EU-topmøde - afgørende dagsorden
Der er lagt op til intense forhandlinger, når EU's stats- og regeringschefer mødes til EU-topmøde i Bruxelles. Der er hele tre emner, der hver især kan forventes at føre til heftige drøftelser, på dagsordenen for stats- og regeringscheferne. Det drejer sig om Irlands mulige vej mod en ratifikation af Lissabontraktaten, enighed om EU's klima- og energipakke samt Kommissionens plan for en omfattende vækststimulering af EU's økonomi.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen lagde ved forelæggelsen af topmødedagsordenen for Folketingets Europaudvalg da heller ikke skjul på, at specielt drøftelserne om klimapakken kan blive meget vanskelige.
Grundet den tætpakkede dagsorden starter stats- og regeringscheferne mødet tidligere, end hvad der ellers er normalt for EU-topmøderne. Drøftelserne med den irske premierminister, Brian Cowen, om de irske muligeheder for ratifikation af Lissabontraktaten vil således allerede starte klokken 15.30. Herefter står EU's klima- og energipakke på dagsordenen. Under stats- og regeringschefernes middag vil EU's svar på den økonomiske og finansielle krise blive behandlet. Fredag mødes stats- og regeringscheferne om formiddagen for at drøfte en opdatering af EU's sikkerhedsstrategi samt eventuelt notere sig den nylige aftale om "sundhedstjekket" af EU's landbrugspolitik. Hvis alt går efter planen, så skulle resten af fredagen kunne bruges til at afstemme konklusionerne og nå til endelig enighed om punkterne på topmødets dagsorden.
Lissabontraktaten
EU's nye traktat, Lissabontraktaten, blev vedtaget på et topmøde i oktober sidste år i Lissabon. Den irske befolkning afviste herefter traktaten ved en folkeafstemning den 12. juni 2008. Samtlige medlemslande skal ratificere traktaten, før den kan træde i kraft. Den irske regering har derfor søgt efter en mulig løsning, hvor der tager hensyn til den irske befolknings bekymringer, så en godkendelse af traktaten kan sikres ved en ny folkeafstemning. Ifølge et udkast til konklusioner fra topmødet, som The Irish Times er kommet i besiddelse af, så lægges der op til, at en ny folkeafstemning skal afholdes inden den 31. oktober 2009. Samtidig vil den irske regering søge om juridisk bindende garantier på områder som beskatning, neutralitet og etiske spørgsmål, hvilket primært angår abort. Den irske regering vil endvidere søge opbakning til, at hvert medlemsland fortsat kan have en kommissær.
Klima og energi
På forårstopmødet i marts 2007 blev EU's stats- og regeringschefer enige om den såkaldte 20-20-20-plan til bekæmpelse af klimaforandringer. De overordnede mål er en 20 procents reduktion af CO2-udledningen samt en 20 procents andel af vedvarende energi - begge i 2020.
Kommissionen fremlagde i januar 2008 forslag til retsakter, der skal sikre, at klimamålene kan realiseres. Da der er tale om overordnede mål for EU som helhed, indeholder Kommissionens forslag bl.a. de enkelte medlemslandes reduktionsforpligtigelser og krav til andele af vedvarende energi, hvilket siden har været genstand for forhandlinger i både Europa-Parlamentet og Rådet. På EU-topmødet i oktober bekræftede stats- og regeringscheferne de overordnede mål samt tidsplanen for pakkens vedtagelse, hvilket vil sigen inden udgangen af 2008.
Der er dog stadig en række udeståender, som dette topmøde skal forsøge at finde en løsning på, idet en endelig vedtagelse af klimapakken forudsætter, at alle medlemslandene kan støtte pakken.
Visse medlemslande har udtrykt bekymring om, at skrappere krav til CO2-udledningen for europæiske virksomheder kan føre til tab af konkurrenceevne over for landene uden for EU. Der er også nogle medlemslande, der ønsker nationale overgangsordninger for elsektoren, så denne ikke skal være 100 pct. omfattet af kvoteauktioneringen i 2013, hvilket Kommissionens forslag eller lægger op til.
Fra dansk side ønsker man en aftale der ligger så tæt op ad Kommissionens oprindelige forslag som muligt, men forudser dog at enighed i sidste ende forudsætter et kompromis.
Hvis det skal lykkes at opnå en international aftale om begrænsning af CO2-udledningen efter 2013 på klimatopmødet i december 2009 i København, vurderes det som helt afgørende, at EU kan opnå enighed om klimapakken inden udgangen af 2008.
Økonomi
Den finansielle krise og efterfølgende bratte opbremsning af EU's økonomiske vækst har fået EU's stats- og regringschefer til at anmode Europa-Kommissionen om et forslag til en koordineret indsats, der kan stimulere EU's økonomi og modvirke den økonomiske afmatning. På denne baggrund præsenterede Kommissionen den 26. november 2008 et forslag til en samlet pakke af vækststimulerende tiltag.
Kommissionens plan er en vækststimulerende pakke på i alt 200 mia. euro, hvilket svarer til 1,5 procent af EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP). Størstedelen af vækststimuleringen skal iværksættes umiddelbart på nationalt plan over medlemslandenes offentlige budgetter - 170 mia. euro eller ca. 1,2 pct. af EU's samlede BNP. De resterende 30 mia. euro skal udgøres af EU-støtte.
Pakken er organiseret omkring to dele, hvor den første indeholder kortsigtede tiltag til stimulering af efterspørgslen, sikring af job samt genopretning af forbrugertilliden. Den anden del omfatter såkaldte "smarte investeringer", der skal skabe højere vækst og bæredygtig velstandsfremgang på længere sigt.
De ekstra offentlige udgifter kan bringe visse medlemslande på kant med stabilitets- og vækstpagtens bestemmelser, hvor det offentlige budgetunderskud ikke må overstige tre pct. af BNP, men de ekstraordinære omstændigheder (den finansielle krise og bratte opbremsning af den økonomiske vækst) tillader en midlertidig overskridelse af pagtens bestemmelser. På samme måde lægges der op til en vis fleksibilitet med hensyn til fortolkningen af statsstøttereglerne.