Hjælpemenu

Hovedmenu

T-306/12 Spirlea mod Kommissionen (DOM)

Dom i direkte sag ved Retten

NB Dom afsagt den 25. september 2014 - se nedenfor

Ægteparret Spirlea har den 10. juli 2012 anlagt sag mod Kommissionen ved Retten, da Kommissionen har afvist parrets anmodning om aktindsigt i to dokumenter afsendt af Kommissionen til Tyskland som led i en såkaldt pilotprojektsag. Pilotprojektsager er en fællesbetegnelse for sager, hvor Kommissionen - via en central database - indleder en uformel dialog med en medlemsstat i forbindelse med Kommissionens undersøgelse af, om medlemsstaten har implementeret EU-retten korrekt. Databasen fungerer som kommunikationsmiddel mellem Kommissionen og medlemsstaten.

Kommissionen har i sin afgørelse begrundet afslaget med, at Kommissionen ved vurderingen
af, hvorvidt et dokument i en pilotprojektsag kan udleveres, kan anvende en generel
formodningsregel, hvorefter den antager, at eftersom dokumentet vedrører en igangværende pilotprojektsag, kan dokumentet - uden yderligere undersøgelse - undtages fra aktindsigt med henvisning til en generel undtagelse i artikel 4, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (herefter aktindsigtsforordningen), hvorefter aktindsigt bl.a. kan afslås, hvis udbredelse af dokumentet vil være til skade for beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision. Kommissionen henviste i den forbindelse til, at Retten har anerkendt anvendelsen af en tilsvarende generel formodningsregel for så vidt angår verserende traktatkrænkelsessager, jf. sag T-29/08, LPN mod Kommissionen. Ifølge Kommissionen gælder der en tilsvarende generel formodningsregel for pilotprojektsager, da de er et forudgående led i Kommissionens undersøgelse af, om der foreligger en traktatkrænkelse, og de må derfor anses for at være en del af samme procedure som traktatkrænkelsessagerne.

Sagens betydning for Danmark
Mest mulig aktindsigt i EU har høj prioritet for Danmark. Spørgsmål om fortolkningen af aktindsigtsforordningen tillægges derfor stor vægt. Den danske regering lægger blandt andet vægt på, at forordningens undtagelsesbestemmelser fortolkes indskrænkende, og at der som udgangspunkt skal foretages en konkret vurdering af, om der skal gives aktindsigt i et dokument. Af principielle grunde intervenerer regeringen således løbende i sager ved EUDomstolen med henblik på at bidrag til at sikre den størst mulige åbenhed i forbindelse med arbejdet i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Retsgrundlag: Forordning (EF) nr. 1049/2011

Referencer: --

Samling af Afgørelser: --


Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA

Sag anlagt den 10. juli 2012

Generaladvokatens forslag til afgørelse af -

Dom af 25. september 2014


Folketingets dokumenter:

Bilag/udvalgsspørgsmål:
Udenrigsministeriets notat om intervention i sag T-306/12, Spirlea mod Kommissionen
Alm. del (12) – bilag 240 af 28. februar 2013