C-382/02 Cimber Air mod Skatteministeriet (DOM)
Sjette momsdirektiv - artikel 15, nr. 6, 7 og 9 - afgiftsfritagelse for udførsel til steder uden for Fællesskabet - begrebet luftfartøjer, som anvendes af luftfartsselskaber, der hovedsageligt flyver i udenrigstrafik - fritagelse for levering af forsyninger, herunder proviant, til en indenrigsflyvning.
Artikel 15, nr. 6, 7 og 9 i direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, der hjemler fritagelse for merværdiafgift for visse transaktioner vedrørende luftfartøjer, som anvendes af luftfartsselskaber, der mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik, skal fortolkes således, at den levering af goder og de tjenesteydelser, der er omhandlet i disse bestemmelser, til fly, der foretager indenrigsflyvninger, men som anvendes af sådanne selskaber, er fritaget for merværdiafgift.
Ved bedømmelsen af, om et luftfartsselskab hovedsageligt flyver i udenrigstrafik i nævnte artikel 15, nr. 6’s forstand, skal et selskab under alle omstændigheder anses for at have denne karakter, såfremt dettes anden virksomhed end udenrigsvirksomhed kan konstateres at være af mærkbart mindre omfang end dets udenrigsvirksomhed. Det tilkommer i den forbindelse de nationale domstole at vurdere den respektive størrelse af udenrigsandelen af dette selskabs virksomhed og af dets andel af anden virksomhed end udenrigsvirksomhed. Der kan ved denne vurdering tages hensyn til alle forhold, der giver en indikation af det forholdsmæssige omfang af den pågældende typetrafik, bl.a. omsætningen.
Forelæggende Ret: Vestre Landsret (Sagsnr. B-2265-01)
Retsgrundlag: Direktiv 77/388/EØF
Referencer: Tidsskrift for Skatter og Afgifter, 2005.957
Samling af Afgørelser: 2004 side I-08379
Domstolens dokumenter: Link til CURIA
Anmodning om præjudiciel afgørelse af 9.oktober 2002