Rådsmøde landbrugsministre 15-16/11 99 Samlenotat

Nyt notat

På rådsmødet (landbrug) den 15.-16. november 1999 forventes en drøftelse af integration af miljøhensyn i den fælles landbrugspolitik med henblik på rapportering til Det Europæiske Råd i Helsingfors i december måned.

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i et oplæg fra formandskabet om rapport til Det Europæiske Råd i Helsingfors den 11.-12. december 1999 om Rådets strategi for miljøintegration og bæredygtig udvikling i den fælles landbrugspolitik udarbejdet af Rådet (landbrug).

Der er tale om en opfølgning af Det Europæiske Råd i Wien i regi af den fælles landbrugspolitik.

Det Europæiske Råd i Cardiff i juni 1998 opfordrede Rådet i alle dets relevante sammensætninger til at lægge en egen strategi for, hvordan en effektiv integrering af miljøet og en bæredygtig udvikling inden for deres respektive politikområder kunne sikres. Det Europæiske Råd udpegede samtidig tre sektorer, herunder landbrug, til at indlede denne proces, således at Det Europæiske Råd i Wien kunne gøre status over de fremskridt, der var gjort.

På denne baggrund vedtog Rådet (landbrug) i november 1998 en rapport om integrering af miljøet og af en bæredygtig udvikling i den fælles landbrugspolitik. Det Europæiske Råd i Wien i december 1998 modtog med tilfredshed rapporterne fra de tre sektorer og henstillede til, at man fortsatte arbejdet med henblik på at kunne forelægge omfattende strategier med en tidsplan for yderligere foranstaltninger samt et sæt indikatorer for D et Europæiske Råd i Helsingfors. Der foreligger et udkast til en rapport til dette møde, som er udarbejdet af formandskabet.

Oplægget indledes med en kort omtale af status på forskellige områder, bl.a. skovbrug. Dagsorden 2000 angives herefter som forudsætningen for integrationsstrategien med henvisning til, at reformen både forstærker eksisterende miljøforanstaltninger og indfører nye. Der opregnes i tilknytning hertil en række punkter, bl.a. landbrugets multifunktionelle rolle og bidrag til landdistrikternes levedygtighed, en række direktiver og in ternationale konventioner på miljøområdet, som indeholder mål for miljøintegrationen, samt nødvendigheden af, at der fastsættes miljøforanstaltninger, der er i overensstemmelse med det omgivende samfunds berettigede forventninger, og således at det europæiske landbrugs konkurrenceevne over for handelspartnere fastholdes. Det anføres i den forbindelse, at EU bør gå forrest i den globale proces for at forbedre miljøet.

Det følgende afsnit omhandler generelle mål med udgangspunkt i Traktatens krav om fremme af bl.a. en bæredygtig udvikling og integrering af miljøbeskyttelseskrav i de fælles politikker. Bæredygtigt landbrug defineres, ligesom bl.a. landbrugets både gavnlige og skadelige virkninger på miljøet påpeges. Endvidere fremhæves den europæiske landbrugsmodel som udgangspunktet for miljøstrategien i denne sektor, og d et anføres, at miljøvenlige dispositioner udover en referenceværdi af godt landmandsskab bør belønnes. Endelig fremhæves bl.a. økologi som en miljøvenlig produktionsform.

Herpå følger et afsnit om specifikke mål med overordnede retningslinjer for udviklingen på en række områder, bl.a. vandressourcer, landbrugskemikalier, anvendelse af genteknologi, klimaændringer, biodiversitet og dyrevelfærd. I relation til den kommende WTO-runde påpeges nødvendigheden af at finde en passende balance mellem handel og bl.a. miljøbeskyttelse. Herefter gennemgås en række principper, herunder n&a elig;rhedsprincippet. Endvidere omtales bl.a. forsigtighedsprincippet og udmøntningen af "forureneren betaler-princippet" på landbrugsområdet.

Efter en omfattende gennemgang af miljøforanstaltningerne i Dagsorden 2000 på landbrugsområdet omtales behovet for at fastsætte overvågningnings-, rapporterings- og evalueringskrav. Der henvises i den forbindelse bl.a. til OECD's landbrugsmiljøindikatorer som en mulig mekanisme til at måle landbrugets indvirkning på miljøet samt til de indikatorer, Kommissionen er i færd med at udarbejde. Vigtigheden af, at de anvendte indikat orer også omfatter multifunktionalitet, understreges. Tilsvarende understreges det, at indikatorerne må omfatte såvel de positive som de negative indvirkninger på miljøet af landbruget, ligesom der skal tages højde for regionale forskelle og forskelle som følge af forskellige produktionsformer og -strukturer.

I de afsluttende konklusioner fastslås det, at målet på lang sigt er, at der skabes sammenhæng mellem landbrugspolitikken og miljøpolitikken samt at arbejdet herfor må være vedholdende og kontinuerligt med regelmæssige evalueringer og ajourføringer af indikatorer.

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Der forventes ikke at være nogen umiddelbare konsekvenser af drøftelsen, men på længere sigt vil der kunne blive tale om en forbedring af beskyttelsesniveauet, såfremt det videre arbejde udmøntes i en miljøstrategi inden for den fælles landbrugspolitik med konkrete mål, tidsplaner samt et sæt af indikatorer.

I §2-udvalget (landbrug) har Danmarks Naturfredningsforening efterlyst mere konkrete mål og tidsplaner i rapporten fra Rådet (landbrug).

Oplægget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Genoptryk af aktuelt notat af 8. juli 1999.

Kommissionen har ved KOM (1998) 683 af 14. januar 1999 fremsendt forslag til Rådsforordning om oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter i tredjelande.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 (tidligere artikel 43) og Rådets forordning nr. 136/66/EØF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Kommissionen finder, at selvom det i første række er producenternes handel og de enkelte medlemsstaters opgave at fremme salget af deres produkter, kan EF spille en meget nyttig rolle på dette område. EF kan på grundlag af principperne vedrørende subsidiaritet og komplementaritet tilføje merværdi til de aktioner, der gennemføres af de nationale myndigheder og erhvervsfolk.

Forslagets formål er at udvikle en sammenhængende politik for EU-tilskud til oplysningskampagner og salgsfremmende foranstaltninger for visse landbrugsprodukter med oprindelse i EU på tredjelandes markeder, og gennemføre sådanne foranstaltninger. Forslaget skal ses i sammenhæng med de udfordringer, landbrugssektoren i EU kommer til at stå over for som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik, udvidelsen af EU og liberalis eringen af verdenshandlen.

Kommissionen foreslår inden for en ramme af 95 mio. EUR fordelt over fem år at iværksætte foranstaltninger til fremme af eksport af landbrugsprodukter fra EU i tredjelande. Forslaget omfatter følgende type foranstaltninger:

Foranstaltninger, der favoriserer bestemte varemærker eller medlemsstater, omfattes ikke af ordningen.

Der er for 1999 afsat 6 mio. EUR til aktiviteter inden for sektoren for oliven og olivenolie.

EU finansierer visse af de generelle aktiviteter 100 pct. Alle øvrige foranstaltninger finansieres af EU, de berørte medlemsstater og de erhvervsorganisationer, der tager initiativ til aktiviteterne, i fællesskab, således at EU's finansielle bidrag til disse foranstaltninger maksimalt andrager 50 pct. årligt, medlemsstaterne dækker 20 pct., og erhvervsorganisationerne resten af udgifterne. Kommissionen kan i særlige tilfælde afvige reglen om medlemsstatens bidrag, hvor der er en særlig EF-interesse. I så fald ydes dette i stedet af den relevante erhvervsorganisation.

Foranstaltningerne skal først og fremmest vedrøre produkter af høj kvalitet, eller typiske produkter, der kan afsættes med kraftig værditilvækst, navnlig uden ydelse af restitutioner. Afsætningen skal søges gennemført på markeder med en betydelig reel eller potentiel efterspørgsel.

Efter forvaltningskomitéprocedure fastlægger Kommissionen hvert andet år en liste over de produkter og markeder, der omfattes af ordningen i den pågældende to-års periode, dog med mulighed for ændringer undervejs i forløbet.

Aktiviteter, der finansieres 100 pct. af Kommissionen, vedtages af Kommissionen efter at denne har orienteret forvaltningskomitéen for de berørte sektorer eller den relevante forskriftskomité, og evt. konsulteret den Stående Gruppe for Salgsfremmende Foranstaltninger under COPA.

Med henblik på gennemførelse af alle øvrige aktiviteter, udarbejder de enkelte sektorers brancheorganisationer programmer af højst tre års varighed, som godkendes af de berørte medlemsstater, og forelægges Kommissionen til godkendelse. Kommissionen orienterer relevante forvaltningskomitéer, og konsulterer evt. den Stående Gruppe for Salgsfremmende Foranstaltninger. Foranstaltninger, der dækker flere medlemsstater, gives h&os lash;j prioritet. De berørte medlemsstater er ansvarlige for kontrollen med og betalingerne for disse aktiviteter.

De vedtagne foranstaltninger forvaltes og gennemføres af organer, der udvælges af Kommissionen ved licitation efter proceduren for offentligt og begrænset udbud. Et udvalg bestående af repræsentanter fra Kommissionen, de berørte medlemsstater, og de organisationer, der har taget initiativ til foranstaltningerne, overvåger programmernes gennemførelse.

Kommissionen forelægger hvert andet år en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om forordningens gennemførelse, og iværksætter evaluering af foranstaltningerne.

Europa-Parlamentet har den 14. april 1999 afgivet udtalelse om Kommissionens forslag af 14. januar 1999 og har fremsat en række ændringsforslag. Det væsentligste er, at licitationsproceduren i forbindelse med udvælgelse af de organisationer, der skal gennemføre foranstaltningerne, foreslås erstattet af, at de organisationer, der har foreslået foranstaltningen, skal anføre navnet på det organ, der får til opgave at gennemf&o slash;re foranstaltningerne. Dette skal gælde de foranstaltninger, hvor virksomheder eller brancher skal deltage i finansieringen.

Der tilføjes økologisk jordbrug til rækken af fortrin ved EF-produkter, der bl.a. kan fremhæves i foranstaltningerne.

Der indsættes en tilføjelse om, at salgsfremmende foranstaltninger ikke kun skal rettes mod slutforbrugerne, men tillige mod detailhandlen og færdigvareproducenterne, og Europa-Parlamentet foreslår bemærkningen om, at foranstaltningerne navnlig skal gælde for produkter uden ydelse af restitutioner, slettet.

Der indføres en ny artikel om, at Kommissionen bør undersøge mulighederne for at nedtrappe ekportrestitutionerne og stille de derved fremkomne midler til rådighed for salgsfremmende foranstaltninger.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtalelse den 29. april 1999

National medfinansiering af de i forslaget beskrevne foranstaltninger kræver vedtagelse af national lovhjemmel.

Forslaget medfører, at der må afsættes bevilling til medfinansiering af de aktiviteter, der ikke fuldt ud finansieres af Kommissionen.

Forslaget skønnes inden for de bevillingsmæssige rammer at tilvejebringe et forbedret økonomisk grundlag for foranstaltninger til fremme af eksport af danske landbrugsprodukter, og dermed en forøget eksport af disse produkter med afledte effekter for andre berørte sektorer.

Forslagets vedtagelse skønnes ikke at berøre det sundhedsmæssige beskyttelsesniveau i Danmark.

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for principiel tilfredshed med forslagets sigte. På den anden side er forslaget efter Landbrugsraadets opfattelse ikke godt nok. Der er ikke afsat tilstrækkelige midler til finansiering af aktiviteterne; der er afsat uforholdsmæssigt mange midler til aktiviteter til støtte for oliven- og olivenoliesektoren; aktiviteterne bør finansieres uden national offentlig medfinansiering; den i forslaget ski tserede udbudsprocedure i forbindelse med gennemførelsen af de godkendte aktiviteter er unødvendig. Landbrugsraadet foretrækker en løsning, hvor initiativtagerne til aktiviteterne selv deltager i gennemførelsen. Efter Landbrugsraadets opfattelse er der behov for betydelige ændringer i forslaget.

Der er fremsendt grundnotat den 9. marts 1999.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg (forhandlingsoplæg) den 15. juli 1999, jf. aktuelt notat af den 8. juli 1999.

Kommissionen forventes at fremlægge et forslag om ændring af markedsordningen for bomuld. Der foreligger ikke noget forslag på nuværende tidspunkt.

Revideret version af aktuelt notat af 16. september 1999. Nye afsnit er markeret med fed.

Kommissionen har ikke vurderet sagen i forhold til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Kommissionen forventes at orientere medlemsstaterne om status for konsultationerne med de involverede parter i banansagen samt arbejdet med at udarbejde et forslag til en ny bananordning.

Den 12. april 1999 blev der offentliggjort afgørelser i tre af de sager, som i relation til banansagen mellem EU og USA er blevet behandlet inden for rammerne af WTO's tvistbilæggelsessystem.

Med hensyn til WTO-medholdeligheden af EU's reviderede bananordning fokuserer afgørelserne specielt på to forhold, dels det særlige toldkontingent for toldfri import af bananer fra AVS-landene og dels systemet for fordeling af licenser til import af bananer i EU.

AVS toldkontingentet betragtes som en kvantitativ handelsbegrænsning, som anses for at være i strid med GATT- aftalens bestemmelser om kvantitative restriktioner og for at diskriminere til skade for andre eksportørlande.

Importlicensordningen anses for at krænke GATS-aftalen om handel med tjenesteydelser. Det skyldes primært, at de såkaldte B-operatører (handlende som under den gamle ordning fik licenser til import af $-bananer på basis af handel med EU- og AVS bananer) under den reviderede ordning fortsat kan få tildelt licenser på basis af handelen i perioden fra 1993, som allerede i den første panelafgørelse var betegnet som stridende mod WTO-reg lerne. Nye tredielandsleverandører kan derimod kun få licenser som "nye importører", d.v.s. inden for 8 pct. af det samlede toldkontingent.

For så vidt angår størrelsen af den amerikanske retaliering over for EU's eksport til USA når man frem til et amerikansk tab på US$ 191,4 mio. (ca. 1,3 mia. d.kr.). USA har efterfølgende fremlagt en revideret retalieringsliste, som reducerer omfanget af den faktiske retaliering. Danske varer er ikke omfattet.

Kommissionen har fremsendt en meddelelse til Rådet, hvori man redegør for kontakterne mellem parterne og gennemgår et antal løsningsmuligheder med henblik på en ny markedsordning for bananer.

Europa-Parlamentet skal høres om sagen, når der foreligger et konkret forslag.

§2-udvalget (landbrug) vil blive hørt på ny, når der foreligger et konkret forslag.

Notat om den endelige WTO afgørelse om EU's markedsordning for bananer er oversendt den 6. oktober 1997. Grundnotat om forslag til EU's markedsordning for bananer er oversendt den 9. februar 1998. Sagen har i landbrugsministerregi senest været forelagt udvalget med henblik på forhandlingsoplæg den 19. juni 1998, jf. aktuelt notat af den 12. juni 1998 samt senest til orientering den 24. september 1999, jf. aktuelt notat af den 16. september 1999, og i udenrigsm inisterregi senest været forelagt udvalget til orientering den 10. september 1999, jf. aktuelt notat af den 9. september 1999.

Genoptryk af grundnotat

Østrig forventes på rådsmødet at anmode Rådet om tilslutning til beslutning om godkendelse af østrigsk støtte til små producenter.

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Ifølge art. 151 i traktaten om Norges, Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union, finder de i traktatens bilag XV nævnte retsakter i forhold til de nye medlemsstater anvendelse på de i bilaget fastsatte vilkår. Ifølge bilagets kapitel VII (landbrug), afsnit D (strukturer), finder Rådets forordning 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet anvendelse, dog således at Østrig m ed forbehold af Kommissionens tilladelse fortsat kan yde national støtte til mindre producenter indtil den 31. december 2004. Østrig fik herved mulighed for at videreføre en ordning fra 1993 om udligningsstøtte til småbrugere i ugunstigt stillede områder.

Det var hensigten, at de østrigske småbrugere oven i den EU-medfinansierede udligningsstøtte til jordbrugere i ugunstigt stillede områder efter art. 17-19 i Rådets forordning 2328/91 (nu Rådets forordning (EF) nr. 950/97) om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, kunne opnå et tillæg i form at statsstøtte. Ved tillægsstøtten sikredes, at jordbrugerne ikke blev stillet ringere økonomisk efter Øs trigs medlemskab af EU.

Kommissionen meddelte i december 1995, at denne statsstøtte skal ophøre ved udgangen af 1999, idet støtten er i strid med de ovennævnte bestemmelser i tiltrædelsestraktaten, da den nationale støtte ikke alene er ydet til jordbrugere på jordbrugsbedrifter under 25 ha, men også til jordbrugere på jordbrugsbedrifter over 25 ha. Kommissionen definerede således "små jordbrug" som jordbrug på under 25 ha.

Støtten var i året forud for Kommissionens beslutning ydet til ca. 41.000 jordbrugsbedrifter. Ca. 2.500 jordbrugsbedrifter på over 25 ha har modtaget støtten. Den samlede støtte udgjorde sidste år _ 22 mio. i offentlige midler, heraf udgjorde støtten til jordbrugsbedrifter på over 25 ha mindre end _ 1 mio.

Østrig anfører, at man ikke var bekendt med, at støtten, der var ydet siden 1993, efter medlemsskabet af EU ikke måtte ydes til småbrugere på jordbrugsbedrifter på over 25 ha.

Østrig anmoder om støtte til en rådsbeslutning, der ender sagen, og giver Østrig lov til at fortsætte med statsstøtteordningen i overensstemmelse med Østrigs fortolkning af tiltrædelsestraktaten, hvori udtrykket "småbrugere" ikke var nærmere defineret.

Der henvises til det marginale omfang af støtte udbetalt til jordbrugsbedrifter på over 25 ha, til Østrigs fortolkning (i god tro) af tiltrædelsestraktaten, og til at der nu starter en ny EU-programstøtteperiode.

Østrig henviser i relation til rådsbeslutningen til EF-traktatens art. 88, stk. 2, 3. afsnit, 1. led, der har følgende ordlyd:

"På begæring af en medlemsstat kan Rådet med ensstemmighed beslutte, at en af denne stat ydet eller planlagt støtte uanset bestemmelserne i art. 87 eller de i art. 89 nævnte forordninger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder berettiger en sådan beslutning".

Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.

Sagen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

§2-udvalget (landbrug) har principielt udtalt sig imod statsstøtte men uden at udelukke, at Danmark i dette konkrete tilfælde i lyset af forhandlingssituationen eventuelt accepterer forslaget.

Der er d.d. fremsendt grundnotat.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Revideret genoptryk af aktuelt notat af 16. september 1999 (nye elementer er fremhævet med fed skrift).

Kommissionen forventes på rådsmødet den 15.-16. november 1999 at give en situationsrapport vedrørende dioxin-situationen, bl.a. som opfølgning på Rådets konklusioner fra juni måned om behovet for en gennemgang af de fælles foderstofbestemmelser.

Kommissionen forholder sig ikke til nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om en mundtlig redegørelse.

På baggrund af den seneste udvikling i sagen om dioxinforurenet foder fra Belgien har Kommissionen vedtaget følgende beslutninger, som er bekræftet af Den Stående Veterinærkomité:

Kommissionens beslutning af 9. juli 1999 (1999/449/EF) er vedtaget på baggrund af en rapport fra de belgiske myndigheder og vurderingerne fra en af Kommissionen nedsat arbejdsgruppe.

Den belgiske rapport viser, at mælk fra de belgiske kvægbesætninger, som hidtil har været underlagt restriktioner, ikke overskrider den aktionsgrænse på 100 ng PCB pr. gram fedt i mælk, som Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i sin udtalelse af 16. juni 1999 har sat, og som i den konkrete belgiske sag fungerer som indikator for, at der kan være et forhøjet indhold af dioxin. Det vurderes derfor, at mælk ikke l&ael ig;ngere er berørt af dioxinforureningen.

Endvidere vurderer Kommissionens arbejdsgruppe, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at fritage æggehvide samt produkter med et mindre indhold af æggefedt (< 0,2%) fra restriktioner.

Kommissionens beslutning 1999/551/EF af 6. august 1999 fjerner muligheden for at de belgiske myndigheder kan udstede certifikater, der frikender fødevarepartier, på baggrund af den oprindeligt udførte tilbagesporing af, hvilke primærproducenter, som har modtaget foder fra de to virksomheder, der har leveret dioxinforurenede foderstoffer. Ændringen er motiveret af flere medlemslande - herunder Danmark, som ikke mener, at den oprindeligt udførte tilbag esporing gav en tilstrækkelig sikkerhed.

Fødevarer fra Belgien, som er af animalsk oprindelse, eller som indeholder produkter af animalsk oprindelse, skal herefter ledsages af certifikater fra de belgiske myndigheder om, at råvarerne stammer fra besætninger, hvor der er udtaget prøver, som er analyseret og fundet at ligge inden for de accepterede aktionsgrænser for dioxin eller PCB, eller at selve fødevaren er analyseret med samme resultat.

På mødet i Den Stående Veterinærkomité den 21. september 1999 fik Kommissionen opbakning til et forslag, der udelader kvægsektoren fra restriktioner, fastsat som følge af dioxinsagen.

Kommissionen fremsatte forslaget på baggrund af en belgisk rapport, som redegør for de foranstaltninger, der er iværksat i Belgien for at håndtere potentiel dioxin-forurening af oksekød. De analyser, der er foretaget i denne sammenhæng viser ifølge Kommissionen, at dioxin fra foderstoffer leveret af de to berørte foderstoffirmaer ikke længere kan spores i belgisk oksekød.

Det hedder samtidig i rapporten, at de belgiske myndigheder fandt 12 tilfælde hvor aktionsgrænsen for PCB-indhold var overskredet. Det formodes, at disse fund relaterer sig til omkringliggende industri. Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi under Fødevaredirektoratet anfører i denne forbindelse, at de fundne værdier ikke bør give anledning til umiddelbar bekymring for fødevaresikkerheden. Fundene repræsenterer endvidere ik ke et isoleret belgisk problem, men må formodes at udgøre et generelt problem for alle medlemslandene.

I kraft af ovennævnte kommissionsbeslutninger er følgende belgiske fødevarekategorier fritaget for restriktioner som følge af dioxinsagen:

Fritagelsen betyder, at disse fødevarer kan omsættes frit.

Det kan forventes, at Kommissionen fremover løbende vil fremsætte forslag om fritagelse af stadigt flere fødevarekategorier fra restriktioner, efterhånden som de belgiske myndigheder fremlægger analyser, der viser, at disse fødevarekategorier nu ikke længere er forurenet med dioxin fra de kontaminerede foderstoffer.

I Den Stående Foderstofkomité er der fremlagt forskellige forslag til grænseværdier i foderstoffer. Følgende grænseværdier er foreslået:

Kommissionen har desuden fremsat forslag til ændring af direktiv 91/516/EØF om forbudte stoffer i foderstoffer, hvorefter visse former for vegetabilsk og animalsk fedt og olie fra fødevareindustrien forbydes genanvendt i dyrefoder.

Desuden har Kommissionen anført, at man vil fremsætte forslag til et rådsdirektiv om ændring af direktiv 79/373/EØF om handel med foderblandinger og 96/25/EØF om omsætning af fodermidler. Det forventes, at Kommissionen vil foreslå åbne deklarationer, således at de enkelte ingredienser, der indgår i foderblandingen, skal deklareres og ikke kun de forskellige grupper af kategorier. Dette sikrer en øget kontrolmuligh ed, ligesom ændringen medfører en bedre mulighed for at spore tilbage.

Europa-Parlamentet skal ikke høres om statusredegørelsen.

Fødevaredirektoratet har senest udstedt bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1999 om forbud mod omsætning af fødevarer forurenet med dioxin. Bekendtgørelsen gennemfører de omtalte beslutninger.

EU's grænseværdier for uønskede stoffer i foderstoffer og listen over forbudte stoffer i foderstoffer er implementeret ved bekendtgørelse om foderstoffer, jf. bekendtgørelse nr. 448 af 25. juni 1998, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 479 af 17. juni 1999.

Kommissionens redegørelse har ikke i sig selv umiddelbare konsekvenser for Danmark.

I §2-udvalget (landbrug) har Landbrugsraadet givet udtryk for, at der må gives høj prioritet til forbrugerbeskyttelse, idet foranstaltninger må gennemføres på videnskabeligt grundlag.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. juni 1999 (orientering), jf. aktuelt notat af 10. juni 1999 og den 15. juli 1999 (orientering), jf. notat af 8. juli 1999 og den 24. september 1999 (orientering), jf. notat af 16. september 1999.

Orienterende notat om ændring af Kommissionens beslutning om beskyttelsesforanstaltninger over for visse dioxinforurenede fødevarer og foderstoffer af animalsk oprindelse er fremsendt til udvalget den 12. juli 1999 og notater om forslag til ændring af direktiv 99/29/EF om uønskede stoffer og produkter i foderstoffer (dioxin) er fremsendt den 14. og den 22. juli 1999. Endvidere er notat om forslag til ændring af beslutning 91/516/EØF om etablering af en liste over produkter, hvis anvendelse i foderblandinger er forbudt, oversendt den 14. juli 1999, og notat om forslag til Kommissionsforordning om godkendelsesbetingelser for tilsætningsstoffer, der tilhører gruppen "Bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler" i foderstoffer (dioxin) fremsendt den 13. september 1999.

Genoptryk af grundnotat

Kommissionen har ved KOM (1999) 456 af 25. oktober 1999 fremsendt forslag om ændring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel for Fællesskabet med kvæg og svin. Forslaget vedrører artikel 6, stk. 2 og 3, artikel 16, artikel 17 samt Bilag A og Bilag F i Rådets direktiv 64/432/EØF.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og 152 og skal behandles efter proceduren for fælles beslutningstagen i TEF artikel 251, da forslaget angår veterinærforhold og berører folkesundheden.

Kommissionen anfører, at forslaget fremsættes for at undgå forstyrrelser i handelen med kvæg og svin med henblik på funktionen af det indre marked.

I henhold til Rådets direktiv 97/12/EF af 17. marts 1997 om ændring og ajourføring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin, som ændret af Rådets direktiv 98/99/EF, skal der fra den 1. juli 1999 udtages prøver fra kvæg med henblik på påvisning af sygdommene brucellose og tuberkulose før udførsel til andre medlemslande . Kravet om prøveudtagelse gælder dog ikke lande, der, som Danmark, er anerkendt som værende officielt fri for sygdommene, eller er tilsluttet et af Kommissionen godkendt overvågningsnetværk.

Kravet om udtagning af prøver har imidlertid skabt praktiske problemer i de lande, der skal udtage prøver, hvorfor Kommissionen har foreslået, at man ved en ændring af Rådets direktiv 64/432/EØF genindfører undtagelsen fra Rådets direktiv 95/25/EF således, at de pågældende lande indtil den 31. december 2000 ikke skal udtage prøver før udførsel af kvæg til andre medlemslande med samme su ndhedsstatus for brucellose og tuberkulose.

Derudover ændrer forslaget direktivet i lyset af Rådets afgørelse 99/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen således, at foranstaltninger til gennemførelse af ændringsdirektivet vedtages efter forskriftsproceduren. Kommissionen, som bistås af Den Stående Veterinærkomité, kan efter ovennævnte proc edure vedtage overgangsbestemmelser, der kan anvendes i højst tre år.

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Bekendtgørelse nr. 601 af 19. juli 1999 om samhandel inden for Fællesskabet med kvæg samt om indførsel heraf fra tredjelande.

Forslaget medfører en ændring af ovennævnte bekendtgørelse, men har ingen samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og skønnes ej heller at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, da forslaget udelukkende vedrører handel mellem medlemslande med den samme sundhedsstatus.

§2-udvalget (landbrug) har tilsluttet sig forslaget på betingelse af, at der ikke er tale om brugsdyr, at dyrene kommer fra smittefri besætninger, at det modtagende medlemsland har accepteret undtagelsen, og at undtagelsesbestemmelserne kun gælder for lande med samme status.

Der er d.d. fremsendt grundnotat.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Formandsskabet forventes at orientere om status for de igangværende forhandlinger i FAO-regi om indgåelse af en international konvention om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og landbrug.