C-187/14 DSV Road A/S
Østre Landsret har ved kendelse af 4. april 2014 i retssagen Skatteministeriet mod DSV Road A/S (herefter DSV) besluttet at forelægge EU-Domstolen fire præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 203 og 204 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer (herefter "toldkodeksen"), sammenholdt med artikel 859 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer (herefter "gennemførelsesforordningen"), og af artikel 168, litra e, i Rådets direktiv nr. 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter momssystemdirektivet).
Der er to hovedspørgsmål i sagen. For det første, om der under de nævnte omstændigheder er opstået toldskyld, som DSV i givet fald hæfter for, i henhold til toldkodeksens artikel 203, om unddragelse af toldtilsyn, eller eventuelt efter artikel 204 om misligholdelse af forpligtelserne i henhold til proceduren ekstern fælleskabsforsendelse. For det andet, om DSV - såfremt der er opstået toldskyld og dermed momsskyld af de i sagen omhandlede varer - kan opnå fradrag for den opkrævede importmoms i henhold til momssystemdirektivets artikel 168, litra e.
Læs meget mere i notatet nedenfor
Forelæggende Ret: Østre landsret
Retsgrundlag: Forordning (EØF) nr. 2913/92
Referencer: --
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link
til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 16. april 2014
Generaladvokatens forslag til afgørelse af -
Dom af -
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat
om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-187/14, Skatteministeriet mod DSV
Road A/S
Alm. del
(13) – bilag 599 af 17. juli 2014