Grækenland præsenterer sit formandskab den 18. december
![]() |
|
Constantinos Simitis, Grækenlands Statsminister. |
Grækenland præsenterer sit formandskab den 18. december
Grækenland overtager formandskabsstafetten fra Danmark den 1. januar 2003. Den 18. december kl. 15.00 vil den græske udenrigsminister, George A. Papandreou, præsentere det græske arbejdsprogram for formandskabet på et pressemøde i Justus Lipsius bygningen i Bruxelles. Samme dato går den græske formandskabshjemmeside i luften. Det oplyser det græske udenrigsministerium på topmødet i København.
Det forlyder fra det græske Udenrigsministerium, at udvidelsen, herunder særligt underskrivelse af tiltrædelsestraktaten for de nye medlemslande, vil blive prioriteret højt under det græske formandskab. Grækenland ønsker endvidere at gøre en ekstra indsats for, at Bulgarien og Rumænien kan optages i EU.
Andre punkter, som vil blive prioriteret under det græske formandskab, er:
- Tilfredsstillende løsninger på Cypern-konflikten.
- Forberedelse af regeringskonferencen (IGC) og Europas fremtid.
- Forstærket koordinering i forbindelse om Lissabon-strategien angående økonomisk politik og beskæftigelsespolitik. Målet er at gøre den europæiske økonomi til verdens mest konkurrencedygtige i 2010.
- Vigtige sociale spørgsmål, immigration og støtte til handicappede personer.
- Samarbejde med landene på Balkan.
