Hjælpemenu

Hovedmenu

C-260/11 Edwards (DOM)

Dom i præjudiciel sag ved Domstolen

NB Dom afsagt den 11. april 2013 - se nedenfor

Supreme Court (Storbritannien) har forelagt EU-Domstolen fem præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af Artikel 9, stk. 4, i Århuskonventionen (UNECE-Konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet) som er gennemført ved artikel 10a i Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) og artikel 15a i Rådets direktiv 96/61/EØF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet).

Spørgsmålene omhandler forståelsen af konventionens Artikel 9, stk. 4, om, at omkostninger ved at indgive klager til klagenævn og føre sager ved domstolene ikke må være uoverkommeligt dyre.

Århuskonventionen indeholder regler, som er gennemført ved VVM-direktivet og IPPC-direktivet, hvorefter der skal være adgang til ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk ved lov nedsat organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af direktivernes bestemmelser om offentlig deltagelse. Disse procedurer skal efter konventionen og direktiverne være fair, rimelige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.

Supreme Court har stillet fem spørgsmål vedrørende forståelsen af ”ikke uoverkommeligt dyr” i relation til at pålægge sagsomkostninger til den tabende part i en miljøsag ved domstolene - se nedenfor i bilag 4 fra september 2011.

EU-domstolens svar på spørgsmålene kan således i høj grad påvirke den hidtidige implementering af reglerne i Danmark. EU-domstolens svar kan ligeledes påvirke reglerne vedrørende andre afgørelser omfattet af Århuskonventionen.

Regeringen har derfor besluttet at afgive indlæg i sagen og argumentere for, at der i reglerne i høj grad er overladt medlemsstaten et spillerum til at opnå det i direktivet foreskrevne resultat, at klageadgange ikke må være ”uoverkommeligt dyre”, samt at reglerne kun gælder for klager i første instans.

Forelæggende Ret: Supreme Court (Storbritannien)

Retsgrundlag: Direktiv 85/337/EØF (VVM-direktivet) og Direktiv 96/61/EF (IPPC-direktivet), Aarhus-konventionen.

Referencer: --

Samling af Afgørelser: --


Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA

Anmodning om præjudiciel afgørelse af 25. maj 2011

Generaladvokatens forslag til afgørelse af 18. oktober 2012

Dom af 11. april 2013

Folketingets dokumenter:

Mundtlig orientering på EUU-møde om væsentlige, verserende retssager:
Dagsorden for møde i Europaudvalget d. 12. oktober 2012

Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 12/10-12
Alm. del (12) – bilag 48 af 31. oktober 2012 

Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat om dansk indlæg i sag C-260/11, Edwards
Alm. del (11) – bilag 4 af 16. september 2011