Hjælpemenu

Hovedmenu

C-66/08 Kozlowski (DOM)

Dom i præjudiciel sag ved Domstolen

Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2002/584/RIA - den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne - artikel 4, nr. 6 - fakultativ grund til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre - fortolkning af begreberne »er bosat« og »opholder sig« i den fuldbyrdende medlemsstat.

Artikel 4, nr. 6, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne skal fortolkes således:

– En eftersøgt person er »bosat« i den fuldbyrdende medlemsstat, når vedkommende har etableret sin faktiske bopæl i medlemsstaten, og personen »opholder sig« der, når han som følge af en fast tilstedeværelse af en vis varighed i denne medlemsstat har opnået en tilknytning til denne stat, der kan sidestilles med tilknytning som følge af bopæl.

– For at kunne afgøre, om der foreligger en sådan tilknytning mellem den eftersøgte person og den fuldbyrdende medlemsstat, at det er muligt at fastslå, at vedkommende er omfattet af begrebet »opholder sig« i den forstand, hvori begrebet anvendes i nævnte artikel 4, nr. 6, skal den fuldbyrdende judicielle myndighed foretage en samlet vurdering af en række objektive forhold, der kendetegner denne persons situation, heriblandt navnlig varigheden af, karakteren af og omstændighederne ved den eftersøgte persons ophold såvel som den familiemæssige og økonomiske tilknytning, som denne person har til den fuldbyrdende medlemsstat.

 

Forelæggende Ret: Oberlandsregiricht, Stuttgart

Retsgrundlag: Rammeafgørelse 2002/584/RIA

Referencer:
Europäische Zeitschrift für Wirtschaftsrecht 2008 p.256 (résumé)

Fichera, Massimo: Common Market Law Review 2009 p.241-254

Samling af Afgørelser: 2008 side I-06041


Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA

Anmodning om præjudiciel afgørelse af 18. februar 2008

Generaladvokatens forslag til afgørelse: Ingen - se kendelse om fremskyndet proces

Dom af 17. juli 2008


Folketingets dokumenter:

Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat om afgivelse af dansk indlæg i EF-Domstolens præjudicielle sag 66/08, Kozlowski 
Alm. del (072) – bilag 198 af 2. april 2008