Hollands note om Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl
Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1543)
traktatændringer
(Offentligt)
|
Medlemmerne af FolketingetsEuropaudvalg og deres stedfortrædere |
|||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
|
1 |
400.C.2-0 |
EU-sekr. |
25. september 2000 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges i forbindelse med regeringskonferencen en dansk version af en note fra den hollandske delegation om Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), CONFER 4773/00.
Fransk version af noten er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. september 2000.
|
KONFERENCENMELLEM REPRÆSENTANTERNE FORMEDLEMSSTATERNES REGERINGER |
Bruxelles, den 20. september 2000 (22.09)(OR. en) | |||
|
CONFER 4773/00LIMITE | ||||
FREMSENDELSESNOTE
|
fra: |
den nederlandske delegation | |
|
til: |
medlemsstaternes repræsentanter på regeringskonferencen | |
|
Vedr.: |
RK 2000: Andre institutioner og organer - Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) | |
Hermed følger til delegationerne et nederlandsk forslag vedrørende Revisionsretten og OLAF til repræsentanternes møde den 25. september 2000.
_______________________
BILAG
I. NEDERLANDSK FORSLAG VEDRØRENDE REVISIONSRETTEN OG OLAF
DEL I. REVISIONSRETTEN
A. Revisionsrettens sammensætning
|
Nederlandene er enige med Kommissionen i, at det i betragtning af Revisionsrettens specifikke opgaver ikke er nødvendigt, at der er lige så mange medlemmer, som der er medlemsstater. I modsætning til Kommissionen og Domstolen træffer Revisionsretten normalt ikke afgørelser, der kan berøre borgernes rettigheder direkte. Antallet af medlemmer kan eventuelt fastsættes til de nuværende femten. I så fald bør der indføres en objektiv rotationsordning. Det foreslås derfor, at medlemmerne udnævnes for seks år uden mulighed for genudnævnelse. Efter EU's udvidelse vil antallet af Revisionsrettens medlemmer fortsat være fastsat til femten. Medlemsstaterne kan indstille kandidater til udnævnelse i en rækkefølge, der skal fastlægges nærmere. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. |
|
EF-traktaten, artikel 2471. Revisionsretten består af 15 medlemmer.2. (...) 3. Revisionsrettens medlemmer udnævnes for seks år af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. Revisionsrettens medlemmer kan ikke genudnævnes. |
B. Forbedring af den økonomiske forvaltning
EU's økonomiske forvaltning kan forbedres yderligere. I øjeblikket skal medlemsstaterne i henhold til EF-traktatens artikel 274 samarbejde med Kommissionen med henblik på at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning. Fordelingen af opgaverne mellem Kommissionen og medlemsstaterne kan imidlertid formuleres klarere og mere udtrykkeligt i den nye traktat. Kommissionen har det endelige ansvar for gennemførelsen af Fællesskabets budget. Der bør fastsættes pass ende, ensartede forvaltnings- og revisionsnormer i alle medlemsstaterne. Det er op til Kommissionen at træffe passende foranstaltninger, hvis medlemsstaterne ikke opfylder forvaltnings- og revisionsforpligtelserne.
|
EF-traktaten, ny artikel 274a 1. Medlemsstaterne sørger for, at den økonomiske forvaltning af budgetmidler, som opkræves eller udbetales af dem eller under deres ansvar, er velordnet, kan revideres og er effektiv. Rådet vedtager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Revisionsretten foranstaltninger med henblik på at præcisere principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning. 2. Kommissionen er i overen sstemmelse med bestemmelserne i de foranstaltninger, der vedtages i henhold til stk. 1, ansvarlig for tilsynet med kvaliteten af medlemsstaternes ordninger til forvaltning og revision af de budgetmidler, som opkræves eller udbetales af dem eller under deres ansvar. Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstats forvaltnings- og revisionsordninger ikke opfylder kravene til dem, konsulterer den den pågældende medlemsstat. Hvis Kommissionen efter konsultationen henstiller, at medlemsstaten tr&a elig;ffer passende foranstaltninger, foretager medlemsstaten sig det fornødne for at efterkomme Kommissionens henstilling inden for den fastsatte frist og underretter Kommissionen om de skridt, den tager. |
C. Styrkelse af Revisionsrettens beføjelser og stilling
i) EF-traktatens artikel 230 som ændret ved Amsterdam-traktaten giver Revisionsretten ret til at indbringe en klage for Domstolen over andre institutioner for at bevare sine prærogativer. For at styrke Revisionsrettens stilling bør den også have ret til at klage over medlemsstaterne, hvis de ikke efterkommer begæringer om oplysninger. Det foreslås derfor at tilføje et nyt litra e) i EF-traktatens artikel 237 og give Revisionsretten de bef&osl ash;jelser, der i henhold til artikel 226 er tillagt Kommissionen over for medlemsstaterne. Den Europæiske Investeringsbanks bestyrelse har fået tillagt lignende beføjelser (litra a)).
|
EF-traktaten, tilføjelse til den nuværende artikel 237 e) Medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til artikel 248, stk. 3. Revisionsretten har i dette tilfælde over for medlemsstaterne de samme beføjelser som dem, der i henhold til artikel 226 er tillagt Kommissionen. |
ii) Revisionsretten forelægger hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en revisionserklæring (DAS) vedrørende regnskaberne. DAS spiller en vigtig rolle i dechargeproceduren. DAS er imidlertid af generel karakter, og det fremgår ikke tydeligt heraf, at Revisionsretten kan afgive specifikke udtalelser om større budgetkategorier som f.eks. den fælles landbrugspolitik og strukturfondene. Det bør derfor anføres i de nye traktatbes temmelser, at Revisionsretten ud over den generelle DAS skal forelægge en sektorudtalelse for hvert af de større politikområder. Dette vil give større indsigt i de resterende huller i den økonomiske forvaltning på europæisk plan.
|
EF-traktaten, den nuværende artikel 248 1. [tilføjelse efter andet afsnit] Erklæringen skal indeholde en udtalelse om hvert enkelt af Fællesskabets større aktivitetsområder. |
iii) Det hedder i EF-traktatens artikel 248, stk. 3, at revisionen foretages i forbindelse med de nationale revisionsinstitutioner. Samarbejdet med disse institutioner er mere eller mindre vellykket, hvilket især skyldes forskellene i deres beføjelser i henhold til national lovgivning og forskellige revisionsmetoder. Efter EU's udvidelse vil Revisionsretten være nødt til at udføre sit arbejde i endnu flere lande med forskellige traditioner, metoder og r evisionsinstitutioner. Revisionsretten og de nationale revisionsinstitutioner må derfor på grundlag af gensidig tillid, men samtidig således, at de bevarer deres uafhængighed, arbejde på at forbedre de omstændigheder og betingelser, hvorunder de samarbejder. Der bør derudover nedsættes et kontaktudvalg bestående af formændene for de nationale revisionsinstitutioner og Revisionsrettens formand med det formål at styrke samarbejdet.
|
EF-traktaten, den nuværende artikel 248 2. [tilføjelse efter andet punktum] Hver medlemsstat sørger for, at dens nationale revisionsinstitution har tilstrækkelige beføjelser til, at den kan samarbejde effektivt med Revisionsretten. 3a. [tilføjelse af nyt stykke] Der nedsættes et kontaktudvalg bestående af formændene for de nationale revisionsinstitutioner og Revisionsrettens formand. Udvalget har til opgave at styrke det samarbejde, der er nævnt i stk. 3, ved at drøfte de principper, der ligger til grund for revisionen, og ved at samordne aktiviteterne. Udvalget aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om resultaterne af sine aktiviteter i det forløbne år. |
DEL II. ET SELVSTÆNDIGT OLAF
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) blev oprettet den 1. juni 2000. Kontoret er en del af en af de institutioner, det også har kompetence til at undersøge, nemlig Kommissionen. Et helt selvstændigt fællesskabsorgan ville klart være at foretrække. Selvstændighed vil give større sikkerhed for, at uregelmæssigheder i forbindelse med Fællesskabets midler undersøges på et fuldstændig ua fhængigt grundlag. Det foreslås ikke at ændre eller styrke OLAF's nuværende beføjelser. Den nuværende domstolskontrol og demokratiske kontrol skal også forblive uændret.
|
EF-traktaten, ny artikel 280a 1. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig har kompetence til at bekæmpe svig og alle andre former for ulovlig virksomhed, der skader Fællesskabernes finansielle interesser. Kontoret udøver sine beføjelser med de begrænsninger og på de betingelser, som Rådet fastsætter efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Revisionsretten. 2. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten om sine aktiviteter. 3. [p.m.: beskyttelse af personoplysninger, garantier for retlig undersøgelse, demokratisk grundlag] |
________________________