C-123/08 Wolzenburg (DOM)
Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse 2002/584/RIA – den europæiske arrestordre og procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – artikel 4, nr. 6) – fakultativ grund til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre – gennemførelse i national ret – anholdt person, som er statsborger i den udstedende medlemsstat – den fuldbyrdende medlemsstats afslag på at fuldbyrde en europæisk arrestordre betinget af fem års ophold på dens område – artikel 12 EF
1) En statsborger i en medlemsstat, som lovligt er bosat i en anden medlemsstat, har ret til at påberåbe sig artikel 12, stk. 1, EF over for en national lovgivning, såsom Overleveringswet (lov om overgivelse af personer) af 29. april 2004, der fastsætter betingelserne for, at den kompetente judicielle myndighed kan afslå at fuldbyrde en europæisk arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf.
2) Artikel 4, nr. 6), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne skal fortolkes således, at når der er tale om en unionsborger, kan den fuldbyrdende medlemsstat, ud over at opstille en betingelse vedrørende varigheden af opholdet i denne stat, ikke lade anvendelsen af den fakultative grund til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, som er fastsat i denne bestemmelse, være afhængig af yderligere administrative krav, såsom at den pågældende er i besiddelse af en opholdstilladelse på ubestemt tid.
3) Artikel 12, stk. 1, EF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for lovgivning i den fuldbyrdende medlemsstat, hvorefter denne stats kompetente judicielle myndighed afslår at fuldbyrde en europæisk arrestordre, der er udstedt mod en af dens statsborgere med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf, mens et sådant afslag, når der er tale om en statsborger i en anden medlemsstat, der har en opholdsret på grundlag af artikel 18, stk. 1, EF, er undergivet en betingelse om, at denne statsborger lovligt har haft ophold i en uafbrudt periode på fem år på nævnte fuldbyrdende medlemsstats område.
Forelæggende Ret: Rechtbank Amsterdam
Retsgrundlag: Rammeafgørelse 2002/584/RIA
Referencer:
Nina Holst-Christensen og Freja Sine Thorsboe (2009). EF-Domstolens seneste domme. EU-ret og Menneskeret, 6/2009, s. 376-81.
Samling af Afgørelser:
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 21. marts 2008
Generaladvokatens forslag til afgørelse af 24. marts 2009
CURIA's pressemeddelese af 6. oktober 2009
Folketingets dokumenter:
Mundtlig orientering på EUU-møde om væsentlige, verserende retssager:
Dagsorden for møde i Europaudvalget d. 11. september 2009
Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
Alm. del (09) – bilag 13 af 12. oktober 2009
Bilag/udvalgsspørgsmål:
Afgivelse af dansk indlæg i EF-Domstolens præjudicielle sag C-123/08, Wolzenburg
Alm. del (072) – bilag 391 af 11. august 2008