Hjælpemenu

Hovedmenu

C-174/08 NCC Construction Danmark A/S mod Skatteministeriet (DOM)

Dom i præjudiciel sag ved Domstolen

Østre Landsret har ved kendelse af 17. april 2008 i en sag anlagt af NCC Construction Danmark A/S mod Skatteministeriet forelagt Domstolen to spørgsmål om fortolkningen af bitransaktionsbegrebet i 6. momsdirektivs artikel 19, stk. 2, 2. pkt., samt et spørgsmål om forholdet mellem dansk momspraksis og neutralitetsprincippet.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt det er med rette, at SKAT har begrænset selskabets momsfradragsret for fællesomkostningerne i virksomheden (til administration, husleje mv.) i forbindelse med selskabets salgsafdelings salgsaktiviteter vedrørende de opførte egenboliger, idet SKAT har henvist til, at der er tale om momsfri omsætning, der nedsætter selskabets forholdsmæssige fradragsret for momsen af afholdte fællesomkostninger i henhold til momslovens § 38, stk. 1. Som følge heraf er selskabets fradragsprocent nedsat fra 100 til 96.

Præmisserne i dommen:

1) Artikel 19, stk. 2, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, skal fortolkes således, at en byggevirksomheds salg af faste ejendomme, som den har opført for egen regning, ikke kan kvalificeres som »bitransaktioner vedrørende fast ejendom« i denne bestemmelses forstand, når denne aktivitet ligger i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af selskabets afgiftspligtige aktivitet. Det er under disse omstændigheder ufornødent konkret at vurdere, i hvilket omfang denne salgsaktivitet isoleret set indebærer en anvendelse af goder og tjenesteydelser, for hvilke der skal betales merværdiafgift.

2) Princippet om afgiftsneutralitet kan ikke være til hinder for, at en byggevirksomhed, som erlægger moms af byggeydelser, som den opfører for egen regning (leveringer til sig selv), ikke fuldt ud kan fradrage momsen vedrørende de generalomkostninger, der er afholdt i forbindelse med disse ydelser, når den omsætning, der følger af salget af det således opførte byggeri, er fritaget for merværdiafgift.

Forelæggende Ret: Østre Landsret

Retsgrundlag: Direktiv 77/377/EØF (6. momsdirektiv)

Referencer:
Svane Jensen, Thomas ; Kristoffersen, Cliff: Moms ved salg af fast ejendom - er de danske regler i overensstemmelse med det bagvedliggende direktiv?, Tidsskrift for Skatter og Afgifter 2009 nº 245

Samling af Afgørelser:


Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA

Anmodning om præjudiciel afgørelse af 28. april 2008

Generaladvokatens forslag til afgørelse af 18. juni 2009

Dom af 29. oktober 2009


Folketingets dokumenter:

Bilag/udvalgsspørgsmål:
Notat om dansk indlæg i sag C-174/08 - NCC Construction Danmark A/S mod Skatteministeriet 
Alm. del (072) – bilag 419 af 9. september 2008