Mandat

Det kan siges relativt enkelt: Regeringen har én helt afgørende prioritet i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, nemlig at bringe den negative særbehandling, der har været af Danmark på indtægtssiden af EU’s budget, til ophør.

Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at det danske EU-bidrag reduceres med 1 mia. kr. årligt fra 2014, og at det sker via tiltag på indtægtssiden. Dette vil formentlig skulle ske gennem en egentlig rabat, som man kender det fra andre lande, men regeringen er principielt set åben over for, at korrektionen sker gennem andre ændringer på indtægtssiden, som reducerer det danske finansieringsbidrag. Det afgørende i forhandlingernes slutfase er ikke formen, men at der bliver tale om, at den danske finansiering i kroner og ører nedbringes med 1 mia. kr. via tiltag, der befinder sig på budgettets indtægtsside.

Baggrunden for vores krav er meget enkel: Hver gang en dansk skatteyder betaler 4 kroner til EU-budgettet, betaler en skatteyder fra lande med samme velstandsniveau 3 kroner til EU-budgettet.

Som det er nu, bidrager Danmark til at finansiere andre velstående landes rabatter, uden at vi selv har en rabat. Det er udtryk for en negativ særbehandling af Danmark, og det er uacceptabelt.

Den linje, vi har lagt, og som vi lægger an her i slutfasen, er udtryk for, at vi har lært af erfaringerne fra tidligere forhandlinger om EU’s flerårsbudget. Danmark har i mange år – med skiftende regeringer – kæmpet for at få rabatterne afskaffet, men vi har måttet erkende, at dette ikke har været muligt.

Som konsekvens af denne erfaring har regeringen fra starten af disse forhandlinger gjort det klart, at Danmarks uforholdsmæssigt høje budgetbidrag også må korrigeres – præcis som også den tidligere regering i øvrigt gjorde.

Der står således fuldstændig klarhed omkring det danske korrektionskrav, og det er min klare oplevelse, at den faglige og politiske baggrund for det danske krav, vi er kommet med, er forstået i Bruxelles og blandt de væsentligste aktører. Når det er sagt, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, at det kræver en fortsat og meget stærk og markant dansk forhandlingsindsats helt frem til målstregen – det er som regel om natten – hvis vi skal komme igennem med vores krav til sidst.

Dette er også baggrunden for, at regeringen har meldt ud, at vi vil stå fast hele vejen, og at der ikke bliver nogen aftale, medmindre det danske krav bliver imødekommet.

Når det gælder udgiftssiden af EU's budget, har regeringen selvfølgelig også en række vigtige prioriteter, som jeg gerne vil gøre gældende.

Danmark arbejder således tæt sammen med en række andre lande med henblik på at sikre et budget, der afspejler de økonomiske realiteter og udfordringer, Europa står over for.

For det første lægger regeringen meget betydelig vægt på, at EU’s udgifter skal holde sig inden for en samlet ramme på 1,00 pct. af EU’s BNI. Kommissionens reviderede forslag bør således reduceres med ca. 135 mia. euro. Det er i øvrigt også positionen hos en gruppe af lande, som vi samarbejder tæt sammen med i denne sammenhæng. Synspunktet er ganske enkelt, at der ikke er plads til, at EU’s budget stiger betragteligt i en tid, hvor medlemsstaterne skal spare.

For det andet er det vort synspunkt – og noget, vi slås får – at der inden for en sådan stram ramme bør ske en så væsentlig modernisering af EU’s budget som muligt med fokus på de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker med reel EU-merværdi. For at kunne sikre finansiering af disse prioriteter lægger regeringen betydelig vægt på, at vi reducerer udgifterne til de store, traditionelle udgiftsområder, dvs. EU’s fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken. Også når det gælder EU’s administration, er det vort synspunkt, at den bør slankes for at frigøre midler til vækstpolitikkerne. Også på dette punkt lægger regeringens linje i klar forlængelse af den tidligere regerings linje.

Ser man mere specifikt på, hvad det konkret betyder, så er indstillingen den, at regeringen under budgetkategori 1a støtter den markante stigning i udgifterne til forskning, innovation, konkurrenceevne og uddannelse – på samlet set ca. 47 pct. – som Kommissionen foreslår. I den forbindelse bør der ske en markant opprioritering af energirelateret forskning og udvikling.

Udgifterne til grænseoverskridende infrastruktur – ligeledes under budgetkategori 1a – særligt på transport- og energiområdet bør efter vor opfattelse forøges i forhold til i dag. Men i lyset af det behov for at sikre budgetdisciplin, jeg lige har omtalt, er det vor opfattelse, at stigningen bør være væsentligt lavere end den godt og vel tredobling, som Kommissionen foreslår.

EU’s interne miljø- og klimaprogram – som hedder Life+ – som er placeret under budgetkategori 2, bør opprioriteres markant efter vor opfattelse.

Udvalgte programmer inden for områderne ”sikkerhed og borgerskab”, budgetkategori 3, samt ”det globale Europa”, budgetkategori 4, er efter vor opfattelse forbundet med en europæisk merværdi, og midlerne til disse budgetkategorier bør derfor øges i forhold til i dag. Under budgetkategori 4 ønsker vi også, at der afsættes væsentlige og over den kommende rammeperiode stigende ressourcer til international klimafinansiering. I lyset af behovet for at sikre budgetdisciplin bør stigningen i udgiftsniveauet til budgetkategori 3 og 4 dog være lavere end det af Kommissionen foreslåede.

For at sikre finansiering af de konkrete prioriteringer, jeg lige har gennemgået, inden for en samlet ramme på 1,00 pct. af EU’s BNI, lægger regeringen endvidere vægt på, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik – budgetkategori 2 – bør reduceres væsentligt i forhold til Kommissionens forslag. Kommissionens forslag, som indeholder begrænsede reduktioner i forhold til en situation, hvor det gældende retsgrundlag videreførtes uændret, er således utilstrækkeligt efter vor opfattelse.

Det skal bemærkes, når man orienterer Europaudvalget om situationen, at vidtgående reduktioner på landbrugsstøtten ikke vurderes at være synderligt realistiske set i lyset af den aktuelle forhandlingssituation.

Det er regeringens opfattelse, at landbrugsstøtten i langt højere grad bør bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur, miljø og klimaområdet, primært gennem et klart skift i fokus fra direkte støtte og markedsordninger i søjle I til landdistriktsstøtte i søjle II samt gennem en reel ”greening” af søjle I.

Midlerne til samhørigheds- og strukturfondene – det er budgetkategori 1b – bør efter vor opfattelse reduceres væsentligt. Kommissionens forslag er i den forbindelse klart utilstrækkeligt. Midlerne bør i langt højere grad fokuseres på de fattigste regioner, og loftet over, hvor meget støtte et land kan modtage som andel af sit BNP, bør reduceres. Den tilbageværende struktur- og samhørighedsfondsstøtte bør i højere grad end i dag målrettes vækst- og beskæftigelse samt tiltag med europæisk merværdi, f.eks. på energiområdet.

Det er simpelt hen fordi, vi har den holdning, at det er centralt, at vi får øget kvaliteten og effekten af de hundredvis af milliarder, som bruges på strukturfonde. Det var med disse synspunktet – som jeg ved, udvalgsformanden har lagt vægt på – i ryggen, at regeringen har bidraget meget aktivt til den såkaldte ”better spending” dagsorden, der netop fokuserer på at øge kvaliteten og væksteffekten af de betydelige midler, der anvendes inden for struktur- og samhørighedsfondene. Danmark har i den forbindelse været medunderskriver af og arbejdet for et non-paper om, hvordan man helt konkret kan sikre øget kvalitet og vækst for pengene. Det er sket sammen med Tyskland, UK og Nederlandene.

For så vidt angår de afsatte midler til de enkelte udgiftsområder finder regeringen – som det sidste punkt – at udgifterne til administration bør reduceres væsentligt.

Det er vigtigt at få sagt i forhold til alle disse spørgsmål, at når det gælder fordelingen af udgifterne på medlemsstaterne, arbejder regeringen på alle udgiftsområder målrettet for at sikre, at Danmark modtager sin rimelige andel af de midler, der nu engang bliver afsat i det endelige kompromis.