele SCHREYER	Medlem
Pedro SOLBES MIRA	Medlem
* * *
Endvidere deltog:
Philippe MAYSTADT	Formand for Den Europæiske Investeringsbank
Mario DRAGHI	Formand for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
Norman GLASS	Formand for Udvalget for Økonomisk Politik

 

 

FORMANDSKABETS ARBEJDSPROGRAM - ÅBEN DEBAT

Rådet havde en åben tv-transmitteret debat om det franske formandskabs program, herunder navnlig om de praktiske aspekter af indførelsen af euroen og finansieringen af innovation.

Som indledning til debatten fremlagde Rådets formand kort hovedlinjerne i sit program og opfordrede sine kollegaer til navnlig at tage stilling til, om der er behov for yderligere impulser i forbindelse med overgangen til eurosedler og euromønter, og om der er svagheder inden for EU med hensyn til finansieringen af innovation, og i givet fald fremsætte forslag til at afhjælpe disse.

Kommissær SOLBES forelagde derefter Kommissionens strategi med hensyn til den fysiske indførelse af euroen, idet han oplyste, at Kommissionen til oktober vil foreslå en henstilling om, hvorledes anvendelsen af euroen kan udvikles, og hvorledes erhvervslivets forberedelser kan fremskyndes i 2001, og at den inden månedens slutning vil forelægge et forslag om beskyttelse af euroen mod forfalskning. For så vidt angår finansieringen af innovation og risikovillig kapi tal oplyste han, at Kommissionen i øjeblikket foretager en evaluering af gennemførelsen af planen vedrørende risikovillig kapital, som skal afsluttes i 2003, samt af Den Europæiske Investeringsbanks og Den Europæiske Investeringsfonds finansielle instrumenter, der skal rettes mod nye virksomheder, højteknologisektoren og mikrovirksomheder.

Selve debatten blev indledt af den belgiske minister, der gennemgik de forskellige aspekter af forberedelsen af den praktiske indførelse af euroen og fremsatte forslag om mulige forbedringer. Med hensyn til innovation og finansieringen heraf understregede han navnlig nødvendigheden af hurtigt at gennemføre handlingsplanen vedrørende risikovillig kapital ved hjælp af en benchmarkingproces.

Ministrene gav i deres bidrag til debatten udtryk for, at de deler den opfattelse, at der her halvandet år før den praktiske overgang til euroen er behov for at styrke informationsindsatsen på nationalt plan, men koordineret på europæisk plan, navnlig med henblik på den svagere del af offentligheden og på dem, der er dårligt forberedte på overgangen. En mere vedvarende indsats skulle ligeledes kunne skabe en positiv dynamik, der får virksomhede rne til at anvende euroen et godt stykke tid før den 1. januar 2002.

 

Formandskabets forslag om udveksling mellem medlemsstaterne af gode erfaringer blev velvilligt modtaget i lighed med andre konkrete foranstaltninger som f.eks. dobbelt angivelse af priser, overgangen i forbindelse med banktransaktioner og anvendelsen af euroen i de store private og offentlige regningsudskrivende virksomheder og i socialsektoren.

På baggrund af et forslag fra formandskabet blev ministrene enige om at foretage en grundig undersøgelse af problemerne i forbindelse med den praktiske indførelse af euroen på deres uformelle møde i Versailles den 9.{{SPA}}10. september 2000.

For så vidt angår innovation og finansieringen heraf understregede ministrene atter, at de tillægger udviklingen af innovation meget stor betydning som en faktor, der kan føre til en holdbar forøgelse af de europæiske økonomiers vækstpotentiale, og de kom navnlig ind på de forskellige foranstaltninger på det finansielle område, der kan bidrage til, at EU indhenter sit efterslæb inden for spredning af ny teknologi og fremme af elek tronisk handel. De understregede i denne forbindelse, at det er vigtigt med et sundt makroøkonomisk grundlag for at kunne udvikle et erhvervsklima, der tilskynder til innovation.

Blandt de konkrete foranstaltninger, som ministrene nævnte, er der navnlig tale om forbedringer af mulighederne for institutionelle investorer i risikovillig kapital, udvikling af børsmarkederne og optimering af beskatningsordningerne. For at øge antallet af gode projekter med handelspotentiale blev det bl.a. foreslået at stimulere iværksætterkulturen på universitetet, at forenkle de administrative procedurer i forbindelse med stiftelse af nye virksomheder og a t lade finanseksperter medvirke ved stiftelsen af nye virksomheder.

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I FEIRA - SKATTEPAKKEN - KONKLUSIONER

Rådet:

- OPFORDRER Fiskalgruppen til beslutsomt at fortsætte arbejdet med direktivet om beskatning af renteindtægter efter det program, som formandskabet har foreslået (dok. 10087/00 FISC 98), og til at forelægge det en rapport om de fremskridt, der er gjort, med henblik på at nå til enighed om det væsentlige indhold i direktivet inden udgangen af 2000, således som Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira anmodede om;

- OPFORDRER ligeledes Fiskalgruppen til at fortsætte arbejdet med direktivet om renter og royalties;

- BEKRÆFTER de procedureregler for Gruppen vedrørende en Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning), som er fastsat i punkt 4{{SPA}}8 i Rådets konklusioner af 9. marts 1998;

- OPFORDRER Gruppen vedrørende en Adfærdskodeks (erhvervsbeskatning) til beslutsomt at fortsætte arbejdet og aflægge rapport til Rådet inden årets udgang om de fremskridt, der er gjort.

OPFØLGNING AF DET EUROPÆISKE RÅD I LISSABON

- OFFENTLIGE FINANSER: KVALITET OG HOLDBARHED

- RESULTATINDIKATORER FOR STRUKTURREFORMEN

Rådet noterede sig, hvor langt man er nået i gennemførelsen af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon om de offentlige finansers holdbarhed og resultatindikatorerne for strukturreformen.

Det Europæiske Råd anmodede således Rådet og Kommissionen om senest i foråret 2001 at forelægge en rapport, der vurderer, hvordan de offentlige finanser har bidraget til vækst og beskæftigelse. I denne forbindelse skal det på grundlag af sammenlignelige data og indikatorer vurderes, om der er truffet passende konkrete foranstaltninger. Det Europæiske Råd konkluderede desuden, at de muligheder, væksten giver, skal anvendes til at fort sætte den finanspolitiske konsolidering mere aktivt og forbedre de offentlige finansers kvalitet og holdbarhed. Det Europæiske Råd opfordrede ligeledes Rådet til at påtage sig arbejdet med resultatindikatorerne for strukturreformen og aflægge rapport herom inden udgangen af 2000.

Rådet fik i denne forbindelse en redegørelse fra kommissær SOLBES om Kommissionens arbejde med begge spørgsmål, der allerede, for så vidt angår de offentlige finanser, er mundet ud i, at Kommissionens tjenestegrene i maj har forelagt en rapport om de "offentlige finanser i Den Økonomiske og Monetære Union 2000", og som, for så vidt angår resultatindikatorerne for strukturreformen, vil resultere i en meddelelse fra Kommissionen til septe mber.

Rådet noterede sig ligeledes en mundtlig redegørelse fra formanden for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg om drøftelserne i dette udvalg vedrørende udarbejdelsen af den rapport om de offentlige finansers kvalitet, som Det Europæiske Råd har anmodet om, samt en redegørelse fra formanden for Udvalget for Økonomisk Politik om de fremskridt, der hidtil er gjort i den gruppe, der er nedsat for at udvikle strukturindikatorer. Formanden for Udvalget for Økonomisk Politik erindrede samtidig om udvalgets igangværende drøftelser vedrørende konsekvenserne af befolkningsældningen, pensionsordningernes holdbarhed samt omlægningen af afgifts- og omfordelingsordningerne med henblik på at fremme beskæftigelsen.

 

Rådet stillede sig positivt til de mål og prioriteter, der blev forelagt af hhv. Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for Økonomisk Politik:

- med hensyn til de offentlige finanser anmodede Rådet Det Økonomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for Økonomisk Politik om at tilrettelægge deres arbejde således, at de kan forelægge Rådet et udkast til en så vægtig rapport som muligt til samlingen den 7. november.

- med hensyn til resultatindikatorerne for strukturreformen understregede Rådet nødvendigheden af, at Økofin-Rådets rapport om dette spørgsmål til Det Europæiske Råd i Nice både omfatter de indikatorer, som Rådet gerne ser indgå i den sammenfattende rapport til Det Europæiske Råd i Stockholm, og dem, der vedrører de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker. Det opfordrede Udvalget for Økon omisk Politik til at arbejde videre i denne retning og forelægge sin rapport for Rådet (økonomi og finans) den 7. november.

HVIDVASKNING AF PENGE

Rådet havde en orienterende drøftelse om visse centrale spørgsmål vedrørende anvendelsesområdet for direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og denne drøftelse bekræftede, at samtlige delegationer er enige om, at det er nødvendigt snarest muligt at vedtage dette direktiv, og om, at der må opstilles en præcis definition af de strafbare forhold, der skal omfattes, navnlig ved at lade alle former for organiseret k riminalitet indgå.

Drøftelserne afslørede imidlertid, at der fortsat er vanskeligheder for så vidt angår direktivets anvendelse på visse former for rådgivning, der udføres af selvstændige inden for de juridiske erhverv. Vanskelighederne skyldes spørgsmålet, om deres rådgivningsaktiviteter i forbindelse med investering i værdipapirer og fast ejendom skal indgå i betragtning af, at de med deres klienter har særlige forbindelser, der er be skyttet af gældende nationale ret. Der er lignende vanskeligheder forbundet med at afgøre, om regnskabskyndige skal indgå i direktivets anvendelsesområde, på grund af de specielle organisatoriske forhold, der gør sig gældende i medlemsstaterne for disse erhverv, og deres rolle.

Som konklusion på ovennævnte opfordrede Rådet De Faste Repræsentanters Komité og den kompetente gruppe til i lyset af Rådets debat at fremskynde drøftelserne og at aflægge rapport til Rådet på samlingen den 29. september.

FINANSIELLE TJENESTEYDELSER

- REGULERING AF DE EUROPÆISKE VÆRDIPAPIRMARKEDER
- MANDAT TIL VISMANDSUDVALGET

Indførelsen af euroen og de deraf følgende strukturelle ændringer har fremskyndet integrationen af det europæiske kapitalmarked. For fuldt ud at give det europæiske erhvervsliv og EU's økonomi de forventede fordele, for at konkurrere på det internationale marked for finansielle tjenesteydelser og for at hjælpe det europæiske erhvervsliv med at konkurrere på det internationale marked for varer og tjenesteydelser, bør EU's kapita lmarkeder være dynamiske, konkurrencedygtige og innovative. De skal drage nytte af ny teknologi og nye muligheder. For at fremme dette skal reguleringen af kapitalmarkederne underbygge visionen fra Lissabon om en dynamisk, videnbaseret økonomi med god adgang til kapital, således at erhvervslivet kan investere, opleve vækst og skabe arbejdspladser.

Ét enkelt værdipapirmarked bør hurtigt blive en realitet, således at der opnås:

- en mere konkurrencedygtig finansiering på markederne for EU-virksomheder, herunder SMV,

- større likviditet,

- mere intensiv konkurrence mellem formidlere og mellem infrastrukturer med henblik på at få bedre tjenesteydelser til en lavere pris.

Stigningen i vækst og konkurrencedygtighed vil imidlertid blive hæmmet, hvis de administrative, forskriftsmæssige og andre hindringer, der i praksis findes for grænseoverskridende værdipapirtransaktioner, ikke fjernes.

Reguleringen af markeder og regnskaber i Europa er først og fremmest baseret på de europæiske direktiver, som har fastlagt standarder for reguleringen af et bredt spektrum af finansielle aktiviteter. Der er muligvis behov for at tilpasse denne lovgivning, som blev udformet i en situation med fragmenterede nationale markeder, på baggrund af markedernes udvikling. Det er hensigten med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, at der skal gøres fremskridt på diss e punkter, og at de vigtigste hindringer for det indre marked skal fjernes.

I betragtning af omfanget af de forandringer, der sker på markedet, forekommer det imidlertid klart, at der også er behov for en passende indsats fra de nationale forskriftsmyndigheders side.

Det er således nødvendigt at supplere handlingsplanen med overvejelser om, hvordan de kompetente nationale myndigheder skal anvende direktiverne i praksis for at indfri forventningerne hos formidlere, udstedere og investorer, der ønsker at kunne handle med hinanden effektivt, fuldt ud sikkert og på et informeret grundlag i hele Den Europæiske Union.

Hvis der skal gøres en effektiv indsats over for de udfordringer, der er forbundet med integrationen af kapitalmarkederne, må der under hensyntagen til de eksisterende institutionelle rammer nedsættes et udvalg bestående af uafhængige personer, der bistås af Kommissionen. Udvalget skal således koncentrere sine overvejelser om bestemmelserne om den daglige gennemførelse af fællesskabsforskrifterne i forlængelse af de områder, der er fastl agt i handlingsplanen, og foreslå scenarier for tilpasning af praksis med regulering og samarbejde mellem forskriftsmyndighederne med henblik på at følge den nuværende udvikling. Med forbehold af det arbejde, der er i gang i forbindelse med handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, og under hensyn til den indsats, som forskriftsmyndighederne for værdipapirmarkederne gør inden for Fesco, skal udvalget overveje, hvordan man kan nå frem til en mere effektiv ge nnemførelses- og iværksættelsespraksis, især på følgende forskriftsområder: børsnotering af virksomheder, fremskaffelse af kapital ved henvendelse til offentligheden og krav til udstedere om at udsende oplysninger, afvikling af grænseoverskridende finansielle transaktioner, de regulerede markeders daglige funktion, beskyttelse af forbrugere og investorer i forbindelse med investeringsservice samt markedsintegritet.

Med henblik herpå skal udvalget således:

1. vurdere de nuværende betingelser for iværksættelse af reguleringen af værdipapirmarkederne i Den Europæiske Union.

Endvidere anmoder Rådet Kommissionen om at pege på en kritisk vej i forbindelse med prioriteringerne, der gør det muligt at virkeliggøre de relevante dele af målsætningerne fra Lissabon vedrørende handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og gennemførelsen af handlingsplanen for risikovillig kapital i 2003. Kommissionen fremsætter forslag om mulige indikatorer vedrørende fremskridt med virkeliggørelsen af de økonomiske f ordele. Kommissionen aflægger rapport for Rådet den 27. november.

2. vurdere hvordan mekanismen til regulering af værdipapirmarkederne i Den Europæiske Union bedst kan reagere på den igangværende udvikling på værdipapirmarkederne, herunder oprettelse af markeder som følge af dels sammenslutningen af europæiske (og ikke-europæiske) børser, dels teknologiske innovationer (ATS), idet det sikres, at markederne fungerer effektivt og dynamisk i hele Den Europæiske Union med henblik på at opnå lige konkurrencevilkår.

3. med henblik på at fjerne hindringer og skranker og som følge heraf foreslå scenarier for tilpasning af nuværende praksis for at sikre større sammenhæng og samarbejde i den daglige iværksættelse og tage hensyn til den udvikling, der hele tiden sker på markederne.

Udvalget skal imidlertid ikke beskæftige sig med tilsyn.

Udvalget skal kunne forelægge en første rapport for Rådet (økonomi og finans) i begyndelsen af november 2000. Denne rapport skal indeholde en oversigt over arbejdet og de første forslag til løsninger. Den endelige rapport skal forelægges for Rådet (økonomi og finans) i løbet af første halvår 2001.

Rådet udpegede følgende medlemmer til udvalget:

- Alexandre Lamfalussy, formand

- Cornëlis Herkströter

- Luis Angel Rojo

- Bengt Rydén

- Luigi Spaventa

- Norbert Walter

- Sir Nigel Wicks

EN EUROPÆISK REGNSKABSSTRATEGI {{SPA}} KONKLUSIONER

1. Rådet ser med tilfredshed på Kommissionens meddelelse om EU's regnskabsstrategi. Sammenligneligheden af børsnoterede selskabers, finansieringsinstitutters og forsikringsselskabers regnskaber er et væsentligt element i integrationen af kapitalmarkederne.

2. De europæiske selskaber, hvis værdipapirer er noteret på et reguleret EU-marked, og i en senere fase selskaber, der udarbejder prospekter med henblik på at rejse kapital ved udbydelse til offentligheden i overensstemmelse med direktivet om det prospekt, der skal offentliggøres med henblik på optagelse af værdipapirer til officiel notering på en fondsbørs, bør have pligt til at udarbejde deres konsoliderede regnskaber og, efter medlemsst aternes valg, deres individuelle regnskaber ifølge de internationale IASC-standarder, der er anerkendt i EU.

3. Ved godkendelsen af disse internationale regnskabsstandarder skal Fællesskabet sikre sig, at de rent faktisk er i offentlighedens interesse i EU, og at det juridisk er fuldt ud sikkert for EU-virksomheder at anvende dem.

4. Med henblik herpå anmoder Rådet om, at der inden for IASC findes en løsning med hensyn til bank- og forsikringssektorernes regnskabsaflæggelse, der er forenelig med deres tilsynsordninger, og som kan vinde størst mulig tilslutning.

5. Organet for godkendelse af de internationale regnskabsstandarder bør som anført af Kommissionen være midlet til bedre at koordinere Fællesskabets holdninger under drøftelserne i IASC og til at udøve større indflydelse på, hvilke løsninger dette organ ender med at vælge, via en aktiv EU-tilstedeværelse i IASC's organer.

6. Rådet opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at forelægge det et forslag til oprettelse af et passende organ for godkendelse af internationale standarder i overensstemmelse med den tidsplan, som Det Europæiske Råd vedtog på sit møde i Lissabon for Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser.

INSTITUTTER FOR KOLLEKTIV INVESTERING I VÆRDIPAPIRER
(INVESTERINGSINSTITUTTER) {{SPA}} KONKLUSIONER

1. Rådet går ind for, at de to direktiver iværksættes samtidig. Det mener, at der i løbet af oktober bør opnås politisk enighed om det første direktiv, og opfordrer til, at der gøres hurtige fremskridt med hensyn til det andet direktiv med henblik på at nå til en politisk aftale om denne tekst inden den 1. marts 2000. På det tidspunkt skal der gøres status over vedtagelsen af det første direktiv .

Vedrørende investeringsinstitutternes investeringer

2. Rådet mener ikke, at direktivet bør udelukke hverken bankindskud eller væsentlige andele af pengemarkedsinstrumenterne, forudsat at de er omfattet af en regulering, der sikrer beskyttelse af de opsparede midler, og at de er likvide.

3. Rådet mener, at investering i ikke-harmoniserede investeringsinstitutter kan tillades op til en grænse, der skal fastsættes inden for rammerne af et samlet kompromis. Det vil tage passende hensyn til Europa-Parlamentets og Kommissionens holdning.

Vedrørende risici

4. Rådet går ind for en strategi i forbindelse med risikospørgsmålet, der tager hensyn til koncernbegrebet. Det anbefaler en forsigtig balance mellem antallet af emittenter eller koncerner og den andel, disse udgør i investeringsinstituttets portefølje.

 

5. Rådet anbefaler, at der som princip tages hensyn til den samlede risiko i forbindelse med derivater, hvad enten de handles på regulerede markeder eller OTC-markedet.

6. Med hensyn til indeksfonde mener Rådet, at der i et begrænset antal tilfælde bør tages hensyn til den særlige karakter af visse markeder i medlemsstaterne.

Vedrørende information

7. Rådet mener, at der bør udarbejdes et informationsmateriale, der er tilpasset de nye typer af finansielle aktiver, der indgår i investeringsinstitutternes formue, og som giver investorerne mulighed for en rimelig vurdering af den økonomiske risiko.

EFFEKTIV FINANSIEL ADMINISTRATION

- RAPPORT FRA DE PERSONLIGE REPRÆSENTANTER

- SAMLET STRATEGI FOR BESKYTTELSE AF FÆLLESSKABETS FINANSIELLE INTERESSER - KONKLUSIONER

- OLAF-AKTIVITETER

Rådet fik en præsentation ved kommissær Michaele SCHREYER af rapporten fra Gruppen af Finansministrenes Personlige Repræsentanter, der rådgiver Kommissionen i forbindelse med SEM 2000-initiativet. Rapporten vedrører specielt Revisionsrettens beretning for 1998 og decharge for 1998-budgettet samt Kommissionens udkast vedrørende gennemførelsen af den nye lovgivning for strukturfondene og programmet for den administrative reform af Kommissionen.

Rådet udtrykte desuden tilfredshed med de fire retningslinjer, som Kommissionen forelægger i sin meddelelse om en samlet strategi for beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, og anmodede Kommissionen om at fremsætte de nødvendige forslag for at fuldstændiggøre den pakke, der blev gennemført i 1999 i forbindelse med oprettelsen af OLAF; det vedtog de konklusioner, der er gengivet nedenfor.

Efter et indlæg fra direktøren for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), Franz-Herman BRUENER, gav ministrene udtryk for tilfredshed med den nye impuls, som direktøren har givet til OLAF, og de udtrykte støtte til et gensidigt samarbejde mellem OLAF og medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Rådets konklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse: Bekæmpelse af svig - Hen imod en samlet strategisk tilgang:

"1. Rådet ser positivt på de brede linjer i en samlet strategi for bekæmpelse af svig og beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, som Kommissionen bebuder i meddelelsen. Rådet beklager dog, at Kommissionen ikke kunne forelægge meddelelsen for Det Europæiske Råd på mødet den 19. og 20. juni 2000 i Santa Maria da Feira til trods for det løfte, den afgav på topmødet i Helsingfors.

2. Rådet understreger endnu engang den betydning, det tillægger bekæmpelsen af svig og beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser. Dette er bydende nødvendigt både for at beskytte de europæiske skatteyderes interesser og for at bevare borgernes tillid til Fællesskabet.

3. Rådet lægger overordentlig stor vægt på forebyggelse af svig ved fremme af en forsvarlig økonomisk forvaltning og en omhyggelig administration. Rådet ønsker, at der straks fra udformningen af Kommissionens forslag til retsakter tages hensyn til beskyttelsen af Fællesskabets finansielle interesser for at opnå en klar og let anvendelig lovgivning. Desuden opfordrer det Kommissionen til at integrere effektive foranstaltninger til bekæmpelse af svig i de tekster, som den forelægger. Det mener derfor, at OLAF bør medinddrages fuldt ud i udarbejdelsen af de pågældende forslag.

4. Rådet er overbevist om, at en af OLAF's vigtigste opgaver må være, inden for rammerne af den gældende lovgivning, at forbedre det tætte, løbende samarbejde mellem Den Europæiske Unions medlemsstater om en effektiv og ensartet beskyttelse samt med de øvrige lande og de europæiske og internationale organer, der er implicerede i bekæmpelsen af svig. Rådet understreger, at der bør lægges særlig vægt på sa marbejdet med de stater, der søger om optagelse i Den Europæiske Union. OLAF bør som serviceplatform i Fællesskabet yde et væsentlig bidrag til en bedre koordination af de relevante nationale myndigheder.

5. Rådet ønsker, at samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne giver sig udslag i en intensivering af udvekslingen af oplysninger om den bedste praksis samt af fremadrettede overvejelser om de forbedringer, der vil kunne foretages, navnlig i lovgivningen. Dette mål bør nås ved hjælp af regelmæssige møder i Det Rådgivende Koordineringsudvalg for Bekæmpelse af Svig (Cocolaf), der i kraft af sin rolle som rådgiver for Kommission en vil være det rette sted for et sandt partnerskab mellem medlemsstaterne og Kommissionen.

6. Rådet er interesseret i, at OLAF i højere grad indhenter oplysninger og analyserer dem til brug som vejledning for kontorets og medlemsstaternes arbejde for at forbedre omkostningseffektiviteten i aktionen.

7. Mulighederne for inddrivelse skal forfølges mere målrettet. Rådet mener, at der bør skelnes bedre mellem tilfælde af svig, uregelmæssigheder og forsømmelser i forvaltningen i analyserne og når det afgøres, hvilke konsekvenser der skal drages heraf.

8. Rådet ønsker, at den lovgivningspakke, der blev vedtaget i 1999 for at give OLAF bemyndigelse til at foretage administrative undersøgelser i Fællesskabets institutioner, organer, kontorer og agenturer, iværksættes effektivt og fuldstændiggøres.

Rådet noterer sig i den forbindelse, at det foreløbige udkast til reform af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber med henblik på at præcisere disse personers rettigheder og forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af svig samt deres retsbeskyttelse, som Kommissionen forpligtede sig til at udarbejde i forbindelse med vedtagelsen af forordningerne om oprettelse af OLAF, i kke er kommet længere end til de konsultationer, der ligger forud for fremsættelsen af et forslag til retsakt. Rådet påpeger vigtigheden af, at forslaget forelægges snarest.

Rådet ønsker desuden, at det hurtigst undersøges, hvordan man kan træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at bekæmpe ulovlige handlinger af finansiel karakter, som måtte blive begået af medlemmer af Fællesskabets institutioner og organer i udøvelsen af deres EF-mandater eller af tjenestemænd og andre ansatte i Fællesskabet som led i deres arbejde.

9. Rådet har noteret sig de perspektiver, som Kommissionen i sin meddelelse har forelagt på det retlige område, herunder forslaget om en europæisk anklagemyndighed.

10. Rådet er klar over, at kriminalitet til skade for Fællesskabets finansielle interesser ofte er grænseoverskridende, og anmoder endnu en gang de medlemsstater, der endnu ikke har ratificeret konventionen om beskyttelse af de finansielle interesser, der blev undertegnet for fem år siden, samt protokollerne hertil, om at gøre det nu.

11. Rådet udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen i november 2000 - samtidig med sin årsberetning om bekæmpelse af svig - vil vedtage en handlingsplan med konkrete foranstaltninger til iværksættelsen af den samlede strategi til beskyttelse af Fællesskabet finansielle interesser, ledsaget af en anslået tidsplan, der gør det muligt at vurdere de konkrete fremskridt. Rådet beder Kommissionen om hvert forår at gøre status over resultat erne.

12. Rådet har i forbindelse med gennemgangen af strategien påhørt en rapport fra direktøren for OLAF om kontorets aktiviteter. Det giver udtryk for sin tilfredshed med de første resultater, der viser, at det var rigtigt at oprette et kontor, der er fuldstændig uafhængigt i udførelsen af sit arbejde samt med hensyn til ansættelse og intern forvaltning. Rådet støtter kontorets direktør i hans indsats for at omstrukturere tjene sten, så den bliver mere effektiv, samt for at ansætte et højt kvalificeret personale inden for bekæmpelse af svig, navnlig i form af midlertidigt ansatte fra specialiserede tjenester i medlemsstaterne. Rådet vil opføre de nødvendige bevillinger på budgetforslaget for 2001, så OLAF's personale kan udvides til 300 personer. Rådet forventer, at OLAF til efteråret forelægger et arbejdsprogram på grundlag af strategien med en anslået tidsplan for dets gennemførelse."

KANDIDATLANDENES ØKONOMISKE STABILITET OG VALUTAKURSSTRATEGI - KONKLUSIONER

Økofin-Rådet ønsker at bidrage til forberedelsen af kandidatlandenes vellykkede økonomiske integration samt til deres tiltrædelse af Den Europæiske Union.

Rådet ønsker på baggrund af Kommissionens analyser og især de regelmæssige rapporter og det sammenfattende dokument, Kommissionen skal vedtage i november 2000, at drøfte den økonomiske situation i de lande, der er kandidater til EU-medlemskab, og som der i øjeblikket føres forhandlinger med, med det formål at hjælpe disse lande med at fastlægge deres strategi for integration i Den Europæiske Unions økonomi. Und er hensyntagen til spørgsmålet om det økonomiske efterslæb i overgangsøkonomierne, vil man på mellemlang og lang sigt være særlig opmærksom på deres finansielle systems effektivitet, de offentlige finansers situation og udviklingen i deres gæld. Analysen vil f.eks. kunne bygge på det sæt kriterier, Kommissionen har fastlagt i sine regelmæssige rapporter, for at vurdere, om landene har en fungerende markedsøkonomi o g er i stand til at modstå konkurrencepresset og markedskræfterne i Den Europæiske Union. Økofin-Rådet vil forelægge Rådet (almindelige anliggender) derapporter, det vedtager.

Rådet ønsker desuden på grundlag af en rapport, som Kommissionen anmodes om at forelægge det, samt et bidrag fra Den Europæiske Centralbank, der vil blive behandlet af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, at drøfte valutakursstrategien hos de tolv kandidater til EU-medlemskab, som der i øjeblikket føres forhandlinger med. Rapporten skal lægge særlig vægt på behandlingen af problematikken omkring disse landes valutakurspol itik samt forbindelserne mellem disse lande og Fællesskabet i perioden forud for tiltrædelsen, såvel som i den periode, hvor de som nye medlemsstater vil være omfattet af en dispensation, jf. artikel 122 i traktaten. Disse elementer skal medvirke til at gøre det lettere for kandidatlandene at fastlægge deres valutakursstrategi med henblik på deres integration i EU og senere indførelse af euroen.

 

PUNKTER GODKENDT UDEN DEBAT

(Asterisk ved afgørelserne angiver, at der er fremsat offentligt tilgængelige erklæringer til optagelse i Rådets mødeprotokol; erklæringerne kan fås ved henvendelse til Pressetjenesten).

ØKOFIN

Sanering og likvidation af kreditinstitutter

Rådet vedtog med kvalificeret flertal, idet den nederlandske delegation stemte imod, den fælles holdning med henblik på vedtagelse af et direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter.

Forslaget til direktiv, der første gang blev forelagt af Kommissionen i 1986, har til formål at:

- sikre gensidig anerkendelse af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer overalt i Fællesskabet, hvor sådanne foranstaltninger og procedurer skal anvendes i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning, medmindre andet fremgår af direktivet;

- indføre bestemmelser til beskyttelse af kreditorer, der har deres bopæl i en anden medlemsstat end hjemlandet;

- fastlægge underretningsprocedurer mellem myndighederne i de relevante medlemsstater;

- gøre det klart, hvilken lov der finder anvendelse i visse specifikke tilfælde, f.eks. vedrørende fast ejendom.

Teksten, som har undergået store ændringer, siden den først blev forelagt, tager hensyn til den relevante finansielle lovgivning, som er vedtaget i den mellemliggende periode (andet bankdirektiv, direktiv 89/646/EØF, direktivet om indskudsgarantiordninger, direktiv 94/19/EF, direktivet om endelig afregning, direktiv 98/26/EF, og det kodificerede direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, direktiv 2000/12/EF) samt det igangværende arbejd e med forslaget om sanering og likvidation af forsikringsselskaber og det igangværende arbejde med forordningen om insolvens.

Den fælles holdning bygger på principperne om enhed og universalitet, der kræver, at hjemlandets administrative eller retslige myndigheder har enekompetence, og at deres afgørelser uden videre anerkendes og har den retsvirkning i alle andre medlemsstater, som tillægges dem ifølge hjemlandets lovgivning, medmindre andet fremgår af direktivet.

Artikel 23 i den fælles holdning fastsætter en undtagelse fra denne generelle regel. I de tilfælde, der er beskrevet heri, afgøres virkningerne af saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer for visse aftaler og rettigheder efter den lovgivning, der gælder for disse aftaler og rettigheder, og ikke efter hjemlandets lovgivning, f.eks. følger arbejdsaftaler udelukkende den lovgivning, der gælder for sådanne aftaler, for at beskytte arbejdstageren.

FISKALE SPØRGSMÅL

Punktafgift på mineralolier *

Rådet vedtog en beslutning om bemyndigelse af Italien til i overensstemmelse med proceduren i artikel 8, stk. 4, i direktiv 92/81/EØF fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2000 at anvende en differentieret afgiftssats på mineralolie, der anvendes af erhvervskøretøjer, under forudsætning af, at den anvendte sats opfylder betingelserne i Rådets direktiv 92/82/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier, især de minimumssatser, der er fastsat i artikel 5.

FORBINDELSER MED TREDJELANDE

Topmødet mellem EU og Japan

Rådet bekræftede EU's holdning forud for topmødet mellem EU og Japan (den 19. juli 2000 i Tokyo).

Følgende punkter behandles på topmødet:

- Forbindelserne mellem EU og Japan

- Styrkelse af forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Japan

- Økonomiske og handelsmæssige forbindelser

- Samarbejde mellem EU og Japan i internationale fora

- G8-topmøde

- FN

- Internationale spørgsmål

Det Internationale Naturgummiråd

Rådet vedtog den holdning, som Fællesskabet skal indtage på 17. ekstraordinære møde i Det Internationale Naturgummiråd (INRC), der holdes den 17.{{SPA}}20. juli 2000 i Kuala Lumpur.

Balkan - Donau

Rådet vedtog en afgørelse om Fællesskabets bidrag til den internationale fond til "rydning af sejlrenden i Donau".

I henhold til denne afgørelse yder Fællesskabet til den internationale fond til rydning af sejlrenden i Donau, der er oprettet af Donau-kommissionen, i overensstemmelse med denne fonds regler et bidrag på maksimalt 22 mio. EUR, der dækker op til 85% af de samlede skønnede omkostninger ved projektet, og som udbetales i løbet af 2000 med henblik på gennemførelse af projektet "rydning af sejlrenden i Donau".

UDDANNELSE

TEMPUS III-programmet

Rådet vedtog afgørelsen om ændring af afgørelse 1999/311/EF af 29. april 1999 om vedtagelse af tredje fase af programmet for tværeuropæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser (TEMPUS III) for perioden 2000{{SPA}}2006 for at fastlægge en ny definition af de lande, der er støtteberettigede.

Programmet omfatter de ikke-associerede lande i Central- og Østeuropa, som modtager støtte fra Phare-programmet, samt de nye uafhængige stater i det tidligere Sovjetunionen og Mongoliet, som er omfattet af forordning nr. 99/2000 af 29. december 1999 om bistand til partnerstater i Østeuropa og Centralasien (som erstatter det tidligere Tacis-program).

Med denne afgørelse udgår den fodnote til artikel 2 i afgørelse 1999/311/EF, der begrænser TEMPUS III-programmet i Central- og Østeuropa til Albanien, Bosnien-Hercegovina og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, og der skabes mulighed for i fremtiden at udvide programmet til at omfatte andre lande i området, navnlig Kroatien, der blev suspenderet fra TEMPUS II-programmet i 1995.

 BESKÆFTIGELSE OG SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK

Beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser

Rådet vedtog direktivet om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet).

Rådet har således foretaget en kodificering af det tidligere direktiv 90/679/EØF af 26. november 1990 med enslydende titel. Dette direktiv har ved flere lejligheder været underkastet omfattende ændringer. Det ændrede direktiv 90/679/EØF ophæves, når det kodificerede direktiv træder i kraft.

Der erindres om, at direktivet har til formål at beskytte arbejdstagerne mod farer for deres sundhed og sikkerhed, herunder forebyggelse af sådanne farer, som opstår eller kan opstå ved udsættelse for biologiske agenser under arbejdet. Ved direktivet fastsættes der således minimumsforskrifter.

 

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION				Bruxelles, den 29. juni 2000 (07.07)
			9925/00 ADD 1 LIMITE
FISC 97

ADDENDUM TIL I/A-PUNKTS-NOTE

fra:		Generalsekretariatet for Rådet
til:		Coreper/Rådet
Komm. forsl. nr.:		9870/00 FISC 90 - KOM(2000) 415 endelig udg.
Vedr.:	Punktafgift på mineralolier {{SPA}} Anmodning om undtagelse fra Italien (proceduren i artikel 8, stk. 4 i direktiv 92/81/EØF) = Reduceret punktafgiftssats for dieselolie, der anvendes som brændstof i erhvervskøretøjer

 

Som bilag følger til De Faste Repræsentanters Komité og Rådet erklæringen til optagelse i Rådets mødeprotokol på den samling, hvor ovennævnte beslutning vedtages.

Udkast til erklæring til optagelse i Rådets mødeprotokol

Ad artikel 1

Den italienske delegation erklærer, at den forelagte anmodning om en undtagelse vedrørende godtgørelse af en del af punktafgiften på diesel til brug i erhvervskøretøjer ikke har til formål at gøre en nedsættelse af den nugældende punktafgiftssats mulig. Den påtænkte godtgørelse har, for så vidt angår disse køretøjer, til formål at give delvis kompensation for den punktafgiftsstigning, d er er besluttet for diesel.