EU-topmøde - aftalen er i hus
Omkring klokken fem fredag nat lykkedes det for EU's stats- og regeringschefer at indgå en aftale om det mandat, der skal danne rammen om regeringskonferencen frem mod en ny traktat.
Aftalen omfatter en løsning på det polske ønske om en modifikation af forfatningstraktatens stemmeregler i Rådet. Den nye aftale betyder, at Nice-traktatens stemmeregler bevares ind til den 1. november 2014, hvorefter forfatningstraktatens såkaldte dobbelte flertal (55 procent af medlemslandene samt 65 procent af EU's befolkning) vil træde i kraft. Der vil dog være en overgangsperiode fra 1. november 2014 til 31. marts 2017, hvor et medlemsland kan kræve, at Nice-traktatens stemmeregler skal anvendes på et konkret forslag.
Det er dog stadig uklart, hvordan aftalen om stemmevægtene forholder sig til eventuelle udvidelser af EU inden 2017. Nice-traktaten bestemmer kun stemmevægtene i Rådet til og med 27 medlemsstater, som EU har i dag.
Aftalen om stemmevægtene i Rådet indeholder endvidere en såkaldt "Ioannina-mekanisme" frem til 31. marts 2017, der gør det muligt for et mindretal af EU-lande - defineret som 75 procent af det antal lande (eller 75 % af den befolkningsandel), som normalt kræves for at danne et blokerende mindretal - at gennemtvinge en genovervejelse af et forslag. Mekanismen gælder fra 1. april 2017 med en begrænset procentsats på 55 procent på lande og befolkningsandele. Mekanismen er beskrevet i erklæring nr. 5 til forfatningstraktaten.
EU-formand Merkel var meget tilfreds med resultatet men understregede gentagne gange at det ikke have været let og at flere medlemslande havde strukket kompromisvilligheden til det yderste.
Ifølge Merkel havde den vanskelige forhandlingssituaion nødvendiggjort en meget lukket forhandlingsstrategi for at sikre et resultat. Men Merkel påpegede at "det er bedre at have en uklar proces, som leder til et klart resultat, end en klar proces, som leder til et uklart resultat".
Med den franske præsidents ord er der tale om en aftale uden vindere og tabere, men en aftale der sikrer, at EU bevæger sig fremad.
Regeringskonferencen kan nu indledes i juli 2007 med et klart mandat. En ny traktat forventes derfor forhandlet på plads inden udgangen af 2007. Traktaten skulle således kunne træde i kraft inden valget til Europa-Parlamentet i juni 2009.
Aftalens hovedindhold
Udgangspunktet for det såkaldte fornyede traktatgrundlag var den kuldsejlede forfatningstraktat, der blev forkastet af vælgerne i Holland og Frankrig i foråret 2005. Aftalen skulle derfor sikre, at de dele af forfatningstraktaten der var enighed om blev overført til det nye traktatgrundlag, hvorimod de områder der havde skabt modstand blev luget ud. Forfatningstraktatens centrale elementers relation til det nye traktatgrundlag er beskrevet nedenfor.
Elementer fra forfatningstraktaten der ikke overføres til det nye traktatgrundlag
-
Ordet "forfatning" kommer ikke til at indgå i det nye traktatgrundlag, og hele konstruktionen med en ny samlet traktat der afløser alle tidligere traktater opgives. Den nye traktat, den såkaldte reformtraktat, vil derfor være en traktat der gennemfører ændringer i de eksisterende traktater.
-
EU's symboler, såsom flag, hymne og motto kommer ikke til at indgå i det nye traktatgrundlag.
-
Det faktum at EU-retten har forrang over national lovgivning vil ikke blive nævnt direkte i det nye traktatgrundlag (vil dog fremgå af en erklæring knyttet til reformtraktaten).
-
I EU's formålsartikel bliver henvisningen til, at det indre marked bygger på "fri og lige konkurrence" fjernet.
-
De nye benævnelser for EU's retsakter: love og rammelove, bliver droppet til fordel for de eksisterende betegnelser: forordninger og direktiver.
Elementer fra forfatningstraktaten der overføres uændret til det nye traktatgrundlag
-
EU får en ny såkaldt fast formand der vælges for 2½ år ad gangen.
-
Et såkaldt borgerinitiativ bliver indført, hvor en million borgere i en række medlemslande kan opfordre Europa-Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsforslag på et givent område.
-
Antallet af kommissærer beskæres fra 2014 fra, at hvert medlemsland har en kommissær til, at der kun skal være et antal kommissærer svarer til to tredjedele af medlemslandene. Medlemslandenes kommissærposter vil gå på skift efter en rotationsordning.
-
EU får som hovedregel status som én juridisk person på hele traktatgrundlaget.
-
Der indføres en ny budgetprocedure, hvorved Europa-Parlamentet sidestilles med Rådet mht. beslutningskompetence på de forskellige udgiftskategorier på EU's budget.
-
Forfatningstraktatens artikel om EU's værdigrundlag vil blive indført i det nye traktatgrundlag.
Elementer der overføres fra forfatningstraktaten til det nye traktatgrundlag i en ændret form
-
Stemmevægtningen i Rådet, det såkaldte dobbelte flertal (55 procent af medlemslande og 65 procent af EU's befolkning), vil først være gældende fra 2014 med en overgangsordning frem til 2017 (se ovenfor). Det vil endvidere blive muligt for et mindretal af medlemslande at tvinge Europa-Kommissionen til at genoverveje et fremsat forslag.
-
Det såkaldte charter for grundlæggende rettigheder vil ikke være direkte indskrevet i det nye traktatgrundlag. Der vil dog være en henvisning til charteret fra reformtraktaten, hvorved det bliver juridisk bindende, hvilket vil sige, at det får samme værdi som hvis det havde været indeholdt i det nye traktatgrundlag.
-
De nationale parlamenter får en større betydning i det nye traktatgrundlag (det såkaldte "gule kort"). De nationale parlamenter får således otte uger til at gøre indsigelser over for et forslag fra Kommissionen, hvis det vurderes at Kommissionen overskrider dens kompetence. Kommissionen kan herefter fastholde, ændre eller forkaste forslaget. Hvis forslaget fastholdes, skal det begrundes skriftligt og det vil være muligt for et simpelt flertal i Rådet og Europa-Parlamentet at forkaste det under førstebehandlingen.
-
Det bliver muligt for medlemslandene ikke blot at udvide, men også begrænse EU's kompetence.
-
Det vil blive præciseret, at der gælder specielle procedurer og regler for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
-
EU får en fast "udenrigsminister" der repræsenterer EU i udenrigsanliggender. Titlen bliver dog "Unionens højtstående repæsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik". Repræsentanten bliver fast formand for Rådet af udenrigsministre. Repræsentanten vil samtidig være næstformand i Kommissionen, hvorved Kommissionens og Rådets optræden i udenrigsanliggender bliver samlet hos én person.
-
Nye potentielle medlemslande skal respektere og fremme EU's værdier og ikke blot overholde EU's principper. De såkaldte københavnskriterier for optagelse bliver ikke indskrevet i traktatgrundlaget, men der bliver en henvisning til, at de skal tages i betragtning.
Nye elementer i det nye traktatgrundlag ifh. til forfatningstraktaten
-
Bekæmpelse af klimaændringer vil blive indskrevet direkte i det nye traktatgrundlag.
-
Reformtraktaten vil indføre en passus om energisolidaritet to steder i traktatgrundlaget, idet der indskrives en ny artikel om energisolidaritet og der tilføjes en specifik henvisning til energisolidaritet i den generelle solidaritetsbestemmelse fra forfatningstraktaten.
Yderligere information
EU-Oplysningens temaside om EU-topmødet
Udtalelse fra Rådets juridiske tjeneste om fællesskabsrettens forrang