Dokumenter
EU-topmøde - møde med arbejdsmarkedets parter
EU-topmøderne i marts omhandler normalt spørgsmål om vækst og beskæftigelse, og der er derfor også en fast tradition for at afholde et møde med repræsentanter fra de europæiske arbejdsgivere og arbejdstagere inden selve EU-topmødet løber af stablen. Mødet mellem EU og arbejdsmarkedets parter kaldes for det sociale trepartsmøde.
Da Danmark som bekendt varetager formandskabet for EU, deltog statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med formanden for Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen også i mødet.
Fokus på vækst og beskæftigelse
Det overordnede budskab fra EU's side var, at selvom gældskrisen ikke er afværget endnu, så har EU med vedtagelsen af finanspagten, de nye regler for økonomisk styring (six-pack'en), eurolandenes krisefond (ESM) og en ny hjælpepakke til Grækenland skabt forudsætningerne for, at opmærksomheden nu kan rettes mod tiltag til fremme af vækst og beskæftigelse.
Stabiliseringen har så småt båret frugt med faldende renter for de udsatte eurolande, mens udviklingen i arbejdsløsheden går i den forkerte retning. Nye tal for EU's statistiske kontor Eurostat viser, at arbejdsløsheden i januar var oppe på 10,7 procent i eurolandene - og 10,1 procent i EU som helhed. Det svarer til 24,3 mio. arbejdsløse på EU-niveau.
EU's faste formand, Herman Van Rompuy, understregede, at den europæiske sociale model ikke var afgået ved døden, men at finanspolitisk konsolidering stadig var en forudsætning for økonomisk vækst og beskæftigelse. Han anerkedte samtidig, at en række lande havde udvist stort politisk mod ved at gennemføre nødvendige reformer og tilpasninger. Han påpegede dog også, at EU-landenes efterlevelse af målsætningerne i EU's vækststrategi - Europa 2020-startegien - halter på visse områder.
Helle Thorning-Schmidt lagde også vægt på, at bl.a. forløbet under det europæiske semester skal sikre, at medlemslandene er på det rette spor. Statsministeren fandt det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen blev rettet mod både unge og ældre, samt at der blev sikret overensstemmelse mellem de faktiske og efterspurgte kvalifikationer.
Formanden for Europa-Kommissionen, José Manuel Barroso, anerkedte også, at fokus tidligere havde været på håndteringen af gældskrisen, men at tiltagene for vækst og beskæftigelse aldrig havde været vigtigere end nu, hvilket tallene fra Eurostat understregede. Barroso så bl.a. de såkaldte projektobligationer, hvor infrastrukturprojekter delvist finansieres med private midler, som en mulighed for at skabe vækst og beskæftigelse i en periode, hvor de offentlige budgetter er trængte.
Spanien
Spanien har på baggrund af en mere negativ budgetudvikling end forventet søgt at få lempet betingelserne for Spaniens afhjælpning af budgetunderskuddet. Adspurgt om Kommissionen i lyset af bl.a. den negative beskæftigelsesudvikling (23,3 procent ledige i Spanien) ville efterkomme dette ønske svarede Barroso, at Kommissionen ikke havde set den endelig rapport med baggrunden for afvigelsen samt udkastet til budgettet for 2012. Han ville derfor ikke tage stilling til spørgsmålet på nuværende tidspunkt.