Reform af Domstolen og Retten i Første Instans, SN 4279/00

1. Der tilføjes en bestemmelse i statutten om den udvidede afdelings sammensætning og funktion (punkt 1 i dokument SN 4210/00).

2. Der tilføjes en bestemmelse i statutten om betingelserne for generaladvokatens medvirken (punkt 2 i dokument SN 4210/00).

3. Betingelserne for nybesættelse af dommernes og generaladvokaternes embeder ved Domstolen flyttes fra traktaten til statutten (punkt 3 i dokument SN 4210/00).

4. Der tilføjes en bestemmelse i statutten om, hvilke arter af direkte klager, der forbliver under Domstolens kompetence som første instans (punkt 6 i dokument SN 4210/00).

5. Artikler fra procesreglementerne for Retten i Første Instans og Domstolen vedrørende sprogordningen indsættes i statutten (punkt 10 i dokument SN 4210/00).

6. Afgørelsen af 24. oktober 1988 om oprettelse af Retten i Første Instans indarbejdes i statutten. Udkast til artiklerne herom findes i bilaget til denne rapport (punkt 4, 5 og 11 i dokument SN 4210/00). Indarbejdelsen af afgørelsen om oprettelse af Retten i Første Instans i statutten bør også medføre en ændring af protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter og en ændring a f EF-traktatens artikel 210 (punkt 12 i dokument SN 4210/00).

7. EF-statutten og Euratom-statutten slås sammen (gruppen mente ikke, at det er nødvendigt at medtage EKSF-statutten, der ophæves kort efter, den reviderede traktats forventede ikrafttræden). Et nyt udkast, som generalsekretariatet har udarbejdet, vil snart blive udsendt til delegationerne, som bedes indgive deres bemærkninger skriftligt, inden punktet skal behandles i Gruppen af Formandskabets Venner.

1. Artikel 220: Teksten er ændret, således at det efter ønske fra visse delegationer fremgår, at retsafdelingerne ikke kan tildeles beføjelser, der ikke er omhandlet i traktaten.

2. Artikel 221: Artiklen er ikke ændret, men efter anmodning fra Den Forberedende Gruppe den 11. september 2000 har Gruppen af Formandskabets Venner arbejdet på et udkast til artikel i statutten om den udvidede afdelings organisation (punkt 1 i dokument SN 4210/00).

3. Artikel 222: Artiklen er ikke ændret, men Gruppen af Formandskabets Venner har udarbejdet et udkast til artikel i statutten om betingelserne for anvendelse af stk. 2 (punkt 2 i dokument SN 4210/00).

4. Artikel 223 og 224: Ændringerne i artikel 224 skal sikre, at bestemmelserne om Domstolen og bestemmelserne om Retten i Første Instans kommer til at svare mere til hinanden. Det vigtigste punkt, der stadig diskuteres er formandskabet for afdelingerne, idet et flertal af delegationerne kan acceptere princippet om, at afdelingsformændene udnævnes for tre år, men flere delegationer ønsker, at denne bestemmelse skal stå i statutten og ikke i tr aktaten.

5. Artikel 225, stk. 1: Kommissionen forelagde Gruppen af Formandskabets Venner et kompromisforslag, som blev positivt modtaget af de fleste delegationer. Ifølge dette forslag fremhæves det princip i traktaten, at Retten i Første Instans generelt har kompetence til at træffe afgørelse i de fleste af de direkte anlagte sager; Kommissionen foreslår en affattelse af statutten (punkt 6 i dokument SN 4210/00), hvorved man undgår lange drøf telser om listen over Rettens beføjelser og opnår retssikkerhed i bestemmelserne; der opfordres i en erklæring (dokument 4209/00, fodnote 1) til en generel gennemgang af fordelingen af beføjelserne mellem Retten og Domstolen, som Domstolen og Kommissionen kunne foretage i fællesskab.

6. Artikel 225, stk. 2: drøftelsen i gruppen har vist, at der er et klart flertal for, at Domstolen ikke skal kontrollere de afgørelser, som Retten træffer på baggrund af afgørelser i retsafdelingerne. Ifølge den foreslåede affattelse kan det besluttes i hvert enkelt tilfælde, enten at Domstolen ikke skal inddrages, eller at der undtagelsesvis kan appelleres til Domstolen. Den foreslåede tekst ledsages af en erklæring (fod note 2) om de tilfælde, hvor der ikke skal kunne appelleres til Domstolen.

7. Artikel 225, stk. 3: Ifølge den foreslåede affattelse bevarer Domstolen sin kompetence til at træffe afgørelse i meget vigtige spørgsmål, samtidig med at man undgår at indføre dobbeltkompetence i præjudicielle spørgsmål. Domstolen foretager kun en begrænset behandling 1) for at fastslå, om spørgsmålet vedrører et område, der hører under Retten i Første Instans, og 2) i så fald for at afgøre, om spørgsmålet er meget vigtigt for fællesskabsretten. Foruden disse bestemmelser om spørgsmålenes fordeling foreslås det, at Retten i Første Instans skal have mulighed for at henvise en sag til Domstolen, hvis den finder, at dens afgørelse er af særlig betydning for enheden og sammenhængen i fællesskabsretten.