EU-topmøde - al fokus på "reform-traktaten"
EU's stats- og regeringenschefer mødes senere i dag til EU-topmøde. Topmødet løber af stablen torsdag og fredag i Bruxelles.
Forhistorien
I foråret 2005 blev den såkaldte forfatningstraktat forkastet ved folkeafstemninger i Holland og Frankrig. EU's stats- og regeringschefer udskrev på denne baggrund en tænkepause på EU-topmødet i juni 2005. På EU-topmødet i juni 2006 blev man enige om, at det tyske EU-formandskab i første halvår af 2007 skulle udarbejde en statusrapport over det videre forløb af EU's traktatreformproces. Den såkaldte Berlin-erklæring fra marts 2007, i forbindelse med 50-året for Rom-traktatens underskivelse, fastlagde en deadline for en ny traktats ikrafttrædelse til europa-parlamentsvalget i juni 2009.
Reform-traktaten
Det altoverskyggende tema er derfor udfærdigelsen af det såkaldte mandat, der skal danne rammen om efterårets regeringskonference, der skal lede til vedtagelsen af en såkaldt reform-traktat. Det er intentionen, at mandatet skal indeholde en præcis og omfattende beskrivelse af den kommende reform-traktats indhold og struktur. Reform-traktaten skal gennemføre de dele af den kuldsejlede forfatningstraktat, som EU's stats- og regeringschefer kan opnå enighed om. Regeringskonferencen skal efter planen gennemføres i andet halvår af 2007 under portugisisk formandskab. Hvis planen holder, skulle det således være muligt at vedtage den nye reform-traktat på EU-topmødet til december.
Det tyske EU-formandskab har det sidte halve år op til topmødet arbejdet hårdt på at identificere de områder af forfatningstraktaten, som EU's medlemslande har problemer med. Formandskabet har på baggrund af dette arbejde isoleret seks områder, hvor EU-topmødet gerne skulle nå til en form for afklaring. Det drejer sig om følgende punkter:
-
Spørgsmålet om EU-lovgivningens symboler og forrang over national lovgivning.
-
Eventuelle ændringer af betegnelser.
-
Behandling af charteret om grundlæggende rettigheder.
-
Beslutningsprocedurer inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
-
Afgrænsning af kompetenceområdet mellem EU og medlemslandene.
-
De nationale parlamenters rolle.
Det tyske formandskab lægger endvidere i et kompromisudspil op til, at den nye traktat skal udfærdiges som en ændringstraktat til de eksisterende traktater i modsætning til forfatningstraktaten, der ville erstatte alle de tidligere traktater.
Ud over de punkter som det tyske formandskab har lagt frem, har der fra polsk side været et stærkt ønske om at tage spørgsmålet om stemmefordelingen i forbindelse med Rådets beslutningstagen op til fornyet overvejelse - herunder en opgørelse af befolkningskriteriet baseret på en kvadratrodsmetode. De øvrige medlemslande har været af den overbevisning, at det såkaldte dobbelte flertal i forfatningstraktaten (55 procent af medlemslandene og 65 procent af EU's befolkning) skulle overføres uden ændringer til den nye reform-traktat.
Landepositioner
Det er særligt Polen, Storbritannien, Holland og Tjekkiet, som stadig har udeståender i forhold til det tyske kompromisforslag.
Polen ønsker som nævnt en ny stemmefordeling i Rådet, og har foreslået en alternativ metode til beregning af medlemslandenes stemmeantal i Rådet. Metoden vil reducere de store landes indflydelse i Rådet til fordel for de mindre lande.
Storbritannien er stærk modstander af, at Charteret for Grundlæggende Rettigheder skal gøres til en del af EU’s traktatgrundlag. Briterne ønsker heller ikke, at EU skal have en fælles udenrigsminister, de er imod en styrkelse af politisamarbejdet i EU og de er modstandere af at give EU status som en juridisk person på alle dele af traktaterne. De ønsker heller ikke, at flere områder i traktaterne bliver overstatslige frem for mellemstatslige.
Holland deler briternes modvilje mod at give EU status som en juridisk person og mod at gøre flere dele af EU-samarbejdet overstatsligt. Desuden finder Holland, støttet af Tjekkiet, at EU’s kompetencer mht. tjenesteydelser af almen interesse skal begrænses så meget som muligt.
Dansk forhandlingsposition
I sin redegørelse til Folketingets Europaudvalget, sagde den danske statsminister, at Danmark bør støtte det tyske formandskabs forhandlingsoplæg og i øvrigt være fleksibel i forhold til andre krav, som nogle medlemslande måtte fremsætte på topmødet.
Øvrige emner på dagsordenen
Trods reform-traktatens dominerende stilling på EU-topmødet er der dog en række øvrige emner, som EU's stats- og regeringschefer skal tage stilling til.
Optagelse af Cypern og Malta i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008.
Cypern og Malta har søgt om optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008. Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har vurderet, at begge lande opfylder de såkaldte konvergenskriterier for eurodeltagelse. Europa-Kommissionen har derfor indstillet til Rådet, at Malta og Cypern kan indføre euroen den 1. januar 2008. Formelt er det EU's økonomi- og finansministre der træffer den endelige afgørelse på et rådsmøde den 10. juli 2007. EU's økonomi- og finansministre har haft en indledende drøftelse af spørgsmålet den 5. juni 2007. Stats- og regeringscheferne forventes at støtte optagelsen af Malta og Cypern i eurosamarbejdet.
Retlige og indre anliggender
Det forventes, at EU's stats- og regeringschefer bl.a. skal behandle spørgsmålet om en fælles europæisk migrationspolitik. Der forventes endvidere drøftelser af et styrket politisamarbejde, bekæmpelse af terrorisme, indvandringspolitik og borgerrettigheder.
Program for mødet
Stats- og regeringscheferne indleder mødet klokken 17.30 med at behandle spørgsmålet om Malta og Cyperns optagelse i eurosamarbejdet. Den Europæiske Centralbanks formand, Jean-Claude Trichet, vil deltage i denne del af drøftelserne.
Omkring klokken 18 vil Europa-Parlamentets syn på EU-topmødets emner blive fremlagt for stats- og regeringscheferne af formanden for Europa-Parlamentet, Hans-Gert Pöttering.
Ved 19-tiden indledes den officielle middag, hvor stats- og regeringscheferne vil tage fat på drøftelserne om grundlaget for en ny reform-traktat.
Drøftelserne om den nye reform-traktat vil fortsætte fredag. Der er en generel forventning om, at der kan blive tale om krævende forhandlinger, der eventuelt kan strække sig til lørdag.