T-436/09 Dufour mod ECB
Julien Dufour (herefter Dufour) har den 29. oktober 2009 anlagt sag ved Retten mod Den Eu-ropæiske Centralbank (herefter ECB) med påstand om annullation af ECB’s bekræftende afslag på aktindsigt den 2. september 2009 vedrørende ”de databaser, der har gjort det muligt at udarbejde rapporter om ansættelse af personale og personalets mobilitet i perioden fra 1999-2009”. Dufour havde anmodet om aktindsigt i forbindelse med forberedelsen af sin doktorafhandling. Dufour har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at afslaget er støttet på en urigtig antagelse om, at den elektroniske utrykte udgave af disse databaser ikke har karakter af et ”dokument”, samt at ECB ikke med rette kan påberåbe sig, at det er vanskeligt at gøre dokumenterne tilgængelige.
Den konkrete sag vedrører dels fortolkningen af dokumentbegrebet, dels spørgsmålet om en korrekt og fyldestgørende begrundelse for afslag på aktindsigt. ECB har ved sit afslag på akt-indsigt fejlagtigt anvendt et uhjemlet kriterium om, at et udtræk af informationer fra de pågæl-dende databaser uden nogen videre bearbejdning skal give mening for at være omfattet af do-kumentbegrebet. Endvidere har ECB givet en mangelfuld begrundelse for afslaget. Spørgsmålet om i hvilket omfang databaser er omfattet af dokumentbegrebet har ikke tidligere været be-handlet af EU-Domstolen.
På denne baggrund vil regeringen i den konkrete sag dels argumentere for, at dokumentbegrebet bør fortolkes bredt som led i bestræbelserne på mest mulig åbenhed og aktindsigt i EU, og at indhold, som indgår i en database, efter en konkret vurdering kan være omfattet af doku-mentbegrebet, dels at ECB ikke har opfyldt sin begrundelsespligt i medfør af EU-retten.
Retsgrundlag: Forordning (EF) nr. 1049/2001 (Aktindsigt)
Referencer: --
Samling af Afgørelser: --
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Sag anlagt den 29. oktober 2009
Generaladvokatens forslag til afgørelse af -
Dom af -
Folketingets dokumenter:
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat om dansk intervention i sag T-436/09, Dafour mod ECB, vedr. aktindsigt i databaser
Alm. del (09) – bilag 422 af 8. juni 2010