EU-topmøde - Forskellige løsningsmodeller i spil
Fredagens EU-topmøde har endnu ikke budt på en eneste officiel briefing eller pressekonference fra formandskabet. Der verserer dog forskellige rygter om hvilke løsningsmodeller formandskabet afprøver i forsøget på at opnå en løsning.
Rygterne vil vide, at en løsning på det polske problem måske er inden for rækkevidde, mens briternes krav forsat lægger hindringer i vejen for et fælles kompromis.
Tidligt fredag aften indleder formandskabet den femte runde af bilaterale forhandlinger med Polen.
Det forlyder, at forhandlingerne vil tage udgangspunkt i et fransk forslag om at indsætte en såkaldt ”Ioanina-klausul” i traktaten. Forslaget går konkret ud på at sænke grænsen for et blokerende mindretal i Rådet, så det bliver nemmere at skabe et blokerende mindretal. Det er også foreslået, at det blokerende mindretal skal kunne kræve en slags ”time-out” på et forslag og dermed sikre, at forslaget ikke genoptages indenfor en vis periode.
En anden mulighed, som nævnes er, at man udskyder ikrafttrædelsen af forfatningstraktatens stemmevægte til 2014 og indsætter en bestemmelse om, at medlemsstaterne til den tid ikke nødvendigvis skal bruge forfatningstraktatens stemmevægte, men kan beslutte at forhandle nye stemmevægte. Det imødekommer delvist et forslag, som Polen fremsatte fredag morgen om at forlænge Nice-traktaten til 2020.
Spørgsmålet er så, om disse løsninger eller en kombination af dem kan få Polakkerne til at opgive deres krav om en ny stemmefordeling i Rådet.
Storbritannien har accepteret, at EU skal have en fælles udenrigsminister og at denne person også skal være næstformand i Kommissionen, men britterne har fortsat ikke accepteret at give udenrigsministeren et selvstændigt diplomatisk sekretariat. Med andre ord har de accepteret funktionen, men de er ikke villige til at udstyre titlen med de nødvendige midler til at realisere den.
Selve titlen bliver dog næppe udenrigsminister, men nærmere noget i retning af den allerede eksisterende titel - høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
De største knaster ligger dog fortsat i briternes krav. Tony Blair fastholder, at Storbritannien ikke kan acceptere, at Charteret om grundlæggende rettigheder bliver juridisk bindende – og det gælder alle EU’s medlemsstater. Storbritannien er altså ikke parat til at løse problemet med en britisk undtagelse fra Charteret. Dette kardinalpunkt vil formentligt gøre natten lang for formandskabet, fordi en række andre lande står fast på kravet om at gøre Charteret juridisk bindende.
Der er også fortsat udeståender i forhold til Holland, som vil have en national undtagelse fra traktatens bestemmelser om serviceydelser af almen økonomisk karakter. Hollænderne ønsker ikke den almene boligsektor omfattet. Desuden ønsker Holland det røde kort til de nationale parlamenter genindført, og Københavnskriterierne skrevet ind i traktaten for at lægge en dæmper på fremtidige udvidelser.
Det forlyder, at formandskabet har fundet acceptable løsninger på de to første krav. Det tredje af Hollands krav bliver meget sværere at håndtere, fordi andre lande, f.eks. Sverige, står hårdt på, at Københavnskriterierne ikke skal have den juridiske status, de ville får ved en indskrivning i traktaten. Sverige argumenterer for, at Københavnskriterierne er politiske kriterier.
På fransk foranledning er der tilsyneladende opnået enighed om, at fjerne henvisningen til ”fri og lige konkurrence” på det indre marked fra forfatningstraktatens artikel om EU's mål. Storbritannien har tilsyneladende accepteret denne ændring. Den britiske premierminister, Tony Blair, udtalte i denne forbindelse, at det ikke vil have nogen reel betydning, idet retsgrundlaget og Europa-Kommissionens beføjelser på det indre marked er uændrede. Ifølge Blair vil den nye traktat endvidere indeholde en protokol der bekræfter dette.
Det forventes, at formandskabet vil fremlægge et papir efter aftenens fælles forhandlinger over middagen. Derefter skal alle medlemslandende tilkendegive deres holdning til det nye kompromis. Det betyder formentligt, at der først foreligger et endeligt kompromisforslag fra formandskabet i løbet af lørdag formiddag. Hvad dette forslag vil indeholde og om medlemsstaterne vil acceptere det, kan man dog kun gisne om på nuværende tidspunkt.