Hjælpemenu

Hovedmenu

Svar på spm. om ØMU, traktatændringer, til udenrigsministeren

Alm. del Bilag 1258 (1999-00)

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1258)
traktatændringer
(Offentligt)


Medlemmerne af Folketingets Europaudvalgog deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

Kontor

1

400.C.2-0

EU-sekr.

26. juni 2000

Under henvisning til Europaudvalgets skrivelse af 23. maj 2000 (Alm. del - bilag 1081) vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af det deri stillede spørgsmål nr. 128.

UDENRIGSMINISTERIET Den 23. juni 2000
Nordgruppen

Besvarelse af spørgsmål nr. 128 af 23. maj 2000 fra Folketingets Europaudvalg (Alm. del - bilag 1081)

Spørgsmål nr. 128:

"Ministeren bedes - som lovet på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. maj 2000 - fremsende et notat om formandskabets forslag om at lade høringsproceduren erstatte med samarbejdsproceduren inden for de enkelte artikler vedr. ØMU'en".

Svar:

Med Amsterdam-traktaten blev samarbejdsproceduren som hovedregel erstattet med proceduren med fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Dette gjaldt dog ikke for enkelte bestemmelser vedrørende den Økonomiske og Monetære Union, hvor samarbejdsproceduren blev opretholdt.

Det portugisiske formandskab konstaterer i sin rapport om regeringskonferencen til Det Europæiske Råd i Feira, at:

"Ud fra et ønske om at forenkle og rationalisere Unionens beslutningsprocedure har et stort flertal af delegationerne stillet sig positivt til, at samarbejdsproceduren (artikel 252) bortfalder, idet det endnu står åbent, hvilken procedure der skal træde i stedet for de pågældende fire bestemmelser (se bilag 4.4.); mange er af den opfattelse, at samarbejdsproceduren skal erstattes med høring af Europa-Parlamentet, og andre mener, at den fæl les beslutningsprocedure bør være selvskreven".

Det fremgår af bilag 4.4. til formandskabets rapport, at forslaget gælder følgende fire bestemmelser:

· Vedtagelse af de nærmere bestemmelser for den multilaterale overvågningsprocedure (artikel 99, stk. 5, TEF)

· Forbud mod privilegeret adgang til finansielle institutioner (102, stk. 2, TEF)

· Fastlæggelse af definitioner med henblik på gennemførelse af de forbud, der er omhandlet i artikel 101 og artikel 103, stk. 1 (artikel 103, stk. 2, TEF)

· Harmonisering af den pålydende værdi og de tekniske specifikationer for mønter, som er bestemt til at sættes i omløb (artikel 106, stk. 2, TEF)

N.1