Hjælpemenu

Hovedmenu

J. Fischer: Tyrkiet har fået en fast dato

Udarbejdet kl. 12.00 den 13. december

Joscha Fischer, udenrigsminister i Tyskland

”Lad mig sige det rent ud. Det har ikke været nemt at blive enige i Tyrkiet-sagen. Men nu det lykkes, og det bør vi alle glæde os over”, sagde Joscha Fischer, udenrigsminister i Tyskland til en horde af journalister i Bella Centret. 

Fisher sagde, at EU ikke er en kristen klub, og at Tyrkiet alene bliver bedømt ud fra Københavnskriterierne og ikke religion. Den tyske udenrigsminister ville ikke komme med et bud på, hvornår Tyrkiet er medlem af EU.

”Udvidelsen kører på tre spor. De 10, Rumænien og Bulgarien samt Tyrkiet. Alle spor fører til EU”, sagde Fisher.

Både Joscha Fisher og Sveriges statsminister Goran Persson gav udtryk for, at de fleste problemer på topmødet er ved at være løst. Ingen af dem ønsker dog at kommentere optagelsesforhandlingerne med Polen, som ventes at køre resten af dagen.