T-64/06 FLS Plast A/S mod Kommissionen (DOM)
NB - dom er afsagt den 6. marts 2012 - se nedenfor
Kommissionen har ved beslutning K(2005) 4634 af 30. november 2005 fastslået,
at FLSmidth har tilsidesat artikel 81 EF ved at deltage i et kartel af aftaler
og samordnet praksis inden for sektoren for industrisække af plastik, hvilket
påvirkede Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Spanien og
bestod i fastsættelse af priser og oprettelse af fælles prisberegningsmodeller,
opdeling af markedet og fordeling af salgskvoter, kunder, handler og ordrer,
samordning af bud ved visse udbud og udveksling af oplysninger om salgsmængder.
FLSmidths tilsidesættelse vedrørte et andet selskabs adfærd, Trioplast
Wittenheim SA, der fandtes at have deltaget i det pågældende kartel. FLSmidth
ejede aktier i Trioplast, og Trioplast var i størstedelen af den periode, hvor
FLSmidth blev fundet ansvarlig, FLsmidths 100% ejede datterselskab. Trioplast
blev pålagt en bøde, og FLSmidth blev fundet ansvarlig in solidum for en del af
denne bøde.
FLSmidth kræver, at afgørelsen annulleres fuldstændig for så
vidt de vedrører dem. Subsidiært at den pålagte bøde nedsættes væsentligt.
Retsgrundlag: Art. 81 EF
Dokumenter fra Domstolen: Link til CURIA