C-323/11 Kommissionen mod Danmark (Vandrammedirektivet) SLETTET
NB Sagen slettet ved kendelse af 29. marts 2012 - se nedenfor
Se også åbningsskivelsen - sag nr. 2010/2072
Den danske regering har modtaget Kommissionens stævning i sag nr. C-323/11, hvor Kommissionen nedlægger påstand om, at den danske regering har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 1, 2 og 6 om udarbejdelse af endelige vandplaner senest 22. december 2009 og artikel 15, stk. 1 om senest den 22. marts 2010 at have fremsendt kopier af de endelige vandområdeplaner til Kommissionen. Ved besvarelse af Kommissionens åbningsskrivelse af 4. juni 2010 og begrundede udtalelse af 29. oktober 2010 har den danske regering ikke bestridt den manglende overholdelse af fristerne i artikel 13 og artikel 15.
Regeringen skal i den forbindelse bemærke, at de udeståender, som Kommissionen har påpeget, vedrører direktivets frister til det forberedende arbejde for vandplanernes vedtagelse. Ved breve til Kommissionen af 2. marts 2009, 18. maj 2009 og 6. juli 2009 har regeringen løbende redegjort for forsinkelserne af vandplanerne. Ved brev af 14. januar 2010 underrettede regeringen Kommissionen om, at vandplanerne var sendt i høring hos kommunerne og andre statslige myndigheder. Kommissionen blev tillige underrettet om status for vandplanarbejdet ved regeringens svar på åbningsskrivelsen den 4. oktober 2010, hvor planerne samtidig blev sendt i den 6 måneders offentlige høring, som direktivets artikel 14 fastsætter. Status for arbejdet blev endvidere oplyst ved regeringens svar på den begrundede udtalelse den 29. december 2010.
I forbindelse med at regeringen har taget Kommissionens bemærkninger til efterretning, er det blevet understreget, hvorledes den har tillagt det højeste prioritet at sikre, at målsætninger og miljømål vil blive nået inden for direktivets frister, således at der reelt opnås de markante forbedringer af vandmiljøet, som direktivet tager sigte på at tilvejebringe.
Regeringen stiler mod at offentliggøre de endelige vandplaner i efteråret 2011.
Retsgrundlag: Vandrammedirektivet - 2000/60/EF
Referencer: --
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Generaladvokatens forslag til afgørelse af -
Slettet ved kendelse den 29. marts 2012
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Meddelelse om modtagelse af Kommissionens stævning i sag C-323/11 om manglende gennemførelse af vandrammedirektivet
Alm. del (10) – bilag 501 af 13. juli 2011
Bilaget er fortroligt
Alm. del (10) – bilag 500 af 13. juli 2011
Notat om svar på stævning C-323 mod Danmark vedr. vandrammedirektivet
Alm. del (10) – bilag 530 af 5. august 2011
Notat vedr. Slettelse af Europa-Kommissionens sag mod Danmark for manglende offentliggørelse og rapportering af vandplaner (C 323/11)
Alm. del (11) – bilag 393 af 27. april 2012