Sag nr. 2011/4080 Manglende gennemførelse og anvendelse af Direktiv 97/81/EF (rammeaftale om deltidsarbejde)
Kommissionens påstand:
I åbningsskrivelsen har
Kommissionen fundet, at Danmark har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler
Danmark i henhold til direktiv
97/81/EF om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af
Unice, CEEP og EFS.
Kommissionen finder, at deltidsansatte i undervisningssektoren på kommunalt
plan, som er ansat mindre end en måned eller hvis ugentlige arbejdstid udgør
mindre end 8 timer, udsættes for en mindre gunstig behandling end
sammenlignelige fuldtidsansatte.
Dette strider mod direktivet navnlig
princippet om ikkeforskelsbehandling i paragraf 4 i rammeaftalen. Kommissionen
opfordrer i henholdt til artikel 258 i traktaten om den Europæiske Unions
funktionsmåde den danske regering til at sende sine bemærkninger hertil.
Regeringen skriver:
Deltidsdirektivet er gennemført i
dansk ret dels ved lov nr. 443 af 7. juni 2001 om gennemførelse af
deltidsdirektivet (seneste lovbekendtgørelse nr. 815 af 26. september 2002), og
dels ved kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Som
en del af loven indgår bl.a. Kommunernes Landsforenings (KL) rammeaftale om
deltidsarbejde for kommunalt ansatte af 24. juni 1999.
Regeringen bemærker i sit svar til Kommissionen, at KL vil håndtere
problemstillingen for kommunalt ansatte med et timetal på mindre end 8 timer i
forbindelse med forhandlingerne med de faglige organisationer snarest muligt og
senest i foråret 2013. Moderniseringsstyrelsen har undersøgt, om ansatte på
danske universiteter, der arbejder i mindre end en måned, eller hvis ugentlige
arbejdstid udgør mindre end 8 timer, behandles mindre gunstigt end
sammenlignelige fuldtidsansatte. Moderniseringsstyrelsen har bekræftet, at
disse universitetsansatte ikke behandles mindre gunstigt.
Modtaget den 1. oktober 2012
Retsgrundlag: Direktiv 97/81/EF
Notat om Kommissionens åbningsskrivelse:
Meddelelse
om åbningsskrivelse nr. 2011/4080 om rammeaftale vedr. deltidsarbejde
Alm. del (12) – bilag 8 af 8. oktober 2012
Bilaget
er fortroligt
Alm. del (12) – bilag 9 af 8. oktober 2012
Regeringens svar på åbningsskrivelsen:
Notat
om svar på åbningsskrivelse vedr. rammeaftale om deltidsarbejde, der er indgået
af Unice, CEEP og EFS (2011/4080)
Alm. del (12) – bilag 109 af 3.
december 2012
Bilaget
er fortroligt
Alm. del (11) – bilag 112 af 3. december
2012
Notat om Kommissionens begrundede udtalelse:
Meddelelse
om begrundet udtalelse nr. 2011/4080 om lovgivningnen om deltidsarbejde og
tidsbegrænset ansættelse i det danske skolesystem
Alm. del (12) –
bilag 475 af 1. juli 2013
Bilaget
er fortroligt
Alm. del (12) – bilag 476 af 1. juli 2013
Notat om Regeringens svar på begrundet udtalelse:
Notat om
Kommissionens begrundet udtalelse vedr. deltidsdirektivet (sag nr.
2011/4080)
Alm. del (12) – bilag 547 af 3.
september 2013
Bilaget
er fortroligt
Alm. del (12) – bilag 548 af 3. september 2013
Svar
på spørgsmål 31, om problemstillingerne i forbindelse med Kommissionens
åbningsskrivelse til Danmark om mangelfuld implementering af rammeaftale
vedrørende deltidsarbejde
Alm. del (14) – svar på spørgsmål af 19.
december 2014