EU-topmøde - klima og økonomi
Når EU's stats- og regeringschefer mødes senere i dag til EU-topmøde i Bruxelles, så vil klimaspørgsmålet og den økonomiske situation stå øverst på dagsordenen. Det er det første EU-topmøde der afholdes siden Lissabontraktaten trådte i kraft den 1. december 2009.
Klima
Som bekendt afholdes den globale FN-klimakonference i øjeblikket i København, og EU-topmødet giver stats- og regeringscheferne en mulighed for at drøfte de sidste elementer i EU's forhandlingsposition, inden de afgørende forhandlinger på klimakonferencen sætter ind i næste uge, hvor regeringsledere fra hele verden ankommer til København.
EU's generelle position på klimaområdet blev endeligt afklaret på EU-topmødet den 29.-30. oktober 2009. På det overordnede plan er EU parat til at reducere drivhusgasudledningen med 30 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 1990 betinget af, "at andre udviklede lande forpligtiger sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og at udviklingslandene yder et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter". Hvis den globale klimaftale ikke lever op til disse betingelser, vil EU under alle omstændigheder reducere udledningen med 20 pct. i 2020.
Det store springende punkt er finansieringen af udviklingslandenes klimatilpasninger. På EU-topmødet i oktober fastslog EU-landene, at EU vil bidrage med en fair andel af denne finansiering, der af Europa-Kommissionen er blevet estimeret til at udgøre samlet mellem 22 og 50 mia. euro om året fra 2020. Det er ikke forventningen, at stats- og regeringscheferne på EU-topmødet vil sætte tal på EU's andel af finansieringen.
Der er dog en forventning om, at det svenske EU-formandskab vil forsøge at få konkrete tal på bordet for EU's andel af den umiddelbare støtte til udviklingslandenes klimatilpasninger inden en ny klimaaftale træder i kraft - den såkaldte "opstartsfinansiering" i perioden 2010-2012. Kommissionen har vurderet, at det samlede behov ligger på mellem 5-7 mia. euro om året i de første tre år efter vedtagelsen af en klimaaftale i København. Denne del af støtten til udviklingslandene er baseret på frivillighed blandt EU-landene, men fra dansk side har statsminister Lars Løkke Rasmussen spillet ud med et bidrag på samlet 1,2 mia. kroner over de tre år - ca. 161 mio. euro.
Det er dog ikke forventningen, at EU's stats- og regeringschefer vil gå efter en juridisk bindende aftale på klimatopmødet i København, men i stedet satse på at den juridisk bindende del kan udformes efterfølgende - sandsynligvis inden for seks måneder efter topmødet i København.
Økonomi
Stats- og regeringscheferne forventes at gøre status over det seneste års tiltag til bekæmpelse af den økonomiske og finansielle krise. Krisen har drænet medlemslandenes offentlige finanser og med 20 af EU's 27 medlemslande under Stabilitets- og Vækstpagtens såkaldte procedure for uforholdsmæssigt store offentlige underskud, er der behov for at få konsolideret de offentlige finanser. EU-topmødet vil derfor også blive brugt til at drøfte fælles og koordinerede strategier for at afvikle de forskellige tilskuds- og garantiordninger samt andre vækststimulerende tiltag. Disse såkaldte "exit-strategier" forventes iværksat når væksten har taget til - sandsynligvis fra 2011.
Et andet punkt på stats- og regeringschefernes dagsorden er reguleringen af de finansielle markeder og det finansielle tilsyn i EU. På økonomi- og finansministrenes rådsmøde den 2. december 2009 blev man enige om en ny struktur for det finansielle tilsyn i Europa. Strukturen bygger på et overordnet organ - det såkaldte europæiske råd for systemisk risiko - hvis opgave det er at overvåge den overordnede udvikling og udstede risikovarsler og anbefalinger. Strukturen suppleres af tre EU-tilsynsorganer inden for banker, værdipapirer samt forsikring og pension. Disse organer kan udstede bindende tekniske standarder, mægle i tvister mellem nationale tilsyn, hjælpe til i krisesituationer samt overvåge at EU's fælles lovgivning følges.
Stats- og regeringscheferne vil også drøfte en ny strategi til afløsning af den såkaldte Lissabon-strategi, hvis formål har været at sikre et konkurrencedygtigt EU med vækst og beskæftigelse. Strategien, der skal løbe frem til 2020, har foreløbigt fået navnet EU 2020-strategien.
Øvrige emner
Det såkaldte Stockholm-program, der udstikker retningen for samarbejdet inden for det retlige område i perioden 2010-2014, forventes også formelt vedtaget af stats- og regeringscheferne.