EU-topmøde - klimamål og tidsplan fastholdes
EU-topmødet i Bruxelles er afsluttet. Topmødets drøftelser blandt EU's stats- og regeringschefer har primært omhandlet den aktuelle finansielle krise samt klima og energi. Der blev dog også tid til at få en status på de irske overvejelser i forbindelse med Lissabontraktaten samt vedtage den såkaldte europæiske pagt om indvandring og asyl.
Lissabontraktaten
Den irske premierminister, Brian Cowen, orienterede om onsdagen stats- og regeringscheferne om den irske regerings fortolkning af modstanden i den irske befolkning mod Lissabontraktaten som blev udtrykt ved folkeafstemningen i juni 2008. På EU-topmødet i december vil stats- og regeringscheferne vende tilbage til spørgsmålet, og det er forventningen, at den irske regering til den tid kan fremlægge en konkret plan for den videre proces.
Både den franske præsident og kommissionsformanden så den aktuelle finansielle krise som en godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at Lissabontraktaten kan træde i kraft. Specielt et stabilt formandskab for Det Europæiske Råd blev påpeget som en styrke.
Finansielle krise
Samtlige medlemslande kunne støtte den handlingsplan, som de 15 eurolandes stats- og regeringschefer vedtog på krisetopmødet i Paris den 12. oktober 2008. Der var endvidere bred opbakning til en styrkelse af tilsynet med de finansielle institutioner, herunder en bedre koordinering mellem medlemslandenes tilsynsmyndigheder. Stats- og regeringscheferne var også blevet enige om at oprette en finansiel krisestab, hvis opgave det bliver at udveksle informationer og koordinere handlingsplaner. Staben kan også bistå med rådgivning af medlemslandene, hvis det ønskes.
På det mere overordnede plan lagde den franske præsident Nicolas Sarkozy vægt på, at det ikke blot drejede sig om at gennemføre nødtiltag, men at der var behov for en nytænkning af hele det finansielle system. Sarkozy så det som EU's forpligtigelse at drage de nødvendige konklusioner af den finansielle krise, så blind risikotagning og uansvarlighed balndt ledelsen af finansielle institutioner ikke kan gentage sig. Der var ifølge den franske præsident tilslutning blandt stats- og regeringscheferne til denne tilgang.
EU-landenes stats- og regeringschefer bakkede også op om den franske præsidents ønske om at holde et globalt topmøde med udgangspunkt i de nævnte overvejelser. Det er ambitionen at afholde et sådant topmøde inden årets udgang. Den franske præsident kunne hurtigt liste en lang række emner som et globalt topmøde kunne drøfte. Det kunne bl.a. dreje sig om:
-
skattely
-
tilsyn med finansielle institutioner
-
hedgefonde
-
internationale institutioners rolle (herunder IMF)
-
kreditvurderingsbureauer
-
godtgørelser til operatørerne på det finansielle marked (bonusser mv.).
Europa-Kommissionens formand og den franske præsident drager lørdag til USA for at møde den amerikanske præsident Bush. Her vil planerne om et globalt topmøde og et nyt internationalt finansielt regime blive drøftet.
Klima og energi
Den annoncerede enighed om målsætningen og tidsplanen for klima- og energipakken på pressemødet onsdag aften kom under pres under torsdagens drøftelser. Den aktuelle finansielle krise og forventede økonomiske afmatning havde gjort en række lande betænkelige ved de omkostninger, der er forbundet med reduktionsforpligtigelserne i klima- og energipakken. Slutresultatet blev dog, at målsætningerne og tidsplanen fastholdes, således at der stiles mod en endelig vedtagelse af klima- og energipakken til december. Der er dog også enighed om at tage hensyn til de enkelte medlemslandes specifikke situation. Det er nu op til det franske formandskab og Kommissionen at finde passende løsninger der tilgodeser begge hensyn.
Det blev gentagne gange understreget af både den franske præsident og Europa-Kommissionens formand, at den aktuelle finansielle krise ikke må føre til nedprioritering af klimamålsætningen.
Asyl- og indvandringspagt
Stats- og regeringscheferne godkendte den europæiske pagt om indvandring og asyl, som det franske EU-formandskab har stået i spidsen for. På dansk foranledning er det blevet indføjet i teksten, at EU i politikkerne vedrørende tredjelandsborgeres indrejse og ophold samt bestemmelserne om den frie bevægelighed skal sørge for at forebygge risikoen for ulovlig indvandring.
Refleksionsgruppen
Stats- og regeringscheferne blev også enige om sammensætningen af den såkaldte refleksionsgruppe, der blev nedsat på EU-topmødet i december 2007. Refleksionsgruppen skal begynde sit arbejde så hurtigt som muligt. Refleksionsgruppen skal beskæftigere sig med de udfordringer og spørgsmål som EU kan blive stillet overfor på længere sigt (2020-2030). Refleksionsgruppen skal dog ikke behandle institutionelle spørgsmål. (foruden formanden og de to næstformænd)Blandt de ni medlemmer i gruppen kan nævnes prorektor ved Københavns Universitet Lykke Friis. Foruden de ni medlemmer er der en formand og to næstformænd.
Sammensætning af refleksionsgruppen:
Formand: Felipe González Márquez
Næstformænd: Vaira ViKe-Freiberga og Jorma Ollila
Medlemmer: Lykke Friis, Rem Koolhaas, Richard Lambert, Mario Monti, Rainer Münz, Kalypso Nicolaïdis, Nicole Notat, Wolfgang Schuster samt Lech Walesa.