C-40/11 Iida (DOM)
NB Dom afsagt den 8. november 2012 - se nedenfor
Verwaltungsgerichtshof Baden Württemberg, der er en tysk ret, har forelagt EU-domstolen 12 spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 2, artikel 3 og artikel 7 i direktiv 2004/38 EF (opholdsdirektivet) samt fortolkningen af artikel 7 og 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 sammenholdt med artikel 21, stk. 1 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Spørgsmålene omhandler hvorvidt en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig EU-borger (hovedpersonen), der udnytter retten til fri bevægelighed og således har ophold i en anden medlemsstat end sin oprindelsesmedlemsstat, har ret til fortsat ophold i hovedpersonens oprindelsesmedlemsstat.
Sagsøger anfører, at han har et EU-retligt krav på ophold i Tyskland på grund af sin aktive udøvelse af forældremyndigheden over barnet, der opholder sig i Østrig. Det centrale spørgsmål i sagen er således, hvorvidt opholdsdirektivets artikel 2, 3 og 7 kan fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger, der har forældremyndighed over et barn, der er EU-borger og udnytter retten til fri bevægelighed, kan anses som et familiemedlem i opholdsdirektivets forstand, også selvom den pågældende ikke har ledsaget eller sluttet sig til barnet i værtsmedlemsstaten.
EU-domstolens retspraksis
EU-domstolen har i Zhu og Chen-dommen (C-200/02) anført, at hvor et unionsborgerbarn har ret til ophold i en anden medlemsstat i medfør af TEUF artikel 21, stk. 1, og opholdsdirektivet, kan den forælder, der faktisk tager sig af barnet, have ret til ophold sammen med barnet i værtsmedlemsstaten, da et afslag på denne opholdsret ville fratage barnets opholdsret enhver effektiv virkning.
I Zambrano-dommen (C-34/09) har EU-domstolen anført, at et unionsborgerbarn har ret til ophold i sin egen medlemsstat i medfør af TEUF artikel 20, og at en forælder under visse betingelser ligeledes kan have ret til ophold sammen med barnet, hvis nationale foranstaltninger har den virkning, at unionsborgere (i dette tilfælde barnet) reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere. I begge domme lægger EU-domstolen således vægt på, at forælderen har ret til at tage ophold sammen med barnet og dermed i samme medlemsstat som barnet.
Den danske regering vil afgive indlæg til støtte for det synspunkt, at opholdsdirektivet ikke finder anvendelse i den foreliggende situation, da tredjelandssatsborgeren (sagsøger) ikke ledsager eller slutter sig til EU-borgeren (barnet) i overensstemmelse med opholdsdirektivets artikel 7, stk. 2, og til støtte for det synspunkt, at traktatbestemmelserne om unionsborgerskabet (TEUF artikel 20 og 21, stk. 1) ikke finder anvendelse, allerede fordi barnet og faderen opholder sig i to forskellige EU-medlemsstater. Det er endvidere den danske regerings synspunkt, at Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder artikel 24 ikke er til hinder for et afslag på opholdsret i en situation som den foreliggende.
Forelæggende Ret: Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg
Retsgrundlag: Direktiv 2004/38/EF, Den Europæiske Unione charter om grundliggende rettigheder
Referencer: --
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 28. januar 2011
Generaladvokatens forslag til afgørelse af 15. maj 2012
Folketingets dokumenter:
Mundtlig orientering på EUU-møde om væsentlige, verserende retssager:
Dagsorden for møde i Europaudvalget d. 25. oktober 2011
Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/10-11
Alm. del (11) – bilag 210 af 6. januar 2012 (s. 150)
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Afgivelse af indlæg i EU-domstolens præjudicielle sag, C-40/11, Iida
Alm. del (10) – bilag 404 af 16. maj 2011