HENLAGT Sag nr. 2013/0015 Manglende gennemførelse af Direktiv 2008/120/EU (beskyttelse af søer og gylte)
Kommissionens påstand:
I åbningsskrivelsen anfører Kommissionen, at de danske myndigheder dels i svar på pilotanmodning 3985/12/SNCO, dels i brev af 21. januar 2013 skulle have forklaret, at man vil tillade, at søer omfattet af den pågældende bestemmelse holdes i individuelle båse indtil engang i første halvdel af 2013. Dette må imidlertid bero på en misforståelse, jf. nedenfor.
Ifølge artikel 3, stk. 4 i Rådets direktiv 2008/120/EF (kodificeret udgave) skal drægtige søer og gylte være løsgående i grupper senest fra fire uger efter løbning til en uge før forventet faring. Reglen gælder besætninger med 10 eller flere søer. Direktivet indeholder i artikel 3, stk. 9 en overgangsbestemmelse, der udløb 1. januar 2013.
Bestemmelsen i artikel 3, stk. 4 og bestemmelsen i artikel 3, stk. 9 er gennemført i dansk lovgivning ved en ændring af loven om indendørs hold af drægtige søer og gylte.
Som nævnt ovenfor anfører Kommissionen i brev af 21. februar 2013, at de
danske myndigheder
dels i svaret på EU-pilotanmodning 3985/12/SNCO og dels i
af brev af 21. januar 2013 skulle have forklaret, at man vil tillade, at søer
omfattet af de pågældende bestemmelser holdes i individuelle båse indtil engang
i første halvdel af 2013.
Dette må imidlertid bero på en misforståelse.
Misforståelsen bunder
muligvis i, at det både af svaret på EU-pilotanmodningen og i brevet af 21.
januar 2013 fremgår, at det er estimeret, at 6 % af danske sobesætninger ikke
forventes at overholde bestemmelsen om løsgående drægtige søer og gylte inden
den 1. januar 2013, men af dette forventes at ske i løbet af første halvår 2013.
Disse oplysninger kan dog på ingen måde tages som et udtryk for, at de danske
myndigheder tillader eller accepterer, at bestemmelsen ikke overholdes.
Tværtimod fremgår det bl.a. af det danske svar på EU-pilotanmodningen, at ”På
grund af den lange overgangsperiode og den fokus, der har været på bestemmelsen
om løsgående drægtige søer og gylte vil Fødevarestyrelsen se med stor alvor på
en overtrædelse af bestemmelsen, og derfor som udgangspunkt indgive
politianmeldelse”.
Læs mere i Regeringens notat nedenfor.
Link til Kommissionens pressemeddelelse om
åbningsskrivelsen
Modtaget den 21. februar 2013
Retsgrundlag:
Direktiv
2008/120/EF
Meddelelse om Kommissionens åbningsskrivelse:
Meddelelse
om åbningsskrivelse vedr. mindstekrav med hensyn til beskyttelse af søer og
gylter (sag nr. 2013/2015)
Alm. del (12) – bilag 243 af 28. februar 2013
Bilaget
er fortroligt
Alm. del (12) – bilag 244 af 28. februar 2013
Regeringens svar på åbningsskrivelsen:
Notat
om svar på Kommissionens åbningsskrivelse 2013/2015 om beskyttelse af svin
Alm. del (12) – bilag 344 af 22. april 2013
Bilaget
er fortroligt
Alm. del (12) – bilag 346 af 22. april
2013
Henlagt af Kommissionen - se Kommissionens
oversigt af 20. februar 2014