Note fra formandskabet om Europa-Parlamentet, CONFER 4771/00

1. I rapporten til Det Europæiske Råd i Feira blev der belyst to mulige løsningsforslag vedrørende fordelingen af pladserne inden for et loft på 700:

2. Drøftelserne har vist, at ingen af disse to muligheder i sig selv har kunnet opnå bred tilslutning. Der bør derfor - uanset hvilket udgangspunkt der vælges - findes en mellemliggende løsning, der indfører en højere grad af befolkningsmæssig proportionalitet i forhold til det nuværende system, men som dog ikke er helt så vidtgående som den løsning, Europa-Parlamentet har foreslået.

3. I bestræbelserne på at nå frem til en sådan balance, der vil kunne findes inden for de intervaller, som er angivet i bilag 1, bør der navnlig tages hensyn til følgende to forhold:

På baggrund af resultatet af drøftelserne i Gruppen af Repræsentanter den 25. september forbeholder formandskabet sig muligheden af til sin tid at fremlægge et mere konkret forslag.

4. For så vidt angår tidspunktet eller tidspunkterne og/eller betingelserne for indførelse af de tilpasninger, der skal foretages med hensyn til fordelingen af pladser, anmodes repræsentanterne om at tage stilling til følgende to valgmuligheder:

Der foretages en enkelt tilpasning i 2004 i overensstemmelse med den tabel, der findes i bilaget, for at sikre, at tærskelen på 700 pladser bliver overholdt i en Union med 28 medlemsstater.

Der foretages to tilpasninger i 2004 og 2009 under hensyntagen til de forventede tiltrædelser, idet der træffes afgørelse om tildelingen af pladser på et senere tidspunkt; samtidig accepteres en eventuel midlertidig overskridelse af loftet på 700 medlemmer i det mellemliggende tidsrum.

5. Konferencen bør tage stilling til, hvilken fremgangsmåde der skal følges med henblik på en udvidelse af anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure. Drøftelserne har vist, at der er to mulige fremgangsmåder:

På nuværende tidspunkt foretrækker et flertal af medlemsstaterne fremgangsmåden i litra b). Afhængigt af repræsentanternes stillingtagen vil formandskabet om kort tid opstille en detaljeret liste over de bestemmelser, som konferencen vil kunne overveje at lade overgå til fælles beslutningstagning.

6. Under det portugisiske formandskab drøftede konferencen spørgsmålet om eventuel indførelse af en ny kategori retsakter, som kunne benævnes "retsakter". På grund af emnets betydning og dets mange konsekvenser (ikke mindst på det område, som er omfattet af den fælles beslutningsprocedure) blev det besluttet at fortsætte drøftelserne, således at alle praktiske, juridiske og institutionelle aspekter kan blive be handlet.

7. Det væsentligste argument for at indføre begrebet "retsakt" er nødvendigheden af at genskabe det egentlige formål med lovgivningsarbejdet i EU ved - således som det er tilfældet i medlemsstaterne - i højere grad at skelne mellem:

En sådan løsning, som er i overensstemmelse med princippet om et regelhierarki, vil gøre det lettere at overkomme den stigende arbejdsbyrde, som Parlamentet og Rådet er blevet pålagt som følge af den fortsatte udvidelse af anvendelsesområdet for den fælles beslutningsprocedure, og indebærer desuden den fordel, at den gør beslutningsprocessen mere overskuelig for borgerne. Ud over disse fordele har nogle været betæ nkelige ved de praktiske problemer, der kan være forbundet med at gennemføre denne løsning i praksis, og ved den eventuelle risiko for, at den vil føre til en forskydning af den nuværende institutionelle balance.

9. Ingen af disse metoder er fuldt tilfredsstillende, hvis de anvendes hver for sig. Den løsning, som er foreslået i bilag 2, er et forsøg på at forene de to metoder, samtidig med at retssikkerheden bevares i fornødent omfang. Løsningen omfatter tre elementer:

i forbindelse med vedtagelsen af en retsakt vil lovgivningsmyndighedens to parter (Rådet og Parlamentet) indskrænke sig til at fastlægge de generelle principper, de mål, der skal nås, samt de væsentligste elementer i de foranstaltninger, der skal træffes. Sondringen mellem de grundlæggende regler og de mindre væsentlige eller tekniske gennemførelsesforanstaltninger vil således i hvert enkelt tilfælde være et resultat af selve lovgivningsdebatten på grundlag af Kommissionens forslag;

mindre væsentlige eller tekniske regler (hvis anvendelsesområde fastlægges af lovgiveren) vil skulle vedtages af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Beføjelserne til at gennemføre de forskrifter, der er udfærdiget i eller på grundlag af en retsakt, skal tildeles i overensstemmelse med artikel 202.

10. Samarbejdsproceduren (artikel 252) bortfalder ud fra et ønske om at forenkle og rationalisere Unionens beslutningsproces og gøre den lettere at forstå for borgerne. Da de fire bestemmelser, der er omfattet af samarbejdsproceduren (jf. bilag 3), ikke hører under lovgivningsarbejdet, foreslås det at erstatte samarbejdsproceduren med en afstemning med kvalificeret flertal i Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-P arlamentet.

1. Når der i denne traktat henvises til denne artikel med henblik på vedtagelse af en retsakt, anvendes følgende fremgangsmåde; de retsakter, der vedtages efter denne fremgangsmåde, er retsakter som defineret i artikel 249.