EU-topmøde - aftale om klima
Det svenske EU-formandskab, i skikkelse af statsminister Fredrik Reinfeldt, har afholdt EU-topmødets afsluttende pressekonference. Stats- og regeringscheferne har på topmødet torsdag og fredag behandlet Tjekkiet og Lissabontraktaten, klimaforandringer, den økonomiske situation, indvandring og asyl samt Østersøstrategien.
Klima
Stats- og regeringscheferne indledte torsdag drøftelserne af specielt EU's bidrag til finansiering af udviklingslandenes klimatilpasninger. Finansieringen indgår som et vigtigt element i den samlede globale klimaaftale, som skal forhandles på plads til december i København. Der kunne ikke opnås enighed, så drøftelserne fortsatte på EU-topmødets anden dag, fredag.
De store knaster i forbindelse med stats- og regeringschefernes drøftelser på klimaområdet var dels det konkrete beløb som EU skal bidrage med til udviklingslandenes klimatilpasninger og ikke mindst den interne fordeling af bidraget EU-landene imellem.
Som en mulig fordelingsnøgle har tidligere været nævnt en kombination af det enkelte lands drivhusgasudledning og betalingsevne baseret på landets såkaldte bruttonationalprodukt (BNP). En række medlemslande mente dog, at vægten alene skulle lægges på betalingsevnen, hvilket ville reducere bidraget fra de mindre velstillede EU-lande i Central- og Østeuropa.
Det lykkedes dog for stats- og regeringscheferne at blive enige om en samlet EU-position op til klimatopmødet i København til december. Aftalen betyder, at EU anerkender det finansieringsbehov for udviklingslandenes klimatilpasninger, som Kommissionen fremsatte i en meddelelse den 10. september 2009.
I meddelelsen vurderes udviklingslandenes samlede finansieringsbehov pr. år fra 2020 til at være på 100 mia. euro. Heraf vurderes 22-50 mia. euro at skulle komme fra de udviklede lande i form af støtte. EU har med aftalen i dag anerkendt, at bidrage med en fair andel af dette beløb. Foruden støtten til udviklingslandene fra 2020 er der også behov for en såkaldt "fast track"-støtte i perioden 2010-2012. Denne støtte er vurderet til 5-7 mia. euro om året. Stats- og regeringscheferne blev enige om, at de enkelte EU-landes bidrag på dette område skal være på frivillig basis.
Hvad angår fordelingsnøglen for fordelingen af bidragene internt i EU, så blev der tilsyneladende også opnået en fælles forståelse om en model, der tager højde for mindre velstillede EU-lande. En speciel arbejdsgruppe er blevet nedsat for at se på dette spørgsmål.
Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, var yderst tilfreds med dagens aftale på klimaområdet. Ifølge kommissionsformanden var der tale om et vigtigt gennembrud, der har sikret EU et klart mandat. Europa har gjort sit job og kan se verden i øjnene, pointerede formanden.
Lissabontraktaten
Allerede torsdag aften blev stats- og regeringscheferne enige om at imødekomme den tjekkiske præsident, Václav Klaus, i ønsket om et forbehold over for charteret om grundlæggende rettigheder på linje med Storbritanniens og Polens. Tjekkiet vil således blive tilføjet i protokollen om anvendelse af Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder i Polen og i Det Forenede Kongerige.
Løsningen var i overensstemmelse med Tjekkiets nabolande og forudsætter ikke en ny runde godkendelser af Lissabontraktaten i medlemslandene, da tilføjelsen først vil ske efter, at Lissabontraktaten er trådt i kraft. Det vil sandsynligvis ske i forbindelse med optagelsen af et nyt medlemsland og udarbejdelsen af en tiltrædelsestraktat.
Ifølge Reinfeldt havde den tjekkiske præsident sagt god for løsningen, så den sidste forhindring for den tjekkiske godkendelse af traktaten er afgørelsen fra den tjekkiske forfatningsdomstol den 3. november 2009. Her skal domstolen vurdere, hvorvidt den vil behandle en klage fra en række tjekkiske senatorer over Lissabontraktatens uforenelighed med den tjekkiske forfatning.
Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, udtrykte forløbet omkring Lissabontraktaten som en marathon med forhindringer, hvor den sidste politiske forhindring nu var fjernet med aftenens aftale.
Den svenske statsminister fastholdt, at mulige kandidater i forbindelse med de nye topposter der introduceres med Lissabontraktaten - en fast formand og en højtstående repræsentant (populært omtalt som præsident og udenrigsminister) - ikke havde været drøftet blandt stats- og regeringscheferne. Heller ikke spørgsmålet om den faste formands rolle havde været berørt.