EU-topmøde - Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, har afholdt en pressekonference, hvor han fremlagde Europa-Parlamentets synspunkter på de sager, som stats- og regeringscheferne skal drøfte på EU-topmødet.
Formanden indledte pressekonferencen med at lykønske Herman Van Rompuy med genudnævnelsen som formand for Det Europæiske Råd. Han betegnede topmødet som "normalt", hvilket efter formandens mening var et gennembrud i sig selv efter rækken af "historiske" og "dramatiske" EU-topmøder.
Vækst og beskæftigelse
Martin Schulz slog fast, at Europa-Parlamentet går ind for budgetdisciplin, men at en politik baseret på konsolidering og besparelser ikke er nok - væksten og jobskabelsen må også stimuleres. Formanden havde netop været i Grækenland ,og han var både bevæget og chokeret over den unge befolknings opfattelse af, at deres fremtid var blevet frarøvet dem. Med en ungdomsarbejdsløshed på over 50 procent var det derfor yderst vigtigt, at EU sendte et signal om håb til Grækenland.
Formanden bakkede op om målene i EU's vækststrategi - Europa 2020 - men medlemslandenes gennemførelse af tiltagene haltede bagefter. Martin Schulz benyttede også lejligheden til at påpege, at beskæringer i EU's kommende budgetramme for perioden 2014-2020 ikke var vejen til at skabe vækst og beskæftigelse.
Adspurgt om formanden fandt det hensigtsmæssigt at indføre økonomiske sanktioner og tilbageholde støtte fra EU-budgettet for de medlemslande, der ikke lever op til reglerne om budgetdisciplin, svarede Schulz, at han personligt var i tvivl om fremgangsmåden var den bedste for økonomisk trængte medlemslande.
Serbien, Bulgarien og Rumænien
Europa-Parlamentet støttede op om Serbiens mulige status som kandidatland, da Serbien jo opfyldte kriterierne. Samme linje blev lagt i forhold til Bulgarien og Rumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet, hvor formanden tog afstand fra politiske argumenter mod optagelsen, når begge lande opfyldte de juridiske kriterier.