Hjælpemenu

Hovedmenu

T-250/08 Batchelor mod Kommissionen (DOM)

Dom i direkte søgsmål ved Retten

Dom afsagt den 24. maj 2011 - se nedenfor

Der er anlagt et direkte søgsmål mod Kommissionen ved Retten i Første Instans vedrørende aktindsigt i dokumenter i forbindelse med behandlingen af en sag efter direktivet om TV uden grænser, herunder såvel dokumenter fra UK som Kommissionen. Sagsøgeren, Edward Batchelor, har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse hvorefter Batchelors anmodning om aktindsigt i en række dokumenter afslås.

Ved nævnte afgørelse begrundede Kommissionen dels sit afslag med henvisning til artikel 4, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (herefter forordningen om aktindsigt), hvorefter aktindsigt kan afvises, hvis udbredelse af dokumentet kan være til skade for beskyttelsen af forretningsmæssige interesser eller formålet med inspektioner eller undersøgelser, og dels aktindsigtsforordningens artikel 4, stk. 3, hvorefter aktindsigt bl.a. kan afslås, hvis udbredelse af dokumentet vil være til alvorlig skade for beskyttelsen af institutionernes interne beslutningsproces. Kommissionen har endelig begrundet sit afslag med henvisning til aktindsigtsforordningens artikel 4, stk. 5, hvorefter en medlemsstat kan anmode Kommissionen om ikke at give aktindsigt i dokumenter, som hidrører fra denne medlemsstat.

Sagens betydning for Danmark
Mest mulig aktindsigt i EU har høj prioritet for Danmark. Spørgsmål om fortolkningen af forordningen om aktindsigt tillægges derfor stor vægt. Den danske regering lægger blandt andet vægt på, at forordningens undtagelsesbestemmelser fortolkes indskrænkende, og at der altid skal foretages en konkret vurdering af, om der skal gives aktindsigt i et dokument. Af principielle grunde intervenerer regeringen således løbende i sager ved EU-Domstolen med henblik på at bidrage til at sikre den størst mulige åbenhed i forbindelse med arbejdet i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Retsgrundlag: Forordning (EF) nr. 1049/2001 (Aktindsigt)

Referencer: --

Samling af Afgørelser: --


Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA

Sag anlagt den 18. juni 2008

Dom af 24. maj 2011


Folketingets dokumenter:

Bilag/udvalgsspørgsmål:
Intervention i sag T-250/08, Batchelor mod Kommissionen
Alm. del (10) – bilag 95 af 24. november 2010