Hjælpemenu

Hovedmenu

C-220/12 Thiele Meneses (DOM)

Dom i præjudiciel sag ved Domstolen

NB Dom afsagt den 24. oktober 2013 - se nedenfor

Verwaltungsgericht Hannover i Tyskland har anmodet EU-Domstolen om at besvare følgende præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 20 om indførelse af et unionsborgerskab og artikel 21 om unionsborgeres ret til fri bevægelighed og opholdsret i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (TEUF):

»Er en unionsborgers ret til fri bevægelighed og ophold i henhold til artikel 20 og 21 TEUF til hinder for en ordning i national ret, hvorefter tyske statsborgere, der har fast bopæl uden for Forbundsrepublikken Tyskland, kun kan opnå uddannelsesstøtte til uddannelse ved en uddannelsesinstitution, der er beliggende i en af den Europæiske Unions medlemsstater, såfremt uddannelsesinstitutionen enten ligger i den stat, hvor den pågældende har haft fast bopæl, eller i en nabostat til denne, og støtten endvidere er begrundet i særlige omstændigheder i det konkrete tilfælde?«

Spørgsmålet er stillet, fordi de tyske myndigheder har givet afslag på at imødekomme en ansøgning om studiestøtte til en tysk statsborger, der – efter i en kort periode at have fået støtte til uddannelse i Tyskland – ønskede støtte til en ny uddannelse i Nederlandene. Den tyske statsborger er født i Brasilien og har primær adresse i Istanbul i Tyrkiet, hvor også hans forældre bor.

Domsforhandlingen er planlagt til den 21. marts 2013 uden medvirken af generaladvokat. Domstolen har bedt om, at de mundtlige indlæg tager højde for generaladvokatens forslag til afgørelse i de forenede sager C-523/11, Prinz, og C-585/11, Seeberger, der er offentliggjort den 21. februar 2013.

Danmark har afgivet såvel skriftligt som mundtligt indlæg i sagerne Prinz og Seeberger, der også omhandler afslag på tysk studiestøtte til tyske statsborgeres uddannelse i udlandet. Her var afslag på studiestøtte givet med henvisning til et krav om 3 års forudgående ophold i Tyskland. Dette krav er sammenligneligt med det danske krav om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de sidste 10 år forud for ansøgningstidspunktet..

Forelæggende Ret: Verwaltungsgericht Hannover

Retsgrundlag: Art. 20 TEU og Art. 21 TEU

Referencer: --

Samling af Afgørelser: --


Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA

Anmodning om præjudiciel afgørelse af 11. maj 2012

Generaladvokatens forslag til afgørelse af - der blev ikke afgivet et forslag

Dom af 24. oktober 2013


Folketingets dokumenter:

Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat om afgivelse af mundtligt indlæg i sag C-220/12
Alm. del (12) – bilag 259 af 7. marts 2013

Notat om EU-Domstolens afgivelse af domme i sag C-220/12, Meneses, og sag C-275/12, Elrick
Alm. del (13) – bilag 63 af 30. oktober 2013